Banken arbejder i stiv modvind fra en række kritisable sagsforløb for at komme ud af skoven.
Ønsket er at slippe fri af fortidens skygger og få mulighed for en decideret genstart med en positiv dagsorden. Men det går ganske langsomt fremad. Det centrale punkt med afklaring og afslutning af Estlandsaffæren inklusive bøder svæver fortsat i det uvisse. End ikke en tidsplan findes, og der ser ikke ud til at være nogen form for hastværk fra de to afgørende kontrolorganers side.
Fra myndigheder i Rusland og andre involverede lande i de omtvistede pengeoverførsler mv. høres ikke en lyd. Den adfærd bør man tænke grundigt over.
De to tunge modparter er de øverste offentlige myndigheder i EU og USA, mens de øvrige lande med et anfægtet lovbaseret regelsystem står i anden række. Det gælder også Finanstilsynet i Danmark, som må anstrenge sig for at godtgøre sin udøvelse af effektiv indsats igennem det langstrakte forløb.
Hårdt sat op er perspektivet derfor blevet, at de store bøder, som må påregnes, vil tilfalde de to nævnte overkontrollører og ikke den danske statskasse. Penge ud af vinduet. USA kan vel næppe opstås at være blevet direkte krænket – ud over brugen af dollar. Over den høje er der en højere. Er det reelt en form for dummebøde USA, som den stærkeste dreng i klassen, bare forlanger?
Afgørelsens time nærmer sig
For Danske Bank er det vigtigt at få afsluttet denne storstilet affære, så fortiden kan begraves. Hvor vidt der på et senere tidspunkt vil fremkomme en ny omgang med enorme erstatningskrav fra Rusland efter en eventuel magtomvæltning fremstår som en evig trussel. De virkeligt skadelidte hører man ikke noget fra, men det kan pludselig dukke op.
Indtil da er balladen et rent juridisk tovtrækkeri om lovovertrædelser. Det tegner til en form for dummebøde fra amerikansk side og en mere regulær myndighedsbaseret straf fra EU’s side, da Estland og Danmark jo er medlemmer af Unionen.
Banken indikerer i sit årsregnskab at de interne undersøgelserne er gennemført, og at man samarbejder med myndighederne. Nu drejer det sig om at vurdere disse informationer og beslutte størrelsen af et bødeforlæg. Man kan jo ikke udskyde en sådan afgørelse i det uendelige, så tidspunktet må være ved at nærme sig. Så vidt vides er der hverken døde eller sårede, og de involverede aktører i kundekredsen er angiveligt kun i begrænset omfang hjemhørende i EU selv om der er mange udgaver blandt de afdækkede forløb med tvivlsomme transaktioner.
Læs også: Lau Svenssen om markedet lige nu: 'Det er et faresignal'
Punktum kan derfor blive sat i år. Hvis kompensationsbeløbet kan holdes nede på et acceptabelt niveau, vil Danske Bank formentlig efter lidt skuespil sige pænt Undskyld og betale ved Kasse 1. Smertegrænsen vil efter min opfattelse være et beløb på 20 mia. kroner totalt. En gang for alle. Slut. Mere kan banken ikke klare uden behov for neddrosling eller kapitaltilførsel. Sidstnævnte vil synliggøre, hvem der dybest set betaler regningen, nemlig aktionærerne i Danske Bank – og det vil man helst undgå.
Bankens udvikling
Aktiviteten forløber roligt, og linjen fra ledelsens side er at fastholde virksomheden mest muligt. Der er ikke sket store tilpasninger i form af frasalg for at koncentrere den omfattende og alsidige forretning. Tankegangen er ”Længst muligt i eget hjem” - eller også er det bare mangel på evne til at turde skære igennem. I stedet tilpasser ledelsen den store koncern i kanterne ved at frasælge perifere aktiviteter. De seneste tiltag gælder salg af Danica i Norge, datterbanken i Luxemburg og kreditkortaktiviteter. Så viser ledelsen, at der sker noget, men det har mere karakter af oprydning end en strategisk opstramning for at kunne indlede en ny dynamisk vækstplan.
Samme linje med små skridt frem gælder for omkostningsindsatsen som skrumpes ind samtidig med at man prøver på at opretholde grundlaget i indtægterne og lade aktiviteten stige i det omfang, som kunderne ønsker det.
Hensigten er at forbedre effektiviteten målt på nøgletallet for omkostninger pr. indtægtskrone. Det skal gradvis forbedre rentabiliteten, som i 2021 udviste en forrentning af egenkapitalen på 7,6 pct. I år forventes 8,5-9,0 pct., og langsigtet over en konjunkturcyklus håber man på at kunne præstere 9- 10 pct.
Sammenlignet med andre banker ligger afkastet imidlertid væsentligt lavere. Normen i de nordiske lande er 10-12 pct. Tallet skal samtidig vurderes ud fra en situation, hvor kredittabene i 2021 var minimale. Kvaliteten i udlånsbogen må formodes at have en god standard efter en årrække med lav vækst. Svage låntagere er gået andre steder hen, og det kan give Danske Bank relativt små tab i de kommende år.
Balladepunktet er sandsynligvis af mere grundlæggende natur. Strukturen i Danske Bank er præget af for stor vægt inden for longtail aktiviteter med lav indtjeningsmarginal. Det gælder for Danica og Realkredit Danmark, altså liv og pension henholdsvis udlån til fast ejendom. Igennem de senere år har den regulære bankforretning været under pres og er skrumpet ind. Der er simpelthen for lidt bank i Danske Bank. Indtjeningen på finansiel handel og asset management er altid givtig, men her er der kamp om kunderne fra en stribe specialister og udenlandske banker. Konkurrenterne går jo efter de gode kunder og vil undgå tidsrøvere.
