Moderne IT-systemer, bl.a. SAP, giver hele tiden ledelsen et klart billede af den økonomiske udvikling i en stor børsnoteret virksomhed, der ofte omfatter datterselskaber og dermed udgør en koncern.
No problem. Resultatet for 2021 foreligger derfor allerede nu som basisinformation, men der skal i årsregnskabet gennemføres en fuld regulering med vurdering af en række posters værdi.
Jeg forventer endnu flere update-meddelelser end den stribe, som allerede er udsendt, indtil videre især fra banker. I betragtning af de ustabile forhold er det positivt, når ledelsen i et selskab tager sit ansvar over for aktionærerne alvorligt og hurtigt videregiver hovedtallene.
Læs også: Insidere køber massivt op i lille dansk aktie
Aktiemarkedet er shaky, og derfor er det godt med informationer fra selskaber, som kan nedsætte risikoen. Generelt er der i perioder med og lige efter udsendelse af kvartalsregnskaber mere ro over feltet på børsmarkedet.
Aktierne styres ud fra reelle informationer om selskabernes tilstand. Til gengæld opstår der let en form for vakuum og rådvildhed i tredje måned af et kvartal, hvor der er pause før næste informationsrunde.
Læs også: Nordnet: Visse danske aktier deler skæbne med tech-selskaber
Det giver plads til alle mulige former for nærløsning af tidligere informationer, friere medieomtale, revurderinger i analyser og rygter om forløbet ude i selskaberne. Tomhed i informationsstrømmen giver plads til andre påvirkningsfaktorer.
Udsigt til gode Q4 resultater
Overordnet er der udsigt til gode Q4-resultater i de børsnoterede selskaber. Selv om en række mindre og unge selskaber er blevet introduceret på børsmarkedet, så er det gennemgående træk, at der er tale om Big Business med god stabilitet.
De store selskaber har klaret sig godt trods de negative påvirkninger mest indirekte fra Corona-forløbet. Som investor behøver man ikke frygte en stribe negative nyheder og overraskelser.
Læs også: Aktietæsk til investorerne
Uanset det vil der dukke en del op, og i denne uge er der således indløbet en sådan fra den store franske IT-koncern Atos.
De første regnskaber frigives i dag fra ledende amerikanske banker, men det er svært at bruge disse data til ret meget.
Bankerne udgør en speciel branche, og påvirkningen fra dagsværdiregulering af værdipapirer og andre aktiver samt passiver har væsentlig vægt i det samlede resultat uden at det kan påregnes at have betydning som en bred indikator.
Læs også: Meta, Alphabet, Twitter og Reddit stævnet
Tallene for udviklingen i udlån er interessant, også kaldet kernevæksten, men det er vel allerede nogenlunde kendt.
Et vigtigt punkt for investorerne er udlodningen i form af udbyttebetaling og/eller opkøb af egne aktier. Det er dog en afledt størrelse, som afhænger af det resultat, som er opnået.
Bevidste tiltag kan benyttes for at glatte ud ved problemer eller for at udsende et signal om tillid til fremtiden.
Tre farlige punkter
Der er tre punkter, som skal studeres nøje af investorer og analytikere. Det drejer sig om nedskrivninger (Impairment, tab på ordrer), hensættelser til kontraktforhold (boom’et i energipriserne udgør her en vigtig parameter) og indhold samt klarhed i guidance for 2022.
Alle de tre punkter dækker over en bred dagsorden med god plads til at vælge enten en meget forsigtig linje eller en ”mindst muligt negativ” attitude.
Læs også: Kursbombe lurer under dansk aktie
Et selskab har eksempelvis sidste år navigeret uden om nedskrivninger med henvisning til en langt større børsværdi end egenkapitalen - og så er alt jo muligt.
Baglæns visdom ville nogen måske kalde det, men det er set før. Moderne tider.
Nedskrivninger
På det punkt er det især immaterielle aktiver, som skal testes angående værdi. Man vurderer nutidsværdien af en forventet fremtidig indtjening.
Der skal tages også hensyn til eventuelle forringelser pga. indskrænkning af rettigheder og betydningen af tidsfaktoren.
Immaterielle aktiver udgør beklageligvis en stor vægt i mange selskaber som følge af forudgående overtagelse af andre virksomheder. Merprisen efter regulering af alle fysiske aktiver til ny vurderet anskaffelsesværdi er immaterielle poster, der så kan søges opdelt i produktrettigheder og decideret goodwill.
Da disse poster mange steder har fået tung vægt set i forhold til egenkapitalens størrelse, er det vigtigt at revurdere holdbarheden hvert år. Verden forandrer sig jo hurtigt.
Læs også: Chefstrateg: To ting, der kan ramme din aktiekurs
En særlig vigtig ekstern parameter i den form skønsmæssig beregning er renten, og den er jo begyndt at stige.
Men hvis man er hurtig, kan man vel nå at udføre regnestykket inden renten for alvor rykker mod nord og dermed udhuler disse aktivers bogførte værdi. Men uanset det vil rentefaktoren få voksende betydning i de kommende år.
Svækket og mere usikker indtjeningsevne kan få betydning i disse vurderinger for nogle selskaber. Eksempler på store selskaber, som er gået rabundus trods store bogførte værdier, tilsiger, at ansvarlige personer i bestyrelser, direktioner og revisionsfirmaer ikke vil springe over, hvor gærdet er lavest.
Et nyt forhold vil også få betydning. Det drejer sig om konsekvensen af store prisstigninger på indkøb af materialer, komponenter og underleverandørarbejde.
