Henter kommentarer

Udsigt til kæmpe kursfald: 'Det kan være et varsel'


Udviklingen for den amerikanske streaminggigant Netflix kan indikere, at der lurer en økonomisk nedtur, lyder det fra Nordnet

»Det kan være et varsel om flere ting; herunder om en økonomisk nedtur, men det behøver ikke være sådan,« forklarer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar onsdag. Han ser umiddelbart fem ting, der kan forklare, hvorfor Netflix skuffer, når det kommer til udviklingen i antallet af kunder. Udviklingen vækker opsigt, for det er første gang i 10 år, at Netflix melder om en tilbagegang i antallet af nye kunder.

Læs også: Derfor står Netflix-aktien til uhyggeligt fald

»Måske begynder stigende forbrugerpriser at spise af abonnenternes rådighedsbeløb, og det kan være et varsel om en svaghed i forbrugernes efterspørgsel,« lyder det fra Per Hansen.

Netflix melder om en tilbagegang på 200.000 kunder i kvartalet, hvilket er den første nedgang i 10 år, bemærker Per Hansen. I markedet lød forventningen på en stigning på 2,73 mio. nye kunder. Tidligere har Netflix forventet en stigning på 2,5 mio. kunder i kvartalet. I samme kvartal sidste år fik Netflix 3,98 mio. nye kunder globalt.

Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet

Fire andre årsager kan også ligge bag tilbagegangen, mener investeringsøkonomen.

En af grundene kan for det første være, at markedet er mættet, fordi forbrugerne ikke har brug for flere streamingtjenester. Netflix har for det andet bebudet, at priserne stiger, og at man vil begrænse muligheden for, at kunder deler deres password ud til andre. En tredje forklaring kan ifølge Per Hansen være, at streaminggiganten er tæt på at nå sit markedspotentiale, og at selskabet er ved at tabe markedsandele til billigere streaming-konkurrenter.

Læs også: Topstrateg i kovending: Aktier står foran et opsving

En fjerde forklaring kan være, at Netflix ikke længere nyder godt at coronanedlukningerne, vurderer Per Hansen.

»Netflix er blevet meget stor, og loven om store tal, gør det sværere at vokse som stort selskab med mange kunder. Uanset hvad der måtte være den mest udslagsgivende, hvor jeg tror fornyede prisstigninger og slut på pandemien er vægtige årsager, sender nedturen rystelser igennem aktiemarkedet,« forklarer Per Hansen.

De nye tal betød, at Netflix-aktien faldt 25 pct. i eftermarkedet i USA tirsdag.

Hos Nordnet fremhæver man, at en anden amerikansk techgigant sendte lignende rystelser igennem markedet i fjerde kvartal 2021. Dengang var det tech-mastodonten Meta Platforms – det tidligere Facebook – som skabte de store overskrifter

Hvis Netflix-aktien ender med at falde 25 pct., når børshandlen sættes i gang i USA kl. 15.30, vil der være skåret mere end to tredjedele af Netflix' markedsværdi fra toppen. Det er endda kun sket på få kvartaler.

Læs også: Vestas-konkurrent med dårligt nyt – tvunget til at trække i land efter få måneder

Læs også: Investorer flygter ud af amerikanske aktier – 'alle frygter det'