Henter kommentarer

Blå tænketank: Boligejerne bør kunne indløse skatterabat på én gang


Politikerne bør give boligejerne lov til at indløse deres skatterabat til et engangsbeløb – og det er uanset, hvor længe de bliver boende.

Sådan lyder et nyt forslag fra den borgerlige-liberale tænketank CEPOS i et nyt arbejdspapir. 

Fra årsskiftet trådte den nye boligskattereform i kraft. Den medfører, at 80 pct. af boligejerne vil få en lavere boligskat, mens de resterende 20 pct. vil opleve, at skatten stiger – dog stiger den ikke for de boligejere, der ejede sin bolig før 1. januar 2024. De får nemlig en såkaldt skatterabat indtil den dag, de fraflytter deres bolig.

Skatterabatten er primært aktuel for dem, der bor i ejerlejlighed, men også dem i huse i de dyreste kommuner som Rudersdal og Lyngby-Taarbæk. 

CEPOS mener, at rabatten skaber en indlåsningseffekt, fordi den straffer folk økonomisk, hvis de flytter, hvilket går ud over mobiliteten på bolig- og arbejdsmarkedet.

Læs også: Hvad er en skatterabat?

»Ved at udforme det som et tilbud kan politikerne overholde deres løfter til boligejerne og samtidig bløde op for en ordning, som isoleret set skader både boligejerne og samfundsøkonomien. Mange vil betænke sig ved at flytte, hvis de mister rabatten og samtidig kan sælge boligen for mindre, fordi den nye køber ikke får rabat,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, i en pressemeddelelse.

Euroinvestor har tidligere skrevet, at skatterabatten kan løbe op i mere end 30.000 kr. om året for de dyreste ejerlejligheder. For dem med huse i Gentofte og på Frederiksberg kan beløbet årligt løbe op i 70.000 kr. Det viser beregninger fra Nordea Kredit.

Læs også: 

Læs også: