Der er lagt op til en kæmpe ændring hos den amerikanske morgenmadsgigant Kellogg.

Virksomheden, der især er kendt for sine cornflakes og andre morgenmadsprodukter, vil splitte forretningen op i tre forskellige børsnoterede selskaber, oplyser Kellogg tirsdag. Det skriver Bloomberg News.

»Disse virksomheder har alle et betydeligt selvstændigt potentiale, og et øget fokus vil gøre dem i stand til bedre at rette deres ressourcer mod deres særskilte strategiske prioriteter,« lyder forklaringen fra Kelloggs topchef, Steve Cahillane, ifølge CNBC.

Læs også: Skal du købe aktier nu? Det mener aktiechefen

De tre nye selskaber vil hver især fokusere på morgenmadsprodukter, plantebaseret fødevarer samt snacks.

Det største af de tre nye selskaber kommer til at bestå af det, der nu omfatter Kelloggs snackforretning samt Kelloggs morgenmads- og nudelprodukter uden for Nordamerika. Selskabet kommer også til at stå for Kelloggs frosne morgenmadsprodukter i Nordamerika.

Læs også: Lau Svenssen: Tid til konvertering

Det andet selskab kommer til at fokusere på den del af Kelloggs forretning, der i øjeblikket tager sig af morgenmadsprodukter i Nordamerika.

Det tredje selskab kommer til at fokusere på plantebaserede produkter.

Kellogg-aktien står til at stige 8 pct. i det amerikanske formarked, der er en form for uofficiel handel, inden den rigtige børshandel åbner kl. 15.30 dansk tid.

Selskaberne er endnu ikke navngivet.

Læs også: Danske Bank: Så meget vil boligpriserne falde

Læs også: Storbank med dyster forudsigelse: 'Vi er i stigende grad bekymrede'