Bodil Gantzel: Alex Kearns skæbne rejser et vigtigt spørgsmål

 

Uerfarne investorer flokkes i hobetal om nye, billige og lettilgængelige handelsplatforme. Men det kan være en farlig vej at betræde, hvis man ikke ved, hvad man laver.

En tragisk historie har fyldt en del i finanskredse på det seneste. Jeg stødte på den, da en for mig ukendt Bill Brewster på Twitter berettede om Alex Kearns skæbne. Den 20-årige studerende, som Brewster var i familie med, havde fået interesse for investering på den mobile handelsplatform, Robinhood. Hvorvidt han forstod, hvad han kastede sig over, melder historien ikke noget om, men da Alex en morgen vågnede op til, hvad der lignede et tab på 730.000 dollar, valgte han at tage sit eget liv.

Let og billigt fremmer risiko

Idéen til Robinhood blev skabt, da de to Stanford-profiler, Baiju Bhatt og Vladimir Tenev, opdagede, at finansbranchen handler aktier næsten gratis, mens private investorer betaler forholdsvis store beløb i kurtage. De besluttede at demokratisere investeringsprocessen og gøre investering billigere og let tilgængeligt for alle.

What’s not to like – tænker du måske, men billig og let tilgængelighed til et risikofyldt fagområde, hvor man er oppe imod enorme markedskræfter, er ikke nødvendigvis af det gode. Når det samtidig lanceres i en verden fuld af sociale medier og et hav af selvbestaltede ’investeringseksperter’, er det på tide at trække håndbremsen.

Kampen om de unges opmærksomhed

Mange af de 3 mio. nye brugere, som Robinhood har fået gennem coronakrisen, er sandsynligvis førstegangsinvestorer. Måske endda unge, som kun har oplevet hastigt stigende aktiemarkeder, og som jagter en hurtig gevinst. De er vant til alskens underholdning lige ved hånden døgnet rundt, og de finder givetvis den traditionelle finansverden tør og kedelig. I stedet lytter de gerne til populære daytradere, der dukker op som padehatte alle vegne.

Dave Portney er én af dem, der har opnået nærmest rockstjerne-status som daytrader, og som dermed sparker til fænomenet og trækker flere nye til fadet. Han får investering til at se både let og underholdende ud, og med sin flabede retorik nedgør han gerne ’den gamle generation’ af investorer.

Jeg forstår godt fascinationen af Portney. Jeg er også helt med på, at det pt. er ham, der griner hele vejen til banken. Men den risiko, han løber, er ikke for begyndere. Og hvis man bilder sig selv ind, at det er 'piece of cake' at tjene fantasillioner af dollar med et par klik på en app, så har man helt sikkert misforstået noget.

Lær investering i skolen

Investering er ikke raketvidenskab, og jeg mener oprigtigt, at alle, der har lyst, kan være med. Men med Alex Kearns skæbne i baghovedet, er det på tide at diskutere, om alle bør være med. Ikke for at lukke nogen ude – bestemt ikke! Men lettere adgang til investering bør gå hånd i hånd med mere oplysning, træning, viden og uddannelse, så den unge, uerfarne investor kan blive klædt ordentligt på.

Lad os derfor sætte investering på skoleskemaet, så alle får bare et minimum af viden med sig i bagagen og således kvalificeret kan beslutte, om de er villige og ikke mindst i stand til at løbe risikoen.

Og lad os holde fast i, at investering godt må være sjovt – det er faktisk sjovt, men det betyder ikke, at det er en leg. Globale markedsdeltagere med gigantiske pengekasser er på spil hver eneste dag, og selv den kækkeste daytrader er chanceløs, hvis markedskræfterne trækker den forkerte vej. Efter min bedste overbevisning giver det derfor kun mening at deltage, hvis man er i stand til at tage det sjove alvorligt.