Henter kommentarer

Topchef går 40 pct. ned i løn


Apple-topchefen Tim Cook kan se frem til en betydelig lønnedgang.

Lønsedlen for 2023 vil være 40 pct. mindre end sidste år, skriver Bloomberg News. Lønnedgangen bunder i 'feedback' fra aktionærerne, men det er angiveligt også på anmodning fra Tim Cook selv.

Tim Cook står dog stadig til at tjene 49 mio. dollar - svarende til 336 mio. kr.

»Taget Apples sammenlignelige størrelse, omfang og præstationer i betragtning, har kompensationsudvalget også til hensigt at sætte Hr. Cooks årlige kompensation mellem den 80. og 90. procentil relativt til vores primære peergruppe i de kommende år,« lyder det fra Apple.

Læs også: Nordea: Du skal stadig have mest af det her i porteføljen

Den amerikanske teknologimastodont har valgt at kompensere Tim Cooks lønnedgang ved at give topchefen flere aktieretter, der er baseret på, hvor godt det går Apple.

Tim Cook tjente i 2022 99,4 mio. dollar svarende til 682 mio. kr. Det var en smule mere end året før, hvor han tjente 98,7 mio. dollar svarende til 677 mio. kr.

Apple er verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi. Det er på trods af, at Apple-aktien i løbet af de seneste 12 måneder er faldet næsten 23 pct.

Læs også: Aktiechef til investorer: Tag gevinst hjem

Læs også: Boliglånet vi aldrig taler om, er måske det bedste i verden