Henter kommentarer

Rentefaldet forsætter: 4-procentlånet er tilbage


De 30-årige 6 procentlån er ikke længere i spil. Det er nemlig nu bevæget sig over kurs 100.

Det sker efter kurserne er steget markant i denne uge, og yderligere efter de amerikanske inflationstal torsdag eftermiddag, der fik kurserne på alle de lange obligationer til at vokse.

Det skriver Finans på baggrund af Totalkredits kursliste.

I stedet for kan 4-procentlån med afdrag nu være en mulighed. Kursen på 4 procentlånet kom nemlig torsdag tæt 96, og dermed er kursen over den attraktive grænse på over 95.

Læs også: Vildt rentechok: Disse boligejere ser frem mod en 17-dobling

2022 har budt på vilde stigninger for boligrenterne. Da året tog sin begyndelse var renten på et 30-årigt fastforrentede lån nede i 1,5 pct. I løbet af året er renterne kun gået op, så man i slutningen af september kunne åbne for 6-procentlånet.

For kun en måneds tid siden begyndte Totalkredit endda at gøre klar til et 7-procentlån uden afdrag i 10 år. Det kom dog aldrig så vidt, at lånet kom på markedet.

Boligrenterne begyndte så at falde i slutningen af oktober. Selvom Den Europæiske Centralbank forhøjede renten med 0,75 procentpoint helt som ventet, så faldt renterne på boliglån med lang rentebinding. Det skyldes, at signalerne for fremtidige forhøjelser blev mildnet, så der kom forhåbninger om, at det næste rentemøde måske kunne resultere i den sidste renteforhøjelse i denne omgang.

Det fik kurserne på danske realkreditobligationer med fast rente til at stige, så kurserne på 6 procentlånet med 10 års afdragsfrihed kom over 100. Dermed blev der allerede her varslet om, at 6-procentlånet kunne risikere at blive lukket, og nu er det så en realitet.

Læs også: Boligudbuddet på det højeste i mere end 2 år

Læs også: Boligpriserne accelererer ned