Henter kommentarer

Lau Svenssen: Hvem vil redde de nyrige børsbaroner?


Eventyret med nul-renter og dermed gratis penge er ved at kulminere.

Det har givet Bonanza til optimister, som turde satse offensivt på køb af ejerboliger og aktier. Pessimister og folk, der manglede startkapitalen til at komme med ind i opturen for aktivværdierne via låntagning, er blevet sejlet agterud. Modige/heldige med høj jobsikkerhed har kreditmæssig styrke til at kunne optage store lån og dermed åbnes der adgang til køb af fast ejendom. Nye boligejere har i de seneste 10 år oparbejdet store gevinster takket være et stort løft i priserne på fast ejendom - og festen er fortsat i gang selv om den formentlig er blevet noget anstrengt. Så længe renten er lav og der ud af den blå luft opfindes beskæftigelse til de overuddannede nye generationer i form af jobs uden reelt indhold ved hjælp af offentlige foranstaltninger og betaling, går det jo som en leg.

End ikke Corona-afbrækket i 2020 kunne vælte læsset. Boligpriserne kom pludselig i fare. Priserne styres primært af tre reelle parametre (indkomst, renteniveau og skatteregler) suppleret af en adfærdsbetinget faktor i form af udsving med fremrykning/udskydelse af boligkøb. Det afspejler forventninger til den fremtidige prisudvikling, altså en form for booster både opad og nedad. Nedlukningen ramte indkomstdannelsen (BNP), som faldt. Men det gjorde renterne heldigvis også. Corona-isolationshysteriet skabte gradvis lyst til at få større boliger end hidtil. Vi har alle oplevet ”matrikelkuller” og mange ønsker sig mere Lebensraum.

Boligpriserne faldt ikke som påregnet. Da chokket var værst i marts 2020 gættede jeg på -10 pct. set et år fremad. I stedet er udfaldet blevet et decideret løft på ca. +15 pct. siden Corona-nedlukningen blev i marts 2020. Det er sket trods et fald i det danske BNP på ca. 4 pct., hvortil skal indregnes den ubetalte regning i form af forøget statsunderskud (gældsstiftelse). Samlet har Folketingets partier anført af regeringen gjort os 8-10 pct. fattigere med Corona-nedlukningen. Selve sygdommen kan næppe formodes at udgøre mere end 1-2 pct. heraf. Så politikerne står for 80 pct. af tabet. Her skal det tilføjes, at enkelte økonomer mener, at tabet er langt større - og nogle tab vil fortsætte. Minkavlens BNP-bidrag på over 5 mia. kroner årligt er eksempelvis fjernet. Set over 10 år vil det give et tab 50 mia. kr. plus de 20 mia. kroner til massakren. Samlet en belastning på 70 mia. kroner.

Vi er altså samlet set blevet ramt af en stor kollektiv forarmelse. Alle borgere skal være med til at betale regningen i form af højere skatter fremover. Men nogle personer er langt bedre stillet end andre. Folk med store formuegevinster kan glæde sig over at være sluppet igennem ”on top”.

De ubemidlede i lejeboliger har ofte lavere indkomst og dårligere jobsikkerhed. Deres adgang til kredit ved det første og afgørende boligkøb er svær eller umulig. De har svært ved at komme med på (gevinst-)vognen. Pointen her i Danmark er, at kapitalgevinsterne efter skat på fast ejendom (normalt ingen skat på værdistigninger; men der opkræves løbende både ejendomsskat og lejeværdiskat) er langt større end for aktier (der opkræves 27/42 pct. skat på aktieindkomst). For privatpersoner samlet set udgør vægten af aktier i frie depoter (ikke pensioner) nemlig næppe mere end 10 pct. af beløbet for fast ejendom. Danskere investerer i deres egen velvære og ikke i arbejdspladser!

Hurra hvor det går - de rige bliver rigere – og de ubemidlede har heldigvis ikke opdaget det

Forskellen mellem rig og fattig er vokset betydeligt takket være lånefesten med nul-renter og det er fortsat trods Corona-nedlukningen. Det perspektiv har venstrefløjens korps af mediestyrende og selvretfærdige af apologeter ikke opdaget endnu. Heldigvis vil mange vel tilføje. Disse folk med de rigtige meninger opdager det formentlig først, når der indtræffer en dramatisk krise eller priserne på almindelige varer går amok. Folk med ”penge på bogen” vil så kunne klare inflationen ved at tære på deres kapitalgevinster, mens de ubemidlede får sværere ved at klare dagen og vejen.

