De højere renter har haft en negativ effekt på de danske husholdninger, mens husholdninger i eurozonen i gennemsnit har nydt godt af stigende renter.
Det skriver Nationalbanken i en rapport.
Den såkaldte nettorentebyrde er steget med 0,4 pct.point i Danmark, siden centralbankerne begyndte at hæve renterne.
Nettorentebyrden dækker over, hvor meget renter fylder af den disponible indkomst.
I samme periode er nettorentebyrden faldet med 0,2 pct.point i eurozonen, som er den samling af lande, der benytter sig af valutaen euro.
Det sker på trods, at eurozonens pendant til Danmarks Nationalbank, ECB, har hævet renten mere end Nationalbanken, men det er faktisk også det, som er med til at gøre udslaget.
Den gennemsnitlige husholdning i eurozonen har nemlig større indlån, end de har gæld, mens det modsatte er tilfældet i Danmark, skriver Nationalbanken.
Husholdningerne i eurozonen mærker derfor i højere grad til, at der nu faktisk er penge at tjene på at have pengene stående i banken end danskerne.
Det er på trods af, at bankerne i Danmark har været hurtigere til at hæve renterne end deres pendanter i eurozonen, skriver Nationalbanken.
Samtidig mærker boligejerne i Danmark dog langt hurtigere effekten på deres lån end boligejerne i vores europæiske nabolande.
Danskernes gennemsnitlige rente på gæld er nemlig steget med 2 pct.point siden januar 2022, mens husholdningernes rente på gæld kun er steget 0,9 pct. i eurozonen.
Det skyldes, at danskerne oftere får ny rente. Nationalbanken skriver, at fra september 2023 og et år frem vil 41 pct. af danskerne have en ny rente på deres lån, mens det kun er tilfældet for 23 pct. af husholdningerne i eurozonen.
Andelen af danskere, der har måtte se deres udgifter til rentebetaling stige de seneste to år, er altså noget højere end i eurozonen.
Læs også: Nyt år og et nyt overblik over privatøkonomien? Forbrugerøkonomen guider dig til at komme i gang
Læs også: Vil du investere for dit barn helt uden at betale skat? Her er opskriften