En af de helt store pessimister på Wall Street kommer nu med godt nyt.

Der er tale om Morgan Stanleys strateg, Mike Wilson, der forudser, at aktiemarkedet vil genvinde sine tab og handle i nye rekordhøjder i 2024.

»Dette er ikke enden på verden. Dette er ikke 2008. Der vil ikke komme en finanskrise,« siger han til CNBC tirsdag, ifølge Insider.

Læs også: Raser over C25-selskab: 'Hovedløst'

Mike Wilson har gentagne gange været pessimistisk omkring aktiemarkedet siden slutningen af 2021. Hans nervøsitet har især været igangsat af, at den amerikanske centralbank - Federal Reserve - ville blive tvunget til aggressivt at hæve renten for at tæmme inflationen, hvilket i sidste ende ville føre til et fald i virksomhedernes indtjening.

Men alle de problemer burde aktiemarkedet kunne få styr på og ryste dem af sig, lyder det fra strategen.

Mike Wilson tror, at S&P 500-indekset i midten af oktober vil ned og bunde i kurs 3000, hvilket indikerer et fald omkring 25 pct. fra nuværende niveau, men senere forventer han også en genopretning.

Læs også: C25-gigant sender 390 millioner kroner til aktionærerne

»Vi er ikke så pessimistiske. Vi tror, at det er et cyklisk bear-marked. Vi tror på fremtiden. Vi er ret konstruktive med hensyn til investeringscyklen. Vi tror, ​​at teknologien vil fortsætte med at være en stor del af den amerikansk økonomi. Vi tror, ​​at omfordelingen af ​​indkomst og rigdom vil være en stor drivkraft for forbrugeren,« siger han til CNBC.

Det vil i sidste ende betyde, at S&P 500-indekset kan handle over dens tidligere top i kurs 4800 indenfor de næste 18 måneder, men højst sandsynligt vil det først ramme i 2024.

»Vi er faktisk ret optimistiske for 2024 og 2025, men vi skal stadig igennem denne dal,« siger han.

Læs også: C25-aktie kaldes billig – milliardforvalter ser kurspotentiale på 70 pct.

Læs også: Aktien blev kaldt en 'dansk kronjuvel' – Nu kommenterer direktør på opkøb