Boligmarkedet har været skoldhedt i en lang periode, men ifølge Estate, kan markedet nu være på vej ind i en bedre og ny balance.
For første gang i et år stiger antallet af udbudte boliger. I alt stiger udbuddet fra 37.046 boliger til salg for to uger siden til 37.570 boliger til salg i sidste uge,
Det skriver ejendomsmæglerkæden i en pressemeddelelse onsdag morgen på baggrund af nye tal fra Boligsiden.
»Dette er en nyhed, som køberne har ventet meget længe på. De sidste mange måneder er kampen om boligerne blevet stadig mere intens, og derfor vil det være godt, hvis denne nye udvikling får fat om boligmarkedet,« lyder det fra presseansvarlig i Estate, Alexander Falck Winther, i pressemeddelelsen.
Læs også: Boligpriserne tordner fortsat i vejret
Hos ejendomsmæglerkæden tror man, at udviklingen vil være starten på en varig ændring.
»Vi følger udviklingen tæt og håber at disse tal er symbolet på en ændring i markedet, som har været stadig mere tiltrængt de seneste måneder,« lyder det.
Læs også: Cille er 22 år og investor: Disse aktier har jeg i kikkerten
Læs også: Storbank udpeger 15 europæiske aktier med stort potentiale


Stor guide: 57 geniale gaver























