Informationerne i Danske Banks regnskab er umiddelbart betragtet svage, men det kunne jo være endt med et endnu dårligere udfald. Nettooverskuddet blev på 4,0 mia. kroner (14,3), men det skal ses i forhold til egenkapitalen på 160 mia. kroner. Den er kun blevet forrentet med 2,6 pct.
Ledelsens egen målsætning er at præstere 9-10 pct. i 2023. Tidligere var andre lederes ambitioner højere, og svenske SEB benytter da også en mere krævende norm på 15 pct. for sit vedkommende.
Den egentlige svaghed drejer sig om indtjeningsevnen målt i forhold til bankens enorme volumen (risiko). Balancen har et omfang på 4.109,231 mia. kroner. Nettoresultatet svarer med andre ord til 1 promille af det bogførte beløb for de direkte involverede aktiver, men i en bank skal der jo helst tjenes penge på begge sider af balancen (også passiverne), altså dobbelt op. Hertil kommer off balance posterne og aktiver under forvaltning (Asset Mangament). Hvis banken en gang til skal reddes af Staten, vil hver af Danmarks 2,0 mio. bærende privat ansatte skaffedyr i økonomien altså hæfte for 2,0 mio. kroner. Alene størrelsen burde udløse krav om politisk handling – eller et klart statement fra statens side om aldrig at ville bakke op om en så stor bank. Men hvem tør sige det?
EUs redegørelser for de enkelte lande har da også for længst placeret Danmark i topgruppen for bekymringer. For Statsmagten og tilsynsmyndighederne (på vegne af os borgere) er Danske Bank en alvorlig udfordring, som bør blive håndteret proaktivt i »fredstid«. Sagen er dog, at ingen vil eller kan gøre noget ved det, så ledelsen kører videre på egen hånd, som de finder bedst – uagtet rækken af kritiske problemsager i Banken jo ikke tyder på fuld kontrol over tingene.
Luft i maven og underskud i moderselskabet
Balancens volumen fortsætter ikke desto mindre med at vokse (+9 pct.), og det finder sted trods lav stigning i udlånet (+1 pct.). I den nuværende fase af historien er det ellers her man skal tjene de rigtige penge. Udlån er blevet vigtigere end indlån pga. nul-renteforholdene. Store finansielle transaktioner og interne forretninger med andre i banksektoren kan give pæne indtægter opgjort i absolutte tal, men vurderet i forhold til det involverede volumen (modpartsrisiko og prisudsving) er det lavmarginal virksomhed.
Danske Bank har volumensyge og får dermed mere og mere »luft i maven«, eller sagt på en anden måde: de altid fremhævede samfundsvigtige aktiviteter med rigtige kunder får mindre og mindre vægt. Strukturen og kompleksiteten i koncernen er et andet svagt punkt, da datterselskaberne er tildelt en meget stor del af den samlede egenkapital. Moderselskabet er afhængigt af disse delelementer og af reglerne for koncernopgørelser af solvens. I praksis betyder det eksempelvis, at Danica udgør en meget stor aktivitet men beslaglægger et meget lavt kapitalkrav. Sidste år fik moderselskabet et overskudsbidrag på 6,6 mia. kroner fra sine datterselskaber mv. Det samlede resultat endte dog lavere med et nettooverskud på 4,0 mia. kroner.
Genrejsning eller downsizing
Strategien med en genrejsning sigter mod at skabe en Bedre Bank. Der sker angiveligt en række interne forbedringer med oprydning i antallet af produkter og omorganiseringer for at reducere udgifterne og forbedre effektiviteten. Selv om kredithensættelserne blev forhøjet i 2020 (især relateret til olie), så er belastningen moderat.
Der er ikke fremlagt nogen form for ændring i strategien med retning nedad i volumen (downsizing og opdeling) for at reducere bankens risikoprofil i forhold til vores lille land. Tværtimod ser det ud til at ledelsen satser på størrelse som vejen til at forbedre indtjeningen og manifestere bankens position i Danmark. Der er vist brug for en dybere forståelse af begrebet ESG. Men hvis Staten (de folkevalgte politikere) er ligeglade, hvorfor skulle den nye bankledelse med kagesager på rad og række så frivilligt reformere den svært styrbare koncern?
Aktien handles til en markant lavere børskurs (108) end indre værdi (188). Markedsværdien er på 93 mia. kroner, mens den bogførte egenkapital opgøres til 160 mia. kroner. Guidance for 2021 lyder på fremgang til et overskud på 9-11 mia. kroner, svarende til en egenkapitalforrentning på ca. 6 pct.
Best Case for både bankens aktionærer med A.P. Møller Holding i spidsen og Danmark som nation vil formentlig være en omfattende, frivillig opsplitning af koncernen: en fortsættende egentlig bank (Moderselskabet & Omegn) og en afkobling med selvstændig stilling for Realkredit Danmark, mens Danica med lidt held kan frasælges. Så vil man kunne forøge værdien for ejerne og fjerne det Damoklessværd, som hænger over os danskere. Det vil være praktisk storstilet ESG-adfærd med mening i.
Du kan se nøgletal og nyheder om Danske Bank ved at klikke på 'Danske Bank'.
Lau Svenssen ejer ikke aktier i Danske Bank.