Intet ser nemlig ud til at kunne standse værdistigningerne. Nationalbanken og Finanstilsynet råber om kap for at advare og ønsker en indsats for at opnå en afdæmpning inden det helt løber løbsk og ender i BRAG. En blød landing er næsten umulig.

Frivillighed er bedst, men ellers må der indføres opstramninger af den økonomiske politik. Men regeringen er mere bekymret for at kvæle opsvinget i dets startfase end overophedning, lånefest og jagt på formuegevinster. Det ligner en gentagelse af tiden med Gullaschbaroner. De skabte jo også arbejdspladser og tjente penge hjem til landet på varer, der ikke kunne sælges i fredstid. Denne gang er der bare tale om store gevinster på aktiver hos de formuende skabt af lave renter og medløb af nye folk, som vil prøve lykken i dette ræs og derved hjælper de med at skubbe priserne endnu højere op. Det er en form for kædebrev eller med et fint udtryk: positivt feedback loop. Der er tale om en selvforstærkende proces med Asset Price Inflation.

Balladen bliver ond, hvis der udbryder en krise

Det danske forløb findes i en række andre I-lande. Generelt har private europæerne lav direkte eksponering i aktier, mens der er stor udbredelse af en struktur med ejerboliger. I USA har man derimod et meget stort aktiemarked. Privatpersoners formue og købekraft påvirkes derfor kraftigt af udsving i børskurserne. Samtidig spiller aktier i USA en central rolle for vækst. Den dynamiske udvikling af nye erhverv bygger på let adgang til risikovillig kapital i form af aktier. I Europa er vi mere forsigtige og er stadigvæk begejstrede for Big Names, altså de påstået sikre modne aktier.

Indtil videre har opbygningen af store kapitalgevinster ikke udløst sociale og politiske spændinger i vestlandene. Handler med rekorddyre ejendomme tiltrækker sig altid mediernes opmærksomhed, og det samme gælder de årlige opgørelser af formuen for verdens rigeste personer. Skilsmisser er blevet et nyt emne for drøftelse af de superrige personers formueforhold. Boom’et i boligpriserne i storbyer giver anledning til voksende bekymring, og her er der et gentaget tema: hvordan skal et ægtepar med almindelige jobs i den offentlige sektor overhovedet få råd til en ejerbolig i København/Århus/Odense osv. Ud over en løftet pegefinger og passiv konstatering af et uholdbart prisniveau, er konklusionen bare skuffelse: Nå, og hvad så? I 2007-08 skrev man præcis det samme!

Foreløbig omtales folk med fantastiske kursgevinster på aktieplaceringer med en form for ærefrygt og stiltiende anerkendelse af den imponerende bedrift, som de må formodes at have udført for at opbygge formuen. Negative følelser med misundelse, mistænkeliggørelse og foragt ses endnu ikke.

Men det kan hurtigt dukke op. Pendulet kan nemlig pludselig svinge i den retning, hvis det tavse flertal omsider opdager, at de er blevet efterladt på perronen af de velbjergede, som er stukket af med Gevinstekspressen. Foreløbig kører udviklingen videre til de modiges fordel. Det kan lade sig gøre så længe alle har det godt og tilliden opretholdes til de påstået store fremtidige udbetalinger af pensioner til lønmodtagerne. Denne fællesformue er jo det eneste håb for folk, der ikke selv ejer hverken bolig eller aktier.

Hvis der indtræffer et voldsomt og synligt afbræk, kan illusionen om uendelig velstand fra fortsat stigende bogførte (værdi-)papirformuer stoppe brat. Det vil ramme private formuer såvel som pensionsordningernes aktiver. Kursværdier vil styrte i grus, og fast ejendom havner måske i en krise med drop i prisniveauet. Pensionerne trues, og de igangværende udbetalinger kan ende med at blive sat ned – og det vil man for enhver pris undgå, da der så opstår uro blandt medlemmerne. Vi har i årevis lænet os op ad tillid til en økonomi baseret på hastigt voksende formueværdier. Det må dog i væsentlig udstrækning anses for at være opskrivninger (asset price inflation) og ikke udtryk for reel værdiforøgelse ved akkumulering af velstand. Der er tale om et såkaldt Stock-Flow fænomen, hvor man sammenblander store beholdningsgevinster (Stock) med afdæmpet økonomisk fremgang i indkomsterne (Flow).

