Der kan være flere gode årsager til at glæde sine nærmeste med en stor gave.
Måske er deres privatøkonomi lige nu ekstra presset af de kraftigt stigende priser og renter, eller måske vil man gerne minimere en senere boafgift ved at give et beløb til sine børn her og nu?
Kender man reglerne, er der både penge at tjene, og man kan undgå en ærgerlig regning hos modtageren, forklarer privatøkonom hos PFA Pension, Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Dorte bankede sit strømforbrug ned: Det var ikke det værd
»Hovedreglen er, at en gave, hvad enten det er pengegave eller ej, udløser enten indkomstskat eller gaveafgift hos modtageren. Derfor er det vigtigt at orientere sig om de tre undtagelsesregler, inden gaven gives, hvis modtager skal slippe for både afgift og skat,« fortæller hun.
De tre undtagelsesregler er følgende:
- For det første er man undtaget, hvis man ved særlige mærkedage, som for eksempel jul, fødselsdag, konfirmation og bryllup modtager en gave i en almindelig passende størrelse. Skat har ikke klare regler for, hvor grænsen for en sædvanlig gave ligger, men oplyser, at man er velkommen til at ringe til dem på tlf. 7222 1818, hvis man vil være sikker.
- Den næste undtagelse er, at man som ægtefælle eller registreret partner ubegrænset må modtage gaver fra sin bedre halvdel, uden at der udløses hverken afgift eller skat. Ved større beløb anbefales det at oprette en gaveægtepagt.
- Den tredje undtagelse er gaver til enten samlever eller nærtbeslægtet familie i lige linje – det vil sige børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn, eller forældre og bedsteforældre. Her fastlægges en årlig afgiftsfri beløbsgrænse (se faktaboks). Overstiger gaven beløbsgrænsen, skal både giver og modtager indberette via en gaveanmeldelsesblanket, hvorefter Skat beregner afgift af det overskydende beløb.
Læs også: Nye regler kan give pensionister flere tusinde kroner ekstra hver måned
Har man for eksempel en niece eller søster, som skal have en gave udover en almindelig passende størrelse, kan det blive dyrt for hende, forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Her beskattes beløbet nemlig som personlig indkomstskat, og dermed typisk med mellem 37 pct. og 52,7 pct., medmindre beløbet kan indeholdes i modtagerens personfradrag.
»Har man først fået oparbejdet så meget formue, at en stor del af den vil gå i arv til for eksempel børn, er der tre store fordele ved at dele ud allerede nu,« beskriver hun og tilføjer:
»Dels vil børnene ofte sætte pris på at få pengene nu, hvor de eksempelvis er under uddannelse eller deres børn er små, og dels kan beløbet dermed undgå den senere bo- og gaveafgift på minimum 15 pct.Den sidste fordel er, at man som gavegiver kan varme sig ved at se modtagerens glæde. Den oplevelse bliver man snydt for, hvis de først får pengene, når man er død.«
Læs også: Disse politiske tiltag kommer til at gavne din privatøkonomi i 2023
Et konkret eksempel kunne være bedsteforældre med to børn, to svigerbørn og 4 børnebørn, forklarer Camilla Schjølin Poulsen.
Både bedstemor og bedstefar må hver især give op til 465.600 kr. som afgiftsfri gave i 2022, altså 931.200 kr. samlet set.
»Dermed kan man potentielt over ganske få år flytte store afgiftsfri pengebeløb til næste generation,« tilføjer hun.
I tabellen kan du se hvor meget man må give afdragsfrit ens pårørende.
Læs også: Hvis du skal bruge af din formue – så overvej denne rækkefølge
Læs også: Dobbelt skattesmæk rammer tusindvis af danskere – kan undgås på denne måde
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
