Begejstringen for vinderaktier blæser deres børskurser op, og her fungerer den tidsmæssige udstrækning som en yderligere booster. Jo mere overbevisende en story telling man kan diske op med i børsmiljøet og jo mere klar positiv trend for aktiekursen (teknisk analyse), des mindre bremse på opturen. Der er for alvor kommet dynamik og købelyst blandt investorerne efter sidste års crash test med et brutalt dyk i marts, der lynhurtigt blev vendt til en kraftig optur – som at vende en hånd.
Investorernes argument lyder derfor, at hvis børsmarkedet ikke lader sig skræmme af corona, må vejen ligge åben opad for nye bedrifter af hidtil ukendt format.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
I USA udfolder det sig for fuldt tryk i FAANG+ boom’et, hvor Tesla dog er blevet stjernen – uagtet selskabets elbiler ikke har en direkte fordel af det påståede forcerede skift over til en digitalt baseret økonomi. I Danmark ligger Ørsted og Vestas i spidsen takket være den grønne købsbølge hos investorerne, som har skabt overtryk i segmentet for aktier inden for fossilfri energi. Det er dog mere en langsigtet investorsatsning end en afledt påvirkning med disruption udløst af corona-presset. I forvejen var en række førende danske virksomheder med nichekarakter blevet løftet op i et meget højt kursniveau, eksempelvis Ambu, Coloplast, Chr. Hansen, Genmab, Netcompany og SimCorp.
Læs også: Derfor vil Lars Tvede ikke røre Tesla-aktien
Det superkøbeivrige marked har frembragt et meget højt kursniveau, men der er imidlertid også en bagside. Konsekvensen bliver stor følsomhed over for nyheder med negativ afvigelse, og det gælder for selv små og normalt ubetydelige udsving i den forkerte retning.
Hvis et selskab har en track record med positive afvigelser som norm, kan der opstå udsalg af aktien, hvis man ikke på ny er i stand til at overgå sig selv. Fænomenet har været kendt i årevis, men navnene på de selskaber som fanges i dette – reelt deres eget – net skifter over tid i takt med børsinteressen. Nokia, som i disse år atter er blevet en ret upåagtet aktie, var i sin storhedstid i en sådan situation. Rygterne ville dengang vide, at selskabets IR-folk brugte mange kræfter på 'at massere' analytikerne, så forventningerne til det næste kvartalsresultat ikke kom for langt væk fra den formodede udvikling.
En tilsvarende mekanik kan ses i en række selskaber, som søger at neddæmpe afkastniveauet i deres guidance for at give ledelsen støre handlerum og øget chancen for at overgå sig selv i præstation. Det kan ligefrem udvikle sig til en form for skyggespil.
Analytikerne på deres side af bordet bruger mange kræfter på at vurdere adfærdsmønsteret hos ledelsen i de pågældende selskaber, da det kan have stor vægt på udfaldet – og om ikke andet så overføres der jo en påvirkning fra et efterslæb til det næste kvartals guidance, da det hele jo er et fremrullende forløb.
Hele denne struktur udfolder sig her i 2020-21, idet aktiviteten i 2020 dykkede i Q2 og sprang så kækt op i Q3 i mange selskaber, og nogle firmaer håber stadigvæk på at kunne indvinde tabet selv om det trækker ud med en corona-normalisering. Det gælder eksempelvis for Demant og GN inden for høreapparater, da det er et produkt, hvor nye kunder godt kan vente med at påbegynde brugen af høreapparater. Hvem ønsker at komme i nær kontakt til flere servicepersoner end absolut nødvendigt i disse corona-tider?
De hårde kursreaktioner i Ørsted og i mindre grad Chr. Hansen skal derfor ses i dette perspektiv. Formentlig vil der ikke indtræffe en bølge af udsalg i disse papirer af den grund. Faktisk opjusterede Ørsted isoleret set, men forventningerne var langt foran denne positive regulering.
Men det er en reprimande til alle på børsmarkedet. Hvis de ydre forhold ikke opretholdes på en klar positiv trend, så kan børsfesten være forbi for denne gang – og så skal der findes en ny regnebog frem med et helt andet og mere realistisk kursniveau. P/E-tallene for de omtalte aktier ligger højt, men den form for nøgletal gider de afkastjagende investorer ikke at bekymre sig om.
Blandt de omtalte selskaber ejer Lau Svenssen aktier i Demant, GN og Nokia.
Læs også: Lau Svenssen: Lad dig ikke rive med af stemningen
Læs også: Lars Tvede: Sådan bliver aktieåret 2021