Her kan projektorienterede firmaer være nødt til at foretage store hensættelser til udførelse af en ordrebog med for lavt dækningsbidrag. Desuden kan der være opstået forsinkelser, som påvirker bogføringens tidsmæssige fordeling og kan føre til krav om kompensation fra kunden.
Pas på den type af selskaber indtil Q4 regnskabet fremlægges. Hvis der ryddes op, kan det blive store beløb.
Kontraktforpligtelser (prisudsving)
Et andet punkt har fået uventet betydning efter eskalering i Q4 af priserne i Europa på elektricitet og naturgas. Andre former for energi og råvarer har også været genstand for store prisudsving, men det får næppe væsentlig betydning ret mange steder.
Problemet opstår primært for selskaber med stor aktivitet med køb/salg af de former for energi, hvor prisen er steget vildt og helt har forladt det hidtil kendte niveau. Det er en 100-årshændelse.
Læs også: Sydbank: Aktien er faldet en del, men er stadig ikke billig
Adgangen til at neutralisere tab via mulige fremtidige salgsindtægter kan reducere behovet for hensættelser, men der er samtidig fare for en negativ påvirkning af værdifastsættelsen af immaterielle aktiver. Komplicerede aftaleforhold med langvarig løbetid udgør en facet af dette problemkompleks.
Investorer skal være opmærksomme på muligheden for uventede følgevirkninger fra krisen på det europæiske marked for energi. Når krybben er tom, kives hestene. Alle tricks gælder.
Guidance
Investorer er interesseret i fremtiden, og derfor er guidance for 2022 et meget vigtigt punkt. Derfor er det forstemmende, at mange selskaber stadigvæk ser ud til at behandle spørgsmålet med let hånd ved at anføre ”udsigt til et år på samme niveau med forbehold for eventuelle væsentlige ydre påvirkninger”.
I forhold til de grundige budgetter og handlingsplaner, som bruges i styringen af virksomheden, er der nærmest tale om militære hemmeligheder. Her er der behov for en mere åben og tillidsfokuseret attitude – uden at man behøver at give slip på afgørende forretningsmæssig viden.
Guidance er særlig betydningsfuld netop nu, hvor der er opbrud i de normale vareflow og priserne på input og output i kølvandet på Corona-nedlukningerne. Det er netop denne mulige negative eksponering, som kloge investorer søger at undgå ved at satse på stærke selskaber med ”pricing power”.
De besidder altså evnen til at styre vilkårene for deres udbud af produkter og så må kunderne bare ”spise af den fremstrakte hånd”. Det burde sikre god indtjening.
For selskaber med lange ordrebøger eller aftaleforhold er det vigtigt, at der er størst mulig klarhed om perspektivet fremover.
Læs også: Bøgerne du SKAL læse - Helge Larsens favoritter
Hvis kortene holdes tæt ind til kroppen af ledelsen, vil investorerne selv prøve at estimere omfanget af mulige problemer. Det kan give store hak i aktiens børskurs.
Tyndbenede guidance informationer medfører også nærlæsning af det udsendte nye årsregnskab. Det er en form for kompensation for uklare fremtidsplaner fra ledelsens side. Der bør tilstræbes et gensidigt tillidsforhold mellem et selskabs ledelse og dets aktionærer.
Her er der en række gratister ude i samfundet i form af ”omgivelserne” bestående af alle mulige andre investorer uden ejermæssig involvering i selskabet og hertil kommer så konkurrenterne. Men det er vilkårene i en fri og åben verden med et frit marked.
Der er et stort frirum for et selskabs ledelse angående udformning af guidance. Urolige ydre forhold indebærer naturligvis, at udfaldsrummet udvides. Det bør dog ikke føre til bevidst tildækning af de reelle planer for fremtiden.
En sund balance skal findes. Der er en række eksempler på det modsatte med store ord om fremtiden, men den slags bruges som regel af ledelsen i helt unge selskaber, som søger optagelse af deres aktie til fri handel på et tidligt punkt i firmaets udvikling.
Konklusion
Regnskaberne for Q4 tegner godt, og det ved alle. Derfor er der også sat høje krav til performance nu og fremover. Det er trods alt kun Q4 data som tilføjes, idet Q1-3 er kendt.
Problemet er det høje kursniveau, som stiller krav til udviklingen fremover. Aktierne er derfor følsomme over for selv små skuffelser. Det kalder man ”sidevindsfølsomhed”.
Det egentlige balladepunkt omkring årsregnskaberne bliver muligheden for nedskrivninger (især på urentable ordrer pga. stærkt stigende omkostninger og lavere effektivitet fra forsinkelser i vareflowet).
Den anden problematik gælder den generelle udvikling i rente- og aktiekursniveaet. Hvis aktiemarkedet konfronteres med et nedadrettet dyk (Bear Market test) af sin styrke, vil interessen for regnskaberne blive blæst fuldstændig bort.
Et decideret løft i renteniveauet vil især påvirke selskaber uden pricing power, som råder over store immaterielle aktiver eksempelvis ISS. Renten er dog en langsommere virkende påvirkningsfaktor, da centralbankerne næppe skifter fra at være duer til at blive høge. De vil bremse renteudviklingen, men de kan ikke stoppe udviklingen.
Update meddelelser må hilses velkommen, da det nedsætter risikoen for investorerne. Øjeblikkets stilhed kan derfor hurtigt blive afløst af behov for at revurdere selskabernes markedsværdi.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Lau Svenssen: Der er udsigt til en bear market test – 20 pct. dyk fra toppen
Læs også: Kapitalforvalter: Du bør finde aktier med denne evne
