Henter kommentarer

7 smarte apps: Sådan kan du let spare på strømforbruget


Elpriserne er stukket af, og almindelige gøremål i hjemmet er blevet en del dyrere end normalt.

Tracking af ens strømforbrug og elpriserne giver mulighed for at spare penge ved at planlægge de strømslugende opgaver på de billigste tidspunkter af dagen.

Derfor har Euroinvestor samlet diverse apps og hjemmesider, der kan hjælpe dig med at tracke og optimere dit elforbrug.

Se listen: Her er dine store strømsyndere i hjemmet

Eget elselskab
Først og fremmest giver det mening at tjekke mulighederne hos ens eget elselskab. Flere af dem har forskellige muligheder på deres hjemmeside og diverse apps, der kan gøre dig klogere på dit forbrug af el.

Nogle elselskaber tilbyder også forskellige sms-tjenester, der oplyser dig om, når din elpris er højere end normalt.

Mange elselskaber har også apps, som for eksempel Andel Energi. På deres app kan du følge dit forbrug, få gode råd til at spare på energien og se elprisen time for time.

Watts
En af de elforbrugsapps, der findes på det danske marked, er Watts, som er udviklet for energiselskabet Andel.

Appen kan kobles til ens elmåler og derfra med hjælp af kunstig intelligens lave en forbrugerprofil og et budget. På den baggrund kan man dagligt få en grøn, gul eller rød status på, om man ligger over eller under budgettet.

»Appen er udviklet, så den også kigger på din løbende performance, og faktisk strammer den hele tiden skruen og øger barren for, hvad der skal til for at gå i grøn,« sagde administrerende direktør for Watts Per Madsen til DR i december.

Læs også: Her er de store syndere på energibudgettet

Min Strøm
Med appen Min Strøm kan du holde øje med dit elforbrug ved at appen kobler sig til din elmåler. Derudover kan appen gøre dig klogere på, hvornår strømmen er billigst.

Elpriser
Appen Elpriser giver dig et simpelt overblik over dagens og morgendagens elpriser time for time.

Elspotpriser
Samme muligheder har du med appen Elspotpriser, der giver dig historisk data for elpriserne samt det næste døgn frem.

Læs også: Jesper og Lone gik tidligt på pension og udlevede drømmen: 'Nu synes vi, vi har alle muligheder i verden'

Mit Elforbrug
Udviklerne bag Elspotpriser har også udviklet appen Mit Elforbrug, hvor du kan følge dit elforbrug time for time ligesom med Watts og Min Strøm.

True Energy
True Energy er en app, som kan hjælpe dig med at oplade din elbil mest optimalt. Med den kan du indstille bilen til at oplade for eksempel om natten, hvor el generelt er billigere.

Læs også: Se listen: Her er dine store strømsyndere i hjemmet

Sparenergi.dk
Spar energi er energistyrelsens egen hjemmeside om el- og varmeforbrug samt energiløsningerne.

»Du finder værktøjer, der kan hjælpe dig med at spare energi, og tjeklister, beregnere og produktlister til både el og varme,« skriver de selv.

Læs også: Strømafbrydelser kan blive en del af danskernes hverdag over vinteren

Elpris.dk
Elpris.dk gør det muligt for dig at få et overblik og sammenligne elprodukter og elpriser på markedet. Elleverandører, der sælger el til danske kunder, har pligt til at offentliggøre deres aktuelle priser på Elpris.dk. Det er Forsyningstilsynet, der står bag Elpris.dk.

Hvis du ønsker et grønnere strømforbrug, så er det også muligt at holde øje med

Grønstrøm.nu
Grønstrøm.nu kan fortælle dig, hvornår det grønneste og mest klimavenlige tidspunkt er at bruge strøm, samt hvor grøn strømmen er på det givne tidspunkt.

Har du nogle erfaringer med de forskellige apps og hjemmesider? Så vil vi meget gerne høre dine erfaringer nede i kommentarfeltet.