Kommentar: Aktierne må forberede sig på flere rentestigninger

Obligationsrenterne tog et stort hop op i første kvartal, og amerikanske statsobligationer havde deres dårligste kvartal i 40 år. Siden er renterne atter faldet lidt tilbage. Det har understøttet aktierne, og navnlig vækstaktierne (fællesbetegnelsen for de lidt dyrere aktier). Det store spørgsmål er, om obligationsrenten nu er færdig med at stige? Jeg tror det ikke. Lad mig straks indrømme: Økonomernes kirkegård er fyldt, gravstene over artikler om stigende renter – og det, at spå om renten, er vel nogenlunde så vanskeligt, som noget kan blive.

Lad os allerførst tage en tur op i helikopteren og et kig på chartet nedenfor, som fortæller en historie om det seneste årtis op- og nedture i den 10-årige amerikanske rente:

• I perioder med opsving er renten steget, mens den er faldet i perioder præget af opbremsning. Renten faldt under den europæiske gældskrise (2011-12), den kinesiske opbremsning og devaluering (2015-16) samt under handelskrigen og ikke mindst Coronakrisen (2018-20). Modsat var perioderne 2012-13 og 2016-2018 præget af økonomiske opsving og stigende renter.
• Det eneste tidspunkt nogensinde, hvor obligationsrenten har været lavere end nu – finanskrisen inkluderet - er under coronakrisen.

Hvor tror du, turen går hen de næste 6-12 måneder?

Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer

Den canadiske centralbank skruer ned for blusset

I sidste uge tog Bank of Canada som den første af de fire store centralbanker i den modne verden (de øvrige er centralbankerne i USA, UK og Eurozonen) beslutningen om at reducere sine obligationskøb. Canadisk og amerikansk pengepolitik plejer nogenlunde at gå hånd i hånd – så som det mindste er BOC’s beslutning et signal om, at kræfter i den amerikanske centralbank gør sig lignende overvejelser. Powell, chefen for den amerikanske centralbank, har i sine udtalelser i de seneste uger udtrykt sig mere optimistisk og taler om, at den amerikanske økonomi står ved et vendepunkt. Han vil formentlig gerne se corona-pandemien klinge af, samt økonomien og jobmarkedet fastholde den øjeblikkelige styrke i de næste par måneder, før han går samme vej. Men det er sandsynligt, at han snart forbereder markederne på, at Fed fremadrettet vil købe færre obligationer.

En sjældent målbevidst amerikansk præsident

Dertil kommer, at ”Sleepy Joe”, der vel i virkeligheden snarere fortjener tilnavnet ”Speedy Joe”, går yderst målbevidst værks, når det gælder den økonomiske politik. I marts fik han vedtaget den 1900 mia dollar store American Rescue Plan. Straks den er vedtaget, har han fremlagt den 2250 mia dollar store American Job Plan. Den vil give et løft i infrastrukturinvesteringer og offentlige investeringer, som man skal tilbage til 60’erne for at genfinde. Det er naturligvis usikkert, om planen gennemføres i sin fulde udstrækning, og navnlig finansieringssiden, som indebærer højere personskatter i USA, vil møde modstand også ind i demokraternes rækker. Men republikanerne er enige i, at der er behov for at løfte den amerikanske infrastruktur og har fremlagt deres egen (noget mindre) plan.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Jeg talte om kryptovaluta i fjernsynet – så kom hadbeskederne

Målet er, at infrastrukturplanen vedtages i 2. halvår. Det vil i så fald ske samtidigt med, at vækstnøgletallene er meget stærke - og efter den amerikanske centralbank har signaleret, at den reducerer sine obligationskøb. Vi skal huske, at USA’s økonomiske afsæt er et helt, helt andet end efter finanskrisen: Regeringens stimulanser har allerede nu været mere end 3 gange så store som efter finanskrisen og i skarp kontrast til dengang, er banker og husholdninger kommet solvente og handlingsparate igennem krisen. Endelig har vi en centralbank, der vil gøre en dyd ud af at reagere meget sent på opsvinget. Så for første gang siden finanskrisen ser vi ind i et sandsynligt scenarium, hvor den private og den offentlige sektor over et længere forløb kan komme til at konkurrere om ressourcer og arbejdskraft i en situation, hvor økonomien er på vej mod fuld beskæftigelse. I min optik betyder det, at presset opad på obligationsrenterne ikke er slut.

Rentestigningen bliver mere moderat herfra

Indrømmet: Der er samtidig mange faktorer, der peger på, at vi i årene fremover fortsat har brug for og vil have lave realrenter. Statsgælden er høj, den vestlige verden bliver ældre, og produktivitet og efterspørgsel vokser langsommere end tidligere. På verdens rentegulve i eurozonen og Japan søger man fortsat at modvirke stigende renter. Finansmarkederne er allerede et godt stykke foran Fed i sine renteforventninger, så der er allerede bygget godt fire renteforhøjelser de kommende tre år mod tæt på nul signaleret fra centralbanken lige nu.

Det forhindrer dog ikke, at renten kan få endnu et løft. Sidst den amerikanske centralbank varslede den første aftrapning af sine obligationskøb var i maj 2013. Inflationen og de 5- og 10-årige obligationer ligger i dag på præcis samme niveau som dengang. De følgende 4 måneder steg den 10-årige rente fra 1,6% til 3%! Det siger noget de hastige stemningsskift, der også kan ramme obligationsmarkedet. Et så stort rentehop rækker min fantasi ikke til. Gælden er større end dengang, og den amerikanske centralbank søger nu mere aktivt at løfte inflationen. Men en stigning fra de nuværende omkring 1,6% til eksempelvis 2% omkring årsskiftet forekommer bestemt ikke urealistisk. Bemærk, at de lave renter betyder, at rentebyrden af den høje gæld er moderat. I USA skal obligationsrenten fordobles til 3,4%, før statens renteudgifter rammer samme høje niveau som i 90’erne. Så forestillingen om, at der ikke er ”plads” til stigende renter, er i min optik forkert – specielt når økonomien befinder sig i et stærkt opsving.

Dertil kommer, at det ikke kun er aktiemarkedet der har det med at overreagere - det er et mønster man kender bredt på de finansielle markeder. Hvis den amerikanske præsident smider mere benzin på et bål, der i forvejen brænder lystigt, kan det forstærke den inflationære fortælling, som markederne er begyndt at frygte. Den kan forstærkes af, at vi som investorer søger væk fra det tabsgivende (obligationer) og mod de dele af markederne som trives med stigende vækst og inflation, som eksempelvis råvarer, value aktier, etc. Herunder også de selskaber, der har glæde af stigende investeringer i lufthavene, havne, veje, broer, vandforsyning, el og varmeforsyning, transportterminaler og udstyr samt øget efterspørgsel efter stål, cement og beton.

Læs også: Lau Svenssen om A.P. Møller: Fordobler indtjeningsmålet – boom’et fortsætter ind i fjerde kvartal

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: 3 regnskabsaktuelle aktier