Henter kommentarer

Nyt år og et nyt overblik over privatøkonomien? Forbrugerøkonomen guider dig til at komme i gang


Mange bruger årsskiftet som en anledning til at starte på en frisk og få ændret sine vaner.

Stod det til Ann Lehmann Erichsen, burde alle danskere rette blikket et bestemt sted hen, når det drejer sig om de såkaldte nytårsforsæt – og det er til deres privatøkonomi.

Det fortæller Sydbanks forbrugerøkonom til Euroinvestor, der her guider til de første trin til at få en privatøkonomi med mere overskud, der blandt andet består af en helt særlig måde at lægge budget på – og så deler hun sit eget privatøkonomiske nytårsforsæt.

»Vi har jo så travlt med børn, og det ene og det andet. Det her er de vigtigste voksenlektier,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Det første, man bør gøre, hvis man ønsker at få styr på sin økonomi, er at få styr på sin forskudsopgørelse.

»Det er egentligt ikke så svært. Find ud af, om indkomsten stemmer overens med det, du kommer til at tjene. Har man eksempelvis skiftet status fra ledig til i arbejde eller fra i arbejde til på dagpenge, så skal der rettes til på forskudsopgørelsen,« siger hun og fortsætter:

Læs også: Forbrugerøkonom tjener mere, end hun kan nå at bruge

»Har man et boliglån, der er blevet dyrere i år, bør man også sikre sig, at man indtaster det, så man får udnyttet sine fradrag.«

Fradrag er generelt vigtige at udnytte, forklarer forbrugerøkonomen, der anbefaler, at man gør brug af Skats fradragsguide. Den kan tilgås her.

Så snart der er styr på forskudsopgørelsen, drejer det sig om at få lavet et budget.

»Hvis man har en skæv forskudsopgørelse, hvor skatten ikke hænger sammen, er budgettet ikke meget værd,« fortæller Ann Lehmann Erichsen, der mener, at et budget er den sikre vej til at have overskud på kontoen fremfor underskud.

Ann Lehmann Erichsen oplever også, at ordet 'budget' er et fremmedord for mange, men ifølge hende er det et simpelt værktøj, der bruges til at skabe overblik.

»Det, vi ved fra psykologiens verden, er, at jo mere tid man bruger på sine egne tal, jo mere ejerskab over dem får man.«

Læs også: Forbrugerrådet Tænk: Her får du den bedste aktiesparekonto

Ifølge forbrugerøkonomen har den teknologiske udvikling medført, at det kan være svært at have et præcist overblik over, hvor mange penge der hver måned bliver trukket på ens konti.

»Jeg har for eksempel faste overførsler via MobilePay, man kan også få automatisk kortbetaling, og det giver bare ikke det samlede overblik, som man kan få inde på Betalingsservice.«

Ens budget er dog for alvor rigtig brugbart, hvis man løbende opdaterer det bagudrettet.

Med andre ord bør man ifølge Ann Lehmann Erichsen, når en måned er omme, plotte præcist ind, hvor meget man har brugt på de forskellige kategorier, som ens budget består af.

»Så bliver måned til måned et faktisk budget, for så kan man se, hvad man rent faktisk har brugt, og holde det op mod, hvad man regnede med, man ville bruge,« siger Ann Lehmann Erichsen, der kalder det at gå fra prognose til snapshot.

Læs også: Renten stiger: Derfor bør du betale nu

»Og det gør, at man lærer mere om sig selv. Gør man det i en periode, kan det være, at man helt ubevidst skruer ned for noget.«

Ann Lehmann Erichsen benytter sig selv af metoden, for som hun siger, tester hun alle sine gode råd af på sig selv.

Selv har hun et andet privatøkonomisk nytårsforsæt i år – og det drejer sig om at mindske sit lager af mad derhjemme, og tænke ’har jeg noget, der kan bruges allerede?’ inden jeg køber.

»Jeg kan godt lide at hamstre blandt andet mad. Når jeg åbner min køkkenskuffe, ligger der altid mindst tre pakker spagetti, og det ligger der hele tiden, selvom jeg bruger af dem løbende. Og jeg har jo hverken brug for en halv skuffe pasta eller 20 dåser flåede tomater, så mit forsæt er, at hamstre mindre.«

Men sparer man overhovedet noget på at stoppe med at hamstre?

»Hvis man vil planlægge, hvordan ens økonomiske fremtid ser ud, er det vigtigt at have overblik og kende sine vaner. Vil man skrue op for noget af det, der batter noget for en, for eksempel fritid, så gælder det om at få nok ud af de penge, man har i dag, og derfor giver det mening at kigge efter i skuffer og skabe, om man har noget, man ikke bruger,« siger forbrugerøkonomen og tilføjer:

»Jeg kender ingen, der mener, der får for meget i løn. Men spørger man folk, om de får nok ud af deres penge, siger de fleste, at de godt kunne få mere ud af dem.«

Læs også: Som ung brugte hun hele børneopsparingen på et gulvtæppe i en lejebolig – i dag kan hun gå på pension 10 år før tid

Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid