Fokuspunktet for forsigtige nye investorer er ”Køb og Gem”. Opgaven består derfor i at lede efter et par gode platforme pr. person (dobbelt for ægtepar) som placering, og så ligge stille i forhåbentlig mange år fremover. Man kan så nøjes med at holde øje med disse aktier med mellemrum, og mere bør ikke være nødvendigt. Besiddelse er lidelse, og derfor skal man træffe langtidsholdbare valg: Gode Varer.
Man skal også lære at skelne mellem kursudsving forårsaget af markedets op- og nedture, som man skal ignorere mest muligt, og alvorlige dyk i sine udvalgte aktiers markedsværdi pga. negativ udvikling i deres individuelle forhold. Hvis det begynder at skride, må man revurdere sin placering og ultimativt hive i nødbremsen og sælge.
Desuden skal man lære at leve med markedets permanente vibrationer fra dag til dag. Sådan er aktier nu en gang. Børsmarkedet afspejler Vurderingerne- og hver enkelt investorer har sin mening herom - af hele den ukendte fremtid for det pågældende selskab, og derfor svinger stemningen fra himmelstormende jubel til dyb depression.
Investeringsforeninger rummer fordele relateret til spredning på mange aktier. De blev behandlet i den foregående artikel. Denne gang handler det om næste trin ud i den store verden: proxy-aktier.
Proxy-aktier
Hvad er så det? Begrebet har jeg selv opfundet som betegnelse for et selskab med bredt format som kan benyttes til at dække et helt lands aktiemarked, altså en tilnærmet platform. Eksempler herpå er Investor i Sverige (Wallenberg-sfærens øverste børsnoterede holdingselskab) og Warren Buffett’s Berkshire Hathaway. A.P. Møller – Mærsk i Danmark havde i sin storhedstid også dette præg pga. knopskydning (Maersk Air, Maersk Data mv.) men forblev orienteret mod søfart. Olieudvinding og offshore services var den markante udvidelse af virkefeltet, mens Dansk Supermarked reelt indgik som en givtig investering. I løbet af de seneste fem år er aktiviteten i det børsnoterede rederi blevet koncentreret om containertransport. Talrige danskere har i tidens løb benyttet APM som deres ”Køb og Gem” aktie.
Fordelen for investorer ved sådanne selskaber er, at der findes en aktiv ledelse og storejere med dynamik, som søger at tilpasse forretningen til udviklingen for fortsat at kunne præstere et godt afkast, altså en aktiv forvaltning af de penge, som du har placeret via aktien.
Hertil kan komme et par sidegevinster: gearing med gæld (men ikke særlig stort omfang pga. voksende risiko herved), evne til at satse på nye former for virksomhed med høj vækst og tilsvarende evne til exit med stor gevinst i tide samt muligvis skattemæssige fordele ved at undgå mellemled og kunne forblive placeret i den samme aktie igennem mange år, hvor der kan akkumuleres en stadigt voksende urealiseret kursgevinst. Denne mekanik er et af Buffetts kernepunkter. En investeringsforening som mellemled har derimod udgifter, som reducerer investors afkast.
Læs også: Kommentar: Praktiske metoder til aktiesparekontoen for den forsigtige
Afkastmuligheden kan altså forbedres via køb af proxy-aktier, men det forudsætter, at der ikke indtræffer alvorlige afbræk, hvor eventyret stopper. ØK i Danmark er et eksempel på et konglomerat som smuldrede. Det afgørende punkt er tillid til ledelsen. Hvis man tvivler på nye topfolks evner og retning i strategien efter et ledelsesskift, så må man sælge og sige tak.
Gamle proxy-aktier
Som investor må man have en opfattelse af den verden vi lever i. På det punkt er min egen tankegang lidt gammeldags, idet jeg stadigvæk ser på aktiemarkedet ud fra lande, hvilket jo blot afspejler hjemstedet for de børsnoterede selskaber. Problemet er bare, at globalisering har ændret strukturen i selskaberne, som nu til dags er tvunget til at fungere på tværs af landegrænser og søger at udnytte de forretningsmuligheder, der kan opdrives og videreudvikles.
