Henter kommentarer

Se tallene: Så meget kan huspriserne stige efter nye boligskatter


 

Visse boligejere kan se frem til, at værdien af deres bolig stiger. 

De nye ejendomsvurderinger har givet anledning til meget kritik og forvirring, men for nogle boligejere er der flere årsager til at være begejstret for de nye vurderinger.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

Nordea Kredit har haft fat i lommeregneren og kigget på, hvor meget de nye boligskatter kommer til at betyde for boligpriserne i København, og der er gode nyheder til mange af dem, som ligger inde med et hus i hovedstaden. Det påpeger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»De fleste husejere i København kan forvente lavere samlede boligskatter. Det vil alt andet lige gøre deres bolig mere attraktivt overfor kommende købere, og det vil alt andet lige få priserne til at stige,« skriver Lise Nytoft Bergmann til Euroinvestor.

Læs også: 

Du kan se den forventede effekt af de nye boligskatter på husmarkedet i København herunder.

Tabellen viser, at hvis din ejendomsværdi eksempelvis har en anslået værdi til 5.078.000 kr., så vil der være en forventet stigning i priserne på omkring 6 pct.

Hvis din ejendom har en anslået værdi på omkring 9.167.000 kr., så vil der være en forventet stigning i priserne på omkring 2 pct.

Vis mere

Percentil er et udtryk for, hvor stor andel af de københavnske huse, som ligger under ejendomsværdien, der er anført i tabellen ovenfor. På denne tabel kan man altså se, at kun 5 pct. af husene i Københavns Kommune har en ejendomsværdi på under 4.630.000 kr.

Lise Nytoft Bergmann understreger, at disse tal ikke er en prognose for boligprisernes udvikling, da der er mange faktorer, som har betydning for boligmarkedet.

Du kan læse mere om baggrunden for, hvorfor husene i København kan se frem til en skatterabat her.

Læs også: Købere jagter skatterabat: Boligmarkedet oplever momentum

Læs også: Iværksætter fra Løvens Hule har lavet markant billigere boligmodel end Vurderingsstyrelsen