Henter kommentarer

Tesla skuffer på friske tal - men aktien stiger alligevel på særlig nyhed


Endnu et skuffende kvartal kunne elbilproducenten Tesla løfte sløret for tirsdag aften, da selskabet fremlagde kvartalsregnskab.

Alligevel blev aktien sendt op med 13 pct. i eftermarkedet, der er et uofficielt marked for værdipapirer, der foregår i timerne efter den normale børshandel i USA.

Det skriver Bloomberg News

Læs også: »Det værste er ved at være overstået« for C25-aktie - så nu er det tid til at købe op ifølge Jyske Bank

I sammenhæng med regnskabet annoncerede elbilproducenten, at de går efter at starte produktionen af en række nye og billigere bilmodeller allerede i år fremfor næste år, som det tidligere var annonceret.

Ifølge mediet var det denne nyhed, der sendte aktien op i eftermarkedet, og dermed umiddelbart dæmper den kæmpe nedtur, som Tesla-aktien har været på i år indtil videre.

Det er dog ikke sikkert, når Tesla refererer til en billigere model, hvilken bil der er tale om. Hvorvidt der henvises til en længe diskuteret lavpris model eller om der bliver henvist til en billigere version af de eksisterende Model 3 og Y, vides ikke.

»Jeg tror, vi har sagt alt, hvad vi ville sige på den front,« lød svaret fra administrerende direktør i Tesla, Elon Musk, da han blev spurgt om flere detaljer vedrørende den billige model ved en præsentation med analytikerne på baggrund af regnskabet. 

Denne nyhed skyggede for et stort underskud i Teslas indtjening, salg og marginer i første kvartal, som skuffede analytikernes forventninger. 

Elon Musk udtaler til regnskabet, at han tror på, at billigere modeller kan hæve efterspørgslen efter elbiler, hvilket er faldet globalt. 

Tesla-aktien er dykket med knap 42 pct. siden årets start.

Læs også: Særlig aktietrend blandt danskerne - udviklingen overgår forventningerne

Læs også: Danske Bank-strateg: Du skal udnytte tilbagefaldet, men pas på denne vane