Hvis sommerferien står på kør-selv-ferie, kan mere end 200.000 danskere spare tusindvis af kroner, skriver Nordjyske.
Det kræver blot, at man har en firmabil, hvor beskatningen er ens, uanset hvor meget man kører privat og om det er på veje herhjemme eller i Europa.
»Selvom skattelovgivningen er meget stringent og har detaljerede regler på mange områder, er der stadig områder, hvor det er muligt for medarbejdere at opnå fordele i forbindelse med beskatning af firmabil. Et af eksemplerne er, at man ved arbejdsgivers accept kan køre på ferie uden at betale yderligere skat af firmabilen,« siger skatteekspert hos Azets, Henrik Volden, til mediet.
Bekskatning af fri firmabil er rådighedsbeskatning, hvilket betyder, at den er uafhængig af den faktiske anvendelse, og derfor ens uanset hvor meget man kører i den privat eller om man tager på ferie i udlandet.
Læs også: Rene, Jacob og 345 andre vil ændre særlig investor-konto markant

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner