I forlængelse af artiklen om Aktiesparekonto ordningen generelt og valg af bank til oprettelse af din konto skal jeg her gå videre med mine bud på den praktiske anvendelse af denne platform.
Der er to fordele: for det første lavere skat (17 pct.; de fleste personer betaler ellers 27 pct., der gælder som almindelig skattesats for Aktieindkomst op til 56.500 kroner og herefter er satsen oppe på 42 pct.), og for det andet fordelen ved et automatisk skatte-regnskab, der håndteres af den pågældende bank via en direkte indberetning til SKAT.
Hertil kommer den tredje og udløsende faktor/fordel, nemlig forbedring af dine indtægtsforhold ved at undgå negative renter i banken. Du undgår en renteudgift og har fået et kærligt puf i en mere aktiv retning, så der måske kan komme skub i din måde at arbejde med dine penge på.
Realistisk skøn: mulighed for at kunne forbedre dit afkast med 4,5 pct. efter skat
I øjeblikket opkræver man i bankerne typisk 0,6 pct. for at opbevare dine penge ud over et friholdt mindstebeløb. Beløbet giver skattefradrag, og her vil man angiveligt kunne påregne en skatteværdi på 33 pct., så netto efter skat bliver denne nye form for renteudgift altså 0,4 pct. årligt
Hvis man anslår et langsigtet afkast i en almindelig, aktiebaseret investeringsforening til ca. 5,0 pct. om året, bør man kunne forvente en indkomstforbedring på 5,6 pct. før skat. Efter skat vil Aktiesparekontoen kunne give 5,0 pct. – 0,85 pct. i skat (17 pct. sats), og dermed netto 4,15 pct. efter skat om året. Tillagt man undgår en nettoudgift på 0,4 pct., burde der være udsigt til en afkastforbedring efter skat på 4,55 pct. Ved maksimumbeløbet på 102.300 kroner bliver gevinsten efter skat teoretisk set 4.655 kroner. i det første år. Men børskurser svinger, og det kan både gå bedre og dårligere, så det faktiske udfald bliver sandsynligvis noget helt andet. Man skal derfor heller ikke opfatte disse tal som præcise men som retningsgivende. Set over nogle år burde niveauet dog være realistisk, og som investor må man tænke langsigtet sine beslutninger om pengeplacering.
Hvis du forventer et nært forestående børskrak, så er det selvfølgelig bedre at betale ”ventepenge” til banken - men det er din overvejelse og beslutning.
Dine økonomiske forhold og adfærdsmønster skal afspejle sig i valget af investeringer
Med Aktiesparekontoen kan man kort sagt lade andre klare papirarbejdet og selv hygge sig med kække placeringer baseret på den fastsatte ramme på max. 102.300 kroner. Fra dette udgangspunkt kan man så prøve at oparbejde en voksende formue i sit depot via kursgevinster. Det er udfordringen. I praksis er det dog slet ikke nemt at udføre, og man vinder langt fra hver gang. Tværtimod skal man være usædvanlig dygtig/heldig, hvis man ikke rammes af tab 1 ud af 5 gange. Husk at vurdere dine evner som investor realistisk og prøv at opdel det i held og forstand. Jo mere vild og hurtig man opfører sig med pengene, des større risiko for tab. Fun to play but hard to win….
Jeg mener, at man kan opdele den relevante investeringsadfærd under Aktiespare-ordningen i tre grupper: personer med ønske om at forblive passive i håndteringen af deres penge, personer som med fordel kan bruge ordningen som Læreplads og personer som har overstået begynderstadiet i investeringernes verden og derfor kan udfolde sig kækt og kortsigtet med dette særlige aktiedepot.
Den forsigtige: fokuser på skattefordelen
Hvis du er kommet i klemme af nul-renterne og for første gang i livet tvinges ud i en aktiv investeringsbeslutning uden nogen form for lyst eller mod på at kaste dig ind i aktier, så gælder det om at fokusere på at kunne udnytte skattefordelen ved Aktiesparekontoen. Strategien er ”Køb og Gem” for at holde udgifterne nede og undgå bøvl med efterfølgende salg/køb.
Opgaven består derfor i at finde et eller flere værdipapirer, som har udsigt til et godt afkast uden at rumme store risici. Man skal jf. lovreglerne placere sine Aktiesparekonto-penge i aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger, der er noterede på et anerkendt marked (børs) eller handelsplatform. Der er altså nok at vælge imellem, men en række fonde og nogle aktielignende værdipapirer kan ikke benyttes, da de ikke opfylder formelle krav.
Efter min opfattelse er der tre relevante valgmuligheder for personer med en forsigtig/passiv profil: køb 1-2 investeringsforeninger, køb 1-2 bredt dækkende store proxy-aktier i et ønsket land, køb 3-4 navngivne selskaber med en langsigtet vinderprofil og formodet lav risiko. Nærmere udredning vil følge i de kommende artikler. I næste udgave vil jeg se nærmere på investeringsforeninger.
Læs også: DSV Panalpina-topchef: Ingen har oplevet noget lignende
Læs også: Sydbank: Dansk vindgigant savner højere indtjening
Lau Svenssen, EuroInvestor
