Henter kommentarer

Warren Buffet og Mads Christiansen er aktionærer - Her er hvad analytikerne mener om Snowflake


»Vi er stadig helt i den tidelige start. Det bliver monster stort!«

Sådan lyder det fra Mads Christiansen i fredagens udgave af Millionærklubben, hvor han præsenterede hans nye Millionærklubben-portefølje for 2021. En af hans nye tilføjelser til porteføljen er den amerikanske cloud-virksomhed Snowflake. Hør hans hans begrundelse for valg og vurdering af Snowflake i Millionærklubbens podcast her, eller i videoen ovenfor.

»Jeg er åben for at de kan vækste vanvittigt de nærmeste år. Noget der ligner 200 pct.« udtaler han i Millionærklubben, og siger at han ihvertfald ikke vil være udenfor, da »vi er i den spæde start.«

Mads Christiansen er ikke alene om at se potentialet i det cloudbaseret datavarelager. Aktieguruen Warren Buffet er med sit selskab Berkshire Hathaway storaktionær i Snowflake.

Der er tale om et selskab inden for teknologisektoren med en markedsværdi på 79.664 mio. dollar – svarende 483.810 mio. danske kr. - og 2.037 antal ansatte.

Snowflake-aktien har oplevet noget af en rutchebanetur siden dens børsnotering på New York Stock Exchange i september 2020.

Aktien er gået fra 254 dollar, til sit højeste på 390 dollar i december til torsdag at lukke i kurs 304 dollar. Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?

Der er ifølge Bloomberg 21 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 8 en købsanbefaling, 13 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så indikeres aktien ned med 2,2 pct.

De vurderer, at Snowflake-aktien kan bevæge sig imod 297,56 dollar.

Den, der er mest positiv over for Snowflake-aktien, er finanshuset Truist Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 350 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos Deutsche Bank, der har en hold-anbefaling samt et kursmål på 335 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man investeringsbanken J.P. Morgan, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 250 dollar.

Mads Christiansen fortæller, at han købte aktierne 4. januar. Listen med Mads Christiansens Millionærklubben-aktier hos Saxo Bank bliver opdateret løbende. Dem finder ud her.

Læs også: Mads Christiansen har tilføjet Cloudflare til porteføljen - Men hvad mener analytikerne om aktien?

Læs også: Aktien er steget 446 pct. det seneste år - Det mener analytikerne om dens fremtidige potentiale