Det sociale medie Twitter falder 7,9 pct. mandag til 37,51 dollar, efter en ny omgang armlægning med Tesla-stifteren, Elon Musk.

Mandag forlyder det, at Musk ikke vil afvise en handel til en lavere pris end de 54,20 dollar per aktie eller samlet set cirka 44 mia. dollar, han bød i starten af maj, for at få fingrene i det sociale medie.

Og på en konference mandag i Miami sagde Musk, at han regnede med at mere end 20 pct. af Twitter-profilerne var falske,skriver Bloomberg News.

I fredags satte Elon Musk sit køb af Twitter på pause, og henviste på Twitter til en artikel, der handler om, at Twitter har estimeret, at falske profiler udgør mindre end 5 pct. af de daglige brugere på mediet. Han vil have detaljer, der kan understøtte beregninger, der viser, at falske profiler faktisk repræsenterer mindre end 5 pct. af brugerne.

Læs også: Pensionsgigant: Det skal du have i porteføljen for at klare en stor nedtur

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

.\˙ MarketWire