USA kan blive ramt hårdt af et IT-krak

Risikoen på aktiemarkedet med All Time High børskurser er koncentreret til USA’s ekstremt høje børsværdier på selskaber inden for moderne digitale services (FAANG selskaberne). Boom’et har bredt sig oppefra og ned til lagene under med en række andre og mindre selskaber med samme karaktertræk, herunder Tesla. Men hertil kommer en stribe Me-Too opkommer-selskaber med lignende moderne tilbud. Det ekstremt høje kursniveau udgør en drivkraft for ambitiøse ledere og ejere, som via børsmarkedet prøver på at skaffe sig adgang til kapital og en exit-mulighed i form af let adgang til at få selskabet solgt via et take over bud eller en fusion. Alle tricks gælder.

Problemet er risikoen relateret til de førende giganter. Børsmæglerne og investorerne betragter dem som Blue Chips med lav risiko og udsigt til stærk performance mange år frem, altså meget sikre aktier. Det drejer sig om Apple, Amazon, Google, Facebook, Tesla, Netflix samt Microsoft som en mere moden og veletableret kernevirksomhed inden for IT. De seks giganter har en samlet børsværdi på ca. 7.000 mia. Dollar, hvilket svarer til 30 pct. af USA’s BNP. Microsoft’s børsværdi er på 1.818 mia. dollar som et supplement med formodet højere stabilitet. Hertil kommer så en voksende værdi af de næste lag i IT-branchen. USA-aktiemarkedet er blevet IT-fixeret.

En drastisk dyk vil udslette enorme formuebeløb. Her skal man huske, at de voldsomme tab vil blive spredt ud over millioner af passive investorer, fonde og pensionsordninger. Gründer-kredsens andel er faktisk meget lav. De har ellers fordel af minimale anskaffelsespriser og er dermed robuste. Tabene vil ryge ud i samfundet, og indeksplaceringer vil også blive ramt pga. høj vægt af disse aktier i ledende børsindeks. Undtagelsen er Tesla, hvor Elon Musk fortsat er en storaktionær.

Et eventuelt IT-krak vil være en spektakulær børsbegivenhed, som kan ryste os alle sammen og skabe frygt for en bred økonomisk nedtur just som økonomien er på vej ind i et opsving efter Corona-nedlukningerne.

Problemet er, at der er oparbejdet urealistisk høje børskurser på IT-giganter efter flere års vild optur med alverdens story telling om deres enorme potentiale i digital disruption, omstilling og monopol positioner. Men der mangler realisme i disse børsværdier. Jeg vil betegne det som en IT-boble. Bobler kendetegnes (jvf. teori herom og frit refereret fra Vincent Hendricks) ved ”kollektiv ignorance” (næsten alle hopper med på vognen og nægter at se nogen problemer men anser det hele som ganske normalt, da alle de andre jo mener det samme).

Hvis IT-boblen brister, vil det næppe vælte resten af økonomien men i hovedsagen blive til en børsbegivenhed. Der bliver ikke tale om vækststop eller kreditkrise med problemer for bankerne. Det vil ”bare” være gassen som går ud af den voldsomt oppustede aktieværdiballon, og vi må så indstille os på en reduktion af papirformuerne. Vi vil stadigvæk være meget velhavende. Resten af aktiemarkedet vil efter en kort pause med stabilisering kunne tage fat på en ny positiv udvikling baseret på fornuftig vækst. Sidevirkningen på boligpriserne bliver interessant – især i et land som Danmark, da det er her vægten er lagt i de private formuer. Renten kan blive en vigtig parameter i det spil. Down Side Risk er klart til stede, men alle elsker fast ejendom. Vi må se.

Balladen kan blive mere af politisk-sociologisk karakter. Et IT-krak vil være en chokoplevelse. Der vil dog kun blive grædt tørre årer over et sådant forløb med et IT-krak ude blandt de almindelige borgere. Derfor vil man heller ikke kunne mobilisere hjælp fra centralbanker og regeringer for at stoppe et IT-børskrak. Det vil blive afvist.

På vej op snuppede de rige gevinsten. På vej ned ønsker de hjælp fra de ubemidlede, som skal hånden under dem med statshjælp! Nej, blodet vil få lov at flyde på børsmarkedet ved et børskrak.

Det er et strukturel spil mellem relativt få rige, som har profiteret af børsboom’et, der beror på lave renter orkestreret af Centralbanken/Staten, og det store flertal af ubemidlede, som har været uvidende eller misundelige tilskuere til de riges børsfest.

Derfor kan farten for aktiekurserne under en nedtur blive endnu større. Ingen vil komme de nyrige børsbaroner til undsætning. Hvis Magteliten vil prøve at hjælpe nødstedte venner fra deres egen inderkredsen, vil der for alvor udbryde ballade. Easy come, Easy go.

Læs også: Lau Svenssen: Er et IT-krak på vej?

Læs også: Lars Tvede: Kæmpe opbrud på vej i vækstaktierne