En gammeldags tilgang til at finde proxy-aktier er at se på lande. Jeg kan nævne eksempler som de to overfor anførte (Investor og Berkshire Hathaway). I Tyskland kunne Siemens se relevant ud, men selskabet er efter min opfattelse ikke længere så dynamisk og søger via en spinoff strategi at forbedre vækstevnen i den fortsættende, mindre forretning. I stedet ville jeg i Tyskland overveje selskaber som Volkswagen, Daimler eller Allianz.
Forsikringsbranchen er nemlig særlig interessant. De råder over store og brede passive investeringer med aktiv styring. Tilsvarende er Sampo (Finland) i min optik en interessant langsigtet proxy-aktie. Hvis man som investor kaster sin kærlighed på et land eller en hel region (her Norden), kan det være en brugbar metode at købe aktier i et af de førende forsikringsselskaber. Forsikring er nemlig i sig selv en lukrativ branche, hvor negative afvigelser sendes videre til kunderne. Det er altid godt. Men konglomeraternes tid er generelt forbi.
Den type selskab skal man generelt undgå at satse på. Det skal i stedet være et bredt orienteret selskab uden de negative sider ved konglomerater. Dårlig performance og selvfede koncernledelser i fjerne hovedkontorer uden jordforbindelse har skabt dyb modvilje blandt de professionelle investorer. De ønsker veldefinerede virksomheder med målrettet ledelse og præstationer, der kan bedømmes udefra og ikke en rodet struktur med ”gynger og karusseller”, hvor alting forsvinder i ingenting skjult inde i en tyk tåge. Opsplitning/dekomponering af megakoncerner har derfor været linjen igennem de sidste 25 år.
Læs også: Kommentar: Fordele og ulemper ved aktiesparekontoen
Mærkværdigvis har professionelle (institutionelle) investorer ikke den samme stringente holdning til kapitalfonde, som de gladeligt sponserer med pengeindskud - selv om de jo har udviklet sig til regulære konglomerater med usammenhængende aktiviteter – dog med en på forhånd indikeret udløbsdato for afslutning på deres indsats som virksomhedskirurger og simple bargain hunters.
Nye proxy-aktier
Men verden udvikler sig. Den dynamiske vækst med tilhørende upside perspektiv for aktiernes kursudvikling er flyttet over til emerging markets, mens de gamle I-lande er matte og trætte plaget af ”engelsk syge” (afindustrialiserede offentlige servicesamfund styret af en akademisk magtelite). Det indebærer, at man som investor bør kigge mod især Asien (Kina og Indien i spidsen) for at lede efter fremtidens vinderselskaber med proxy karakter.
Her kræves en sikker hånd til at finde og udvælge disse, hvis man kun skal satse på et par ledende selskaber. På det punkt er Kina ekstra svært at håndtere, da landets store selskaber lever under en form for oplyst enevælde og derfor kan komme på tværs af etpartisystemets regering med risiko for at miste den positive behandling hos myndighederne som er afgørende for at kunne drive forretning.
Jeg er ikke i stand hertil og har i stedet uden held prøvet at satse på at benytte forsikringsvejen ved at købe China Life (kode: HK 2628) på børsen i Hong Kong. Efter en kort årrække har afkastet fortsat kun bestået af udbyttebetalingen. Jeg nævner det kun for at illustrere, at det virkelig er svært at begå sig ude, hvor sidste mand er først.
Lau Svenssen ejer aktier i A.P. Møller – Mærsk, Daimler og China Life.
Læs også: Kommentar: Truslen fra private og passive investorer
Læs også: Kommentar: Valg af investeringsforening for passive investorer
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
