Det har været et rekordår for den mindre danske bank Danske Andelskassers Bank

I 2023 lander banken således den højeste basisindtjening og resultat før skat, siden banken blev børsnoteret siden 2011. I hvert fald, hvis man kigger væk fra salget bankens aktier i Sparinvest i 2019. 

Det skriver Danske Andelskassers Bank i forbindelse med sin årsrapport for 2023, som netop er sendt på gaden. 

Basisindtjeningen hos banken var i 2023 på 269,5 mio. kr. mod 143,7 mio. kr. i 2022. 

Læs også: Økonom reagerer på regnskab fra børskomet: 'Over dem alle'

Danske Andelskassers Bank fordobler sit resultat før skat, som lander på 303,8 mio. kr., mod 145 mio. kr. i 2022. 

Banken er som følge af resultatet og sin udbyttepolitik også klar med udbytte. Banken vil sende 83,8 mio. kr. tilbage til aktionærerne i udbytte for 2023. 

Det gode resultat skyldes stigende nettorenteindtægter, som er et følge af de stigende renter. 

»2023 har været kendetegnet ved en stærk og meget tilfredsstillende vækst i vores kerneforretning. Det er naturligvis resultatet af ændringerne i de grundlæggende økonomiske forhold, hvor de hastigt stigende renter har øget renteindtægterne,« udtaler adm. direktør Jan Pedersen i en kommentar til regnskabet. 

Det seneste år er aktien hos Danske Andelskassers Bank steget med 6,8 pct. 

Læs også: Dansk servicekæmpe forkæler aktionærerne: Klar med udbytte og aktietilbagekøb

Læs også: Stort aktieindeks slår rekord: Højeste niveau siden 1989