»Du skal være bevidst om, hvordan du bruger dine penge.«
Sådan lyder rådet fra chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen i onsdagens afsnit af Millionærklubben.
I en tid med høj inflation begynder flere og flere danskere at være presset på økonomien. Derfor kommer hun med sit bedste råd i podcasten til, hvordan man får det bedste ud af de penge, man har.
»Folk kan have en tendens til, hvis der er rigeligt med penge, ikke at tænke over, hvad ens præferencer er,« forklarer hun og tilføjer:
»Du skal passe på med at lave impulskøb, som rent faktisk ikke er det du ønsker at bruge penge på.«
Man skal i stedet skabe sig et overblik over sit forbrug og være mere intentionel med, hvad man bruger sine penge på, forklarer hun.
»Det værste du kan gøre er, at gøre som du plejer,« siger privatøkonomen.
Du kan høre onsdagens afsnit af Millionærklubben her:
Læs også: Her ville strategen købe aktier lige nu
Læs også: Professionel investor: 3 billige valueaktier til 2023

