Henter kommentarer

Vild udvikling - bedste dag i mere end et år


Det er mere end et år siden, at det er gået så vildt for sig.

Børsfesten buldrede løs på det amerikanske aktiemarked. Det var især amerikanske teknologiaktier, der blev sendt i vejret i torsdagens børshandel, bemærker CNBC.

Den spektakulære kursfest var ikke mindst drevet af teknologimastodonten Nvidia, der smadrede markedets forventninger til dets regnskab. 

 Semiconductor-gigantens aktier skød i vejret med 16 pct. efter investorer og analytikere fik indblik i Nvidias regnskab for de seneste fire måneder samt Nvidias bud på udviklingen i den nære fremtid.

Læs også: Hans formue er eksploderet

Nvidia satte gang i kursfesten, bemærker blandt andre chefstrateg Larry Tentarelli fra Blue Chip Daily Trend Report: 

»Blockbuster indtjeningen fra tech-giganten Nvidia udløste rallyet, men mange sektorer bidrog. Det er et meget konstruktivt breakout,« udtaler Tentarelli.

Det sidste er en henvisning til, at aktierne stiger over et niveau, hvor investorer tidligere har vurderet, at de var kommet for højt op. Det dækker samtidig over, at der var tale om brede stigninger i aktiemarkedet, hvilket kan forlænge kursfesten.

Nvidias kursbrag bidrog til opturen, hvor det toneangivende S&P 500 steg 2,11 pct. Det er den største stigning siden januar 2023.

Nvidia var også med til at løfte det teknologitunge Nasdaq-indeks, der steg 2,96 pct. Det er tech-indeksets største stigning på en enkel dag siden februar 2023. 

Det rentefølsomme tech-indeks ligger nu lige under sit rekordhøje indeksniveau på 16.057, som det ramte i november 2021.

Det bredere marked mærkede også efterdønningerne af Nvidias succes. Det smalle Dow Jones-aktieindeks lukkede i et nyt rekordhøjt niveau efter en stigning på 1,18 pct. 

Læs også: Sønderbombet aktie stiger voldsomt: Økonom peger på særlig årsag

Læs også: Milliardforvalter om regnskabsaktuel C25-aktie: »Hamrende billig«