Henter kommentarer

Tesla splitter aktien i fem: 'Pas på' lyder rådet


Den amerikanske elbilproducent Tesla har netop annonceret et kommende aktiesplit.

»Man skal dog passe på med at spekulere i, at der vl komme en stigning på grund af det,« advarer chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand.

I videoen ovenfor ses, hvordan en række bilproducenters markedsværdi har udviklet sig. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Hver Tesla-aktie deles efter planen i fem aktier. Splittet vil ifølge ritzau/finans ske i form af udbetaling af fire nye aktier som et udbytte til de aktionærer, der ejer Tesla-aktier  21. august. Det vil træde i kraft 28. august og med første handelsdag for de nye aktier 31. august.

Men skal man så købe Tesla-aktier i håb om, at flere har penge til at købe aktien og sende aktien yderligere op?

»Det er ren spekulation, og det giver i realiteten ingen mening, for det ændrer ikke noget ved værdierne. Alle de her Robinhood-tradere (brugere af en amerikansk handelsplatform, red.), der har været med til at handle aktien op, har allerede haft adgang til fractional trading, så det giver ikke mere likviditet i aktien,« udtaler Michael Friis Jørgensen.

Læs også: Mads Christiansen: Derfor har jeg købt Tesla-aktier

Med fractional trading er det muligt at købe en del af en aktie, hvilket kan være relevant, hvis aktien er kommet så højt op i kurs, at det kan være svært for mindre investorer at komme ind i aktien. Det er med andre ord muligt at købe eksempelvis en 1/100-del af en Tesla-aktie, forklarer Michael Friis Jørgensen.

Tirsdag påstod Ruslands præsident, at Rusland havde opfundet en vaccine. Uanset om det er sandt eller ej, så er investorerne begyndt at indregne det i aktiekurserne, påpeger Michael Friis-Jørgensen. Det kan også have betydning for udviklingen for Tesla-aktien.

»Men alt er jo muligt, for vi er jo i et lemming-marked, hvis man er Tesla-aktionær. Der er bare ved at ske noget ude i marked, fordi der er ved at ske et skifte over mod mere cykliske aktie. Det har næsten været gratis at være lemming i Tesla, men der er en eller anden form for rotation ud af de aktier, som alle har jagtet på grund af corona-effekten. Det bliver en udfordring for Tesla, fordi man typisk roterer over i billigere og hårdere ramte aktier,« udtaler chefaktieanalytikeren.

Læs også: Aktien er løbet fra C25-indekset: 'Ingen tvivl om, at den er dyr'

Læs også: Simon Richard Nielsen: Passiv investering i indeksfonde er genialt – og jeg vil ikke røre dem med en ildtang