Henter kommentarer

Uret tikker ... Tryg-aktionærer smider penge ud af vinduet, hvis de misser deadline


Tryg er i disse dage i gang med en større udvidelse af aktiekapitalen. Tryg sælger nye aktier for at overtage de skandinaviske aktiviteter i forsikringskoncernen RSA Insurance Group. Hvis eksisterende aktionærer ikke tager stilling til dette aktiesalg inden på onsdag 17. marts kl. 17.00 taber man penge.

Når en virksomhed sælger nye aktier (emission) i markedet spørger man for god ordens skyld de eksisterende aktionærer om de vil købe. Hvis ikke ekisterende aktionærer køber nye aktier, ejer man efter aktiesalget en mindre del af virksomheden end tidligere. Man taber ganske enkelt penge, og forløbet kaldes en udvanding.

I stedet for formelt at spørge hver enkelt aktionær får de helt automatisk tildelt tegningsretter. Antal af tegningsretter afhænger af, hvor mange aktier man ejer i Tryg i forvejen. Navnet tegningsret antyder formålet: Aktionærerne har en ret til at tegne (købe) nye aktier.

Læs også: Trygs aktier og tegningsretter går til tops

I forbindelse med Tryg salg af nye aktier vil en beholdning på 10 aktier give 70 tegningsretter. Da der skal bruges 6 tegningsretter til at tegne én ny aktie, kan der i alt tegnes 11 nye aktier til en kurs på 105 pr. aktie, så den samlede beholdning stiger til i alt 21 aktier.

Hvis man tegningsretter i overskud kan man sælge dem i markedet. Tegningsretter handles på børsen og kursen svinger som var det en aktie.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for selskaberne i C25-indekset. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Det samme gælder, hvis man slet ikke ønsker at købe nye aktier, men blot ønsker at være en mindre aktionær fremover. Så skal man sælge tegningsretter. Og deadline for salg af tegningsretter nærmer sig. Hvis man ingenting foretager sig kan ejerandelen blive udvandet med op til 54 pct.

Aktionærer skal således være særligt opmærksomme på, at tegningsretter, som ikke udnyttes eller sælges i tegningsperioden, mister deres gyldighed og værdi, oplyser selskabet. Tryg har også gjort det klart, at man ikke er berettiget til kompensation.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Når boblen springer, er det nok ikke helt, som du tror

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Hvad siger indeksene?