Henter kommentarer

Tesla pauser produktion af én overskyggende grund


Markant færre elbiler vil rulle ud fra Teslas fabrikker i Tyskland og Kina henover sommeren.

Tesla indstiller nemlig midlertidigt produktionen i Shanghai og Berlin, skriver Bloomberg.

Den tyske fabrik holder to ugers pause fra 11. juli, mens Teslas største fabrik i Shanghai lukker ned for produktionen af den nye Model Y de første to måneder af juli, for derefter at at stoppe produktionen af Model 3 i 20 dage fra midten af juli.

Læs også: Nordnet efter Tesla-aktiens store fald: En kæmpe børssucces

Grunden til nedlukningen er, at Tesla vil opdragere de pågældende produktionslinjer, så flere biler på sigt kan blive skabt i Berlin og Shanghai.

Tesla lukkede så sent som i sidste uge en afdeling i Californien og fyrede dermed 200 ansatte, som arbejdede med selskabets autopilot. Forinden erkendte manden bag Tesla, Elon Musk, at han havde en »super dårlig fornemmelse omkring økonomien«.

Tilsyneladende tror rigmanden dog på, at befolkningen vil sulte efter Tesla-biler. Fra august forventes det, at den tyske fabrik smækker dobbelt så mange Tesla-biler ud på gaden.

Læs også: Tysk gigant styrtdykker efter russisk træk

Imens kommer flere biler også til at have »Made In China«-mærket på sig, idet produktionen af Model Y i Shanghai opskaleres fra 11.000 til 14.000 biler per uge, og Model 3 øges fra 5.500 til 7.700 biler ugentligt.

Tesla har netop løftet sløret for sine salgs- og produktionstal i årets andet kvartal. For første gang i over to år faldt antallet af leveringer af biler i et kvartal sammenlignet med det foregående kvartal.

De færre leveringer skyldes et langvarigt produktionsstop på Teslas største fabrik, som er Shanghai-fabrikken, flaskehalse i forsyningskæderne og forsinkelser i forbindelse med åbningen af to nye fabrikker.

Tesla leverede knap 255.000 biler til kunder i årets andet kvartal. Det er en nedgang fra 310.000 biler i første kvartal.

Læs også: Tesla fyrer hundredvis af ansatte

Læs også: Teslas stribe af rekordleverancer blev bremset i andet kvartal