Henter kommentarer

| Opdateret

Privatøkonom: Du risikerer snart at få en advarsel fra Skat


Du er måske en af de tusindvis af danskere, der snart får en advarsel fra Skat, når der åbnes for årsopgørelse

De pointerer Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom hos PFA, ifølge Børsen. Advarslen gælder de mere end 35.000 danskere, der hvert år har indbetalt mere på ratepension end den beløbsgrænse, der gives skattefradrag for. Du risikerer at betale op mod 80 pct. i skat af det beløb, som du har indbetalt for meget.

Læs også: Denne dag kan du tjekke din skat

Det rammer typisk borgere, der betaler topskat, skifter job eller har flere arbejdsgivere i samme kalenderår, oplyser Skattestyrelsen.

Du kan se beløbets størrelse på første side af årsopgørelsen. Du opfordres her til at kontakte din bank eller pensionsselskab for at se, om du kan flytte pengene for at undgå dobbeltbeskatning.

»Og man skal huske, at man også godt kan få rettet i det flere år tilbage. Så hvis man først bliver opmærksom på det nu, kan det være en god idé at gå ind og tjekke sine tidligere årsopgørelser,« siger Camilla Schjølin Poulsen til Børsen.

Læs også: Er du over grænsen? Sådan undgår du at betale topskat

Tidligere her på Euroinvestor har vi skrevet, at Skattestyrelsen frigør danskernes årsopgørelse den 13. marts.

Der er her, at du vil kunne finde ud af, om du skal have penge tilbage i skat, eller om du skylder penge.

Der er imidlertid flere ting, som du skal være opmærksom på i årsopgørelsen.

Det kan være med til at sikre, at du ikke snyder dig selv, har Camilla Schjølin Poulsen tidligere forklaret over for Euroinvestor. Det kan du læse mere om i Årsopgørelsen er lige på trapperne: Disse seks ting skal du være opmærksom på.

Her vil årsopgørelserne lande for 4,8 millioner borgere.

Læs også: Pensionsgigant: Husk dette hvis du bliver arbejdsløs

Læs også: Ny renteudvikling rammer boligejere