Loftet på indskud skal væk, og lagerbeskatningen skal fjernes.
Sådan lyder – i korte træk – et nyt borgerforslag, der vil gøre den i forvejen attraktive opsparingskonto aktiesparekontoen endnu mere attraktiv.
Bag forslaget, der indtil videre har fået 347 underskrifter, står blandt andet René Jes Jørgensen og Jacob Jansø Nielsen.
Et borgerforslag er en ordning, hvor borgere med stemmeret sammen med minimum tre andre medstillere, har mulighed for at samle støtte til et politisk initiativ. Et borgerforslag skal have mindst 50.000 stemmer for at overgå til Folketinget, hvor det kan behandles som et beslutningsforslag.
Begge initiativtagere holder ferie og har derfor ikke mulighed for at stille op til telefonisk interview, men René Jes Jørgensen, der i 30 år har været aktiv investor på aktiemarkedet, fortæller mere om motivationen bag borgerforslaget på mail fra sin feriedestination Cuba.
»Formålet med forslaget er såvel at forenkle reglerne for beskatning af afkast ved aktier og investeringsforeninger samt at forbedre vilkårene for private borgere, som ønsker at investere via den allerede eksisterende aktiesparekonto,« skriver han blandt andet og tilføjer:
»Vi mener ikke den politiske debat om aktiebeskatning hidtil har været særlig nuanceret.«
Læs også: Lau Svenssen: Derfor har jeg købt disse tre aktier
Aktiesparekontoen blev indført tilbage i 2019. I første omgang måtte man indsætte 50.000 kr. I 2023 lyder grænsen på 106.600 kr., og med den seneste finanslov er der lagt op til, at indskuddet trinvist forhøjes til 135.000 kr. i 2026.
Som indehaver af en aktiesparekonto bliver man hvert år lagerbeskattet 17 pct. af ens afkast. Lagerbeskatning betyder, at man betaler skat af ens afkast, uanset om man har solgt aktier eller ej.
Dermed adskiller en aktiesparekonto sig fra et traditionel depot, da man der først bliver beskattet, når man har realiseret sin gevinst – altså når man for eksempel har solgt en aktie.
René Jes Jørgensen mener, at lagerbeskatning er problematisk, fordi man er skattepligtig, uanset om man har solgt eller ej.
»Dette kan være et problem, hvis man som borger ikke har likviditet til at betale de løbende årlige skattebetalinger. I de situationer kan være man være tvunget til frasalg af aktier for at skaffe likviditet,« skriver han.
Hos Dansk Aktionærforening er direktør Mikael Bak en af dem, der har skrevet under.
»Grundlæggende bakker vi op om ethvert tiltag, der skal forbedre vilkårene for de private investorer, og det her er med til at skabe opmærksomhed om, at vi i dag har en aktiesparekonto, der ikke er konkurrencedygtig,« siger han til Euroinvestor.
Han mener også, at man først bør beskattes, når man realisere sin gevinst.
Læs også: Kan du genkende dig selv? Sådan ser den gennemsnitlige danske privatinvestor ud
»Vi så gerne en ordning, hvor man først betaler skat, når man tager sine penge ud,« siger Mikael Bak, der tidligere har meldt ud, at han gerne så en ensartet skattesats på 27 pct. for alle aktieindkomster. Den kunne også være på 30 pct. i starten, for ham er det vigtigste, at skatten er enkel.
»Herhjemme har vi et af verdens højeste skattetryk på aktier, og derudover har vi også mange forskellige procentsatser, man skal forholde sig til – og så oveni har vi lagerbeskatning.«
»En rigtig dårlig idé«
Det er dog ikke alle, der mener, at det nye forslag er en god idé. Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er en økonomisk-politisk tænketank, der arbejder for »social retfærdighed i Danmark«, mener man slet ikke, at aktiesparekontoen bør eksistere.
»Jeg synes, at det her forslag er en rigtig dårlig idé. Det er en subsidieret opsparingsordning, og vi mener slet ikke, den bør være der. Derfor er vi også glade for, at der trods alt er et loft,« siger direktør Lars Andersen.
Han mener altså ikke, at privat investorer skal have særlige skattefordele. Han henviser til, at OECD har påpeget, at danskerne har et højt opsparingsniveau, og at der er et stort overskud på betalingsbalancen.
Læs også: Her får du den højeste indlånsrente lige nu
»Det er helt fint, at man som privat kan investere, og det er der også rige muligheder for med fine portaler. Det skal bare beskattes, og der skal ikke være nogen fordelagtige skattemuligheder for investorer,« lyder det fra Lars Andersen.
René Jes Jørgensen og de tre medstillere skriver blandt andet, at deres forslag vil give danske iværksættere bedre muligheder for at få adgang til kapital til »forretningsudvikling, vækst og innovation.«
Men det har de ikke ret i, fortæller Lars Andersen.
»Nej, for den her ordning kan du bruge til børsnoteret aktier og ikke unoteret, og det er få iværksættere, der går på børsen. Der hopper kæden simpelthen af.«
René Jes Jørgensen medgiver, at det er få iværksættere, der kaster sig ud i at børsnotere deres spæde virksomheder.
»Det er korrekt, at der på nuværende tidspunkt ikke er mange danske iværksættere, som lader deres virksomhed børsnotere; men det skyldes formentlig, at der i Danmark ikke er et velfungerede børsmarked for mindre virksomheder,« skriver han og henviser til tal fra Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, der viser, at der i årene 2018-2022 var 50 børsnoteringer herhjemme, mens der var 278 i Sverige og 128 i Norge.
Hos den borgerlig-liberale tænketank CEPOS er man mere positive over for forslaget end hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Aktiesparekontoen blev sat i verden i 2019 for at gøre det mere attraktivt at investere, og hvis loftet blev afskaffet, mener analysechef Otto Brøns-Petersen, at ordningen vil blive »betydeligt« mere attraktiv end i dag, hvor omkring 300.000 danskere har oprettet den særlige investeringskonto.
Til gengæld mener han også, at det ikke rigtigt giver mening at have aktiesparekontoen, hvis der intet loft er, men han er helt med på, at skatten skal gøres mere enkel.
Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret
»Jeg vil nok i virkeligheden foretrække, at hvis man går ind og kigger på de her ting, at man i stedet fjerner den progressive beskatning, man har på aktieindkomst og kapitalindkomst.«
René Jes Jørgensen har på forhånd tænkt over, at det kan blive svært at nå 50.000 underskrifter, der – ifølge ham selv – ikke har en så bred samfundsmæssig interesse som eksempelvis sundhedsvæsnet.
»Det har dog ikke afholdt os fra at stille forslaget,« lyder det fra ham.
Hos Dansk Aktionærforening er Mikael Bak heller ikke overbevist om, at forslaget når i mål inden december, hvor det automatisk udløber.
»Men vi skal nå politikerne på mange forskellige veje, og det her er en af dem. Jeg synes, det er positivt med græsrodsaktiviteter, der støtter op om den slags arbejde, vi i Dansk Aktionærforening også laver.«
Læs også: Disse 24 amerikanske aktier er analytikernes yndlings
Læs også: Så meget står der i gennemsnit på danskernes konti
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
