Henter kommentarer

Trods rekorder: Aktier er blevet billigere


Aktierne er braget frem og har slået nye rekorder i år, men samtidig er de blevet billigere, og det bør man glæde sig over som investor.

Det skriver Børsen, der har talt med Simon Kristiansen, seniorstrateg i Nordea.

»Det er et ønskescenarie for investorer, at aktierne kan blive ved med at stige, mens værdisætningen rent faktisk falder, altså aktierne bliver billigere. Det betyder, at de gode tider på aktiemarkedet kan fortsætte,« siger han til avisen.

Prisfastsættelsen på aktier er dykket i både C25-indekset, det europæiske Stoxx 600, MSCI World og det amerikanske S&P 500-indeks målt på estimeret P/E-værdi. 1 krones fremtidige overskud har gennem året gået fra et koste 20,3 kr. til 18,8 kr. for verdens aktier.

Læs også: Aktieordborg: Det betyder investeringsbegreberne

P/E-tallet bruges ofte til at prissætte selskaber. For ved at sammenligne bestemte selskabstal – f.eks. på salg og fortjeneste – i forhold til aktiekursen, kan du holde aktien op mod andre aktier inden for samme sektor.

Disse forholdstal – såkaldte ‘multipler’ – giver et fingerpeg om, hvorvidt en aktie er dyr eller billig. P/E står for Price-Earnings, og tallet angiver, hvor meget man betaler for en krones overskud efter skat, hvis man køber aktien. Jo højere P/E-tallet er, jo dyrere er aktien.

Læs også: Regnskaberne vælter ind – få overblikket over de væsentligste her

Læs også: Kapitalforvalter om bombet C25-aktie: »Det er helt uhørt«