Inflationen i eurozonen landede i maj på det højeste niveau siden 1983, og det sender noget af en presbold mod Den Europæiske Centralbank, ECB, der har så godt som lovet markedet, at renten ikke vil blive løftet før til juli.

Sådan lyder det blandt andet fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i kølvandet på tirsdagens tal. De viste en inflation på 8,1 pct. i maj sammenlignet med samme måned sidste år. Måneden forinden lød inflationen på 7,5 pct.

»Den Europæiske Centralbank har ingen undskyldninger for ikke at sætte renten op på næste uges rentemøde - bort set fra at ECB har lovet investorerne tidligst at hæve renten til juli. Inflationen fortsætter med at sprede sig i eurozonen, og det er stærkt bekymrende for ECB,« skriver Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

Læs også: Dansk topchef: 'Vi har ikke noget mål om at blive nummer 1'

Inflationen i eurozonen er navnlig trukket op af stigende energipriser, der ifølge dagens tal er gået i vejret med hele 39 pct. sammenlignet med for et år siden. Også fødevare- og råvarepriserne er steget, og det spreder sig nu til serviceerhvervene.

»Det er bekymrende for ECB, da serviceinflationen er den allermest træge del af inflationen, og som i høj grad afhænger af løn- og inflationsforventninger. Det øger klart risikoen for løn- og prisspiraler, som ECB får meget svært ved at få bugt med, uden økonomien kvæles,« lyder det fra Sydbank-økonomen.

Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige

Mathias Dollerup Sproegel vurderer, at ECB med sin udmelding om først at hæve renten til juli har malet sig selv op i et hjørne. Han venter derfor, at centralbanken ser tiden an og først løfter renten til sit møde i juli.

Hos Arbejdernes Landsbank vurderer økonom Lisette Rosenbeck Christensen, at der nu hviler et tungt pres på Den Europæiske Centralbank.

»Det har hele tiden været betingelsen, at renteforhøjelser først vil ske efter afslutningen på opkøbsprogrammerne, og det ser nu ud til at ske på det tidligst mulige tidspunkt,« skriver Lisette Rosenbeck Christensen.

Hun vurderer dog, at meget fortsat er usikkert som følge af krigen i Ukraine. Stigningen i kerneinflationen - der er renset for energi og fødevarer - viste sig mere afdæmpet, og det er i højere grad den del af forbrugerprisstigningerne, som centralbanken kan gøre noget ved med et renteløft.

»Prisstigningerne knyttet til energipriserne kan være svære at tøjle med renteforhøjelser, især når de er drevet af begrænset udbud af energi. Det er tilfældet i øjeblikket som følge af Ruslands invasion af Ukraine og Vestens modsvar med sanktioner,« skriver hun.

Læs også: Bavarian Nordic-analytiker forudser ny prognose-gave til aktionærerne

Læs også: 3 mulige vinderaktier i en recession: 'Den danske aktie er mit førstevalg'

.\˙ MarketWire