De seneste otte år har været de varmeste nogensinde, siden man begyndte at måle i 1880. Rekordtemperaturer blev sat i 25 lande i 2021, der rangerer som det femte varmeste år nogensinde ifølge NASA og EU’s Copernicus program.
Alvorlige hedebølger, som dem set i USA og Canada i juli 2021, Middelhavsområdet i August 2021 og senest Argentina, Uruguay og Australien, igen, her i januar 2022, er estimeret til at være mindst 150 gange mere sandsynlige på grund af klimaforandringer. Det er netop denne type naturkatastrofe, som skaber den største overdødelighed, specielt blandt ældre og svage. I et scenarie hvor vi kigger ind i temperaturstigninger på 3,2 grader, vil det global BNP være 18 procent lavere i midten af dette århundrede, i forhold til hvis der ikke var klimaforandringer. 2 graders stigninger vil blot skære 10 procent af det globale BNP. Det er verdens største genforsikringsselskab, Swiss Re, kommet frem til i sin analyse sidste år.
Disse tal er globale gennemsnit, som betyder at Afrika, Sydøstasien og Sydamerika vil blive ramt markant hårdere end Europa og Nordamerika. FN’s Klimapanel og Det Internationale Energi Agentur beskriver også, hvordan klimaforandringer er direkte forårsaget af menneskeskabte udledninger. Vi bør samtidigt stoppe udbygning af den fossile industri med det samme for at have en chance for at have netto nul udledninger i 2050.
En effektiv CO2 afgift beskrives af mange, som den ”billigste og nemmeste” måde at sætte gang i investeringer og mindske udledninger gennem efficiente markeder. Dette vil ikke alene markerer et gigantisk skridt væk fra de absurd høje indirekte, og direkte, subsidier, der historisk har været til den fossile industri, hvor man ikke har skulle kompensere for de negative eksternaliteter, som man har påført verden. Det vil også være den mest retfærdige måde at skabe konkurrence på mellem forskellige teknologier.
De Økonomiske Råd beskriver i december 2020, hvordan en afgift på 1.200 kroner per ton CO2e kan være tilstrækkelig for at nå reduktionsmålet på 70 procent. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger vil her være omkring 0,15 procent af BNP. Sætter man CO2e-afgiften og De Økonomiske Råd’s tal op mod passivitet på klimaområdet og Swiss Re’s tal ovenfor, burde der ikke være ret meget at rafle om.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Kom så Christiansborg, lav nu en aktieskat, vi forstår
Klimarådet mener, at en CO2e-afgift på 1.500 kroner per ton er tilstrækkelig for at nå vores nuværende mål i Danmark om 70 procents reduktion i 2030. På nuværende tidspunkt virker EU’s Emission Trading System allerede til dels. Altså EU’s CO2-kvotesystemet, som dog kun dækker omkring 40% af de samlede udledninger i unionen. Prisen per kvote er steget enormt i 2021. Fra omkring 32 EUR/ton i januar 2021 til omkring 82 EUR/ton netop nu, omkring 600 kroner. Selvom der er et stykke op til 100 procent dækning og 1500 kroner per ton, så peger udviklingen kun én vej. Selskaber der ikke formår at tilpasse sig til dette, vil mærke konsekvenserne hurtigt.
Nedlukninger og stimulus-pakker i forbindelse med pandemien har kostet mange penge for verdens skatteborgere og erhvervslivet. I skrivende stund er lidt over 5,5 millioner mennesker døde af/med coronavirus siden pandemiens begyndelse i starten af 2020. Det er samtidigt estimeret at mellem 7-8 millioner mennesker dør hvert år af luftforurening. Vi har begrænsede midler, der skal allokeres. Med disse tal og de klokkeklare konklusioner, som FN’s Klimapanels rapport sidste år giver os omkring klimaforandringer, burde vi måske genoverveje vores allokering af samfundets begrænsede midler.
At afvise, ignorere, bagatellisere eller latterliggøre klimakrisen, som værende et ”ungdomsoprør”, en ”politisk agenda” eller på anden vis, er ikke kun at modsige data, observationer, forskning, analyser og anbefalinger fra NASA, Copernicus Programmet, Swiss Re, FN’s Klimapanel, det International Energi Agentur, Klimarådet og De Økonomiske Råd (og mange andre), men også ignorant og uansvarligt.
Som verdensborger, som vælger, som forbruger, som medarbejder, som opsparer, som investor, kan man have indflydelse på hvilken retning samfundet skal bevæge sig i. Spørgsmålet er, om man tager initiativ og ansvar overfor de største problemstillinger, vi står overfor. Det handler ikke om at pege fingre og udstille folk. Det handler om at anerkende, at vi pt. ikke kigger ind i en fremtid, som er bedre end den verden, vi selv blev født ind i.
’Verden er et farligt sted at leve, ikke på grund af dem som udøver skade, men på grund af dem som kigger på uden at gøre noget’, skulle Albert Einstein have formuleret. At investere i bæredygtige løsninger og udbredelsen af disse gavner alle mennesker, og ikke kun dem som får det direkte afkast i kroner og øre.
Læs også: Lau Svenssen: Er Mærsk-aktierne fugl eller fisk?
Læs også: Lau Svenssen til danske investorer: 3 farlige punkter
