Der kan komme gode nyheder fra Danmarks børsdarling i næste uge.

Novo Nordisk kan nemlig være på vej med en opjustering af forventningerne til 2024, når medicinalgiganten offentliggør regnskab.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

»Vi vurderer, at en gradvis tilføjelse og opskalering af produktionskapaciteten igennem første halvdel af 2024 kan give sig udslag i en opjustering af helårsprognosen i forbindelse med kvartalsregnskabet,« skriver Søren Løntoft Hansen i en analyse.

Han forklarer yderligere, at væksten ligesom i de foregående kvartalet drives GLP-1-produkterne Wegovy og Ozempic, som bruges mod fedme og diabetes.

Ifølge Sydbanks estimater kommer Novo Nordisk til at omsætte for 292,9 mia. kr. i 2024. Det svarer til en omsætningsvækst på 26,1 pct. sammenlignet med omsætningen året før.

Samtidig forventer banken et driftsresultat på 127,5 mia. kr., hvilket er 24,3 pct. højere end i 2023.

I investeringsverdenen har der været stort fokus på potentialet i fedmemidler, og Novo-aktien er skudt i vejret siden. Det seneste år er aktien steget 67 pct.

D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.

I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Skandaleramt gigant offentliggør milliardtab og ny topchef

Læs også: Voldsomme bevægelser: Gigant får barberet 3.500 mia. kr. af markedsværdi på en måned