Fremtiden, solvensen og aktien
Ledelsen prøver at opretholde et fuldt produktprogram. Tilsvarende ønskes aktiviteten i de tre andre nordiske lande fortsat udviklet. Her giver lav markedsandel vækstmulighed i modsætning til Danmark. Reelt skrumper banken ind, og den bliver derved gradvis mere orienteret mod privatkunder og små, mellemstore virksomheder.
Når tavlen er blevet vasket ren, kan der forhåbentlig komme ny dynamik ind i butikken, så rigtige bankaktiviteter kan blive vækket til live igen. Indtil der kommer et grønt lys ved en acceptabel afslutning på den uheldsvangre Estlandsaffære ser banken ud til at forblive bovlam.
Vurdering af aktiens potentiale og risikoforhold skal ses ud fra dette perspektiv. Aktionærer og nye investorer må prøve at vurdere de mulige udfald, som afslutning af Estlandsaffæren vil indebære. Herudover skal man acceptere at måtte leve videre med den omtalte evige trussel om mulighed for megastore erstatningskrav fra de virkeligt skadelidte lande, firmaer og personer. Men der skal først komme en revolution eller anden form for magtomvæltning i Rusland, så det sker næppe overnight.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Hvordan pokker blev Elon Musk og Tesla comme il faut på Wall Street?
Børsværdien er på 110 mia. kroner. Egenkapitalen er bogført til 171 mia. kroner. Det betyder dog på ingen måde, at banken kan klare at betale forskellen på hele 60 mia. kroner i bøder set fra aktionærernes synspunkt. Solvensen baseret på selve egenkapitalen er opgjort til 17,7 pct. Her er der reserveret 10 mia. kroner i reserve vedrørende Estlandsaffæren. Den totale solvensdækning er på 22,4 pct., hvori indgår hybridkapital og ansvarlige lån. Det totale solvenskrav er opgjort til at udgøre 17,0 pct.
Hvor stor bliver bøderne samlet og vil det kræve tilpasninger
Pointen er, at en eventuel stor reduktion af egenkapitalen fra bøder kan føre til behov for at reducere risiko-omfanget, altså at afvikle eller frasælge forretning. Indtil videre har ledelsen netop forsøgt det modsatte ved at undgå væsentlige frasalg. Ønsket har været at opretholde mest muligt af butikken for at udstråle selvsikkerhed og kunne genrejse indtjeningsevnen. Bankens enorme balance på 3.936 mia. kroner er aldrig nogensinde blevet udsat for en slankekur. Det repræsenterer i virkeligheden en nationaløkonomisk problematik for Danmark. Balancesummen svarer til ca. 1,6 gange Danmarks formelle BNP, 3 gange de offentlige udgifter eller 2,5 gange landets reelle indkomstgrundlag. Ikke godt.
Estlandsforløbets informationer er tidligere blevet søgt beskrevet i en af banken bestilt rapport. Det enorme antal transaktioner og beløbene er bruttoangivelser, som må indeholde megen støj og camouflage plus legitime overførsler. Problemerne må være meget mindre.
Det reelle volumen af betvivlede pengeoverførsler ligger formentlig på 300 mia. kroner netto, så vidt jeg kan vurdere forholdene udefra - men det er et gæt. Fastlæggelse af en samlet bødesum burde derfor højest kunne række op mod et beløb på 30 mia. kroner svarende til 10 pct. Men det er alles gæt, hvad udfaldet ender med at blive. Jeg vil skønne 15-20 mia. kroner som udfald. Jo mindre, jo bedre for bankens aktionærer.
Der findes så vidt vides ikke et lignende spektakulært fortilfælde - og i jura refererer man altid bagud. Når der ikke skal tænkes men bare kopieres er bureaukrater glade og føler sig trygge mod selv at kunne blive anklaget for netop det de retsforfølger andre for – mangel på dømmekraft.
Sjældent har så store tal for pengebeløb i et lille land været så usikre. Et beløb helt oppe på 30 mia. kroner vil næppe kunne klares ud fra det nuværende kapitalgrundlag. I givet fald vil der altså blive brug for enten at frasælge aktiviteter eller skaffe ekstra kapital ved en aktietegning.
Konklusion
Smertegrænsen for den samlede bødestørrelse skal hele tiden ses i forhold til børskursens højde. Ud fra den nuværende markedsværdi ved en aktiepris på 128 er stregen formentlig placeret ved 20 mia. kroner. Hertil kan banken klare sig uden behov for nye penge eller frasalg. For aktien burde en acceptabel aftale kunne blive starten på en frisk og omsider give fornyet optimisme.
Der er netop indløbet en nyhed om en forestående udskiftning af bankens bestyrelsesformand. Med udpegning af Martin Blessing, der har en fortid i Commerzbank mv., som ny frontperson er der omsider kommet en bankmand øverst. Det må hilses velkommen.
På mit børsknæ kan jeg mærke, at tidspunktet for en afklaring er forestående. Aktien er faktisk også begyndt at stige. Frygten æder sjæle op, men nu er der håb om en afgørelse. Hvem ved, om den sunde fornuft med ret og rimelighed ikke helt er forsvundet i den æra, som vi lever i: det senbureaukratiske paragrafsamfund.
Lau Svenssen ejer ikke aktier i Danske Bank.
Læs også: Kommentar: Har vi set bunden i aktiemarkedet for 2022, eller skal vi længere ned?
Læs også: Jeppe Christiansen: Aktiemarkedet er i gang med en nødvendig tilpasning
