Henter kommentarer

Historisk beslutning: Bank of Japan dropper negative renter


Den japanske centralbank, Bank of Japan, har i en rentebeslutning tirsdag droppet negative renter. 

Det er samtidig første gang siden 2007, at Bank of Japan har hævet renten. 

Centralbanken fastsætter sin pengepolitiske rente i spændet 0-0,1 pct. hvor den tidligere var -0,1 pct. 

Rentebeslutningen markerer dermed også et farvel til negative renter på globalt plan, bemærker seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel: 

»Det er ikke hverdagskost, at renten stiger i Japan,« skriver han i en kommentar. 

Efter rentebeslutningen tirsdag morgen dansk tid handler de japanske aktier målt på det toneangivende Nikkei-indeks lige omkring nullet. 

De japanske aktier har ellers haft fart på det seneste år, hvor Nikkei-indekset er steget omkring 47 pct. Men der kan stadig være mere at komme efter, mener man i Danske Bank. 

Det kan du læse mere om her

Læs også: Køber 1.300 aktier i stort dansk selskab

Læs også: Børshus: Aktien er næsten dobbelt så meget værd