Kursudsvingene på aktiemarkedet et taget voldsomt til i størrelse i de sidste par uger.
Der opstår pludselige angreb i enkelte aktier, og det udløses tilsyneladende især af informationer i de nye fjerde-kvartals regnskaber. Den anspændte stemning indebærer også en spredningseffekt til andre selskaber med lignende strukturforhold. Desuden fører de store kursudsving til sidste-øjebliks-forsøg på at revidere gæt på de næstkommende selskabers nyheder. Der sælges ud og købes tilbage eller omvendt.
Vi har oplevet drastiske kursudsving på 15-20-25 pct. i løbet af en børsdag i selskaber med stor markedsværdi. Størrelse udgør ingen beskyttelse for den turbulens, som nu udfolder sig. Pas på.
Hvorfor er markedet så anspændt og udadreagerende
Børsmarkedet er en kampplads, hvor optimister og pessimister tørner mod hverandre. Det er bare ikke to hærstyrker med hver sin operative ledelse, men en form for uorganiseret kamp udført af selvbestaltede partisaner. Deres kampkraft og indsats varierer.
Nogle aktører har forøget deres styrke takket være let adgang til handel og tilbud om at benytte finansielle instrumenter samt belåning. Basisinformationer er frit tilgængelige for alle, men der er forskel på de kilder inden for analyser og anbefalinger, som de enkelte aktører har adgang til og ønsker at benytte.
Pointen er, at vi almindelige investorer med små - men seriøse - beløb i menneskepenge kommer ind på handelsplatformen for at placere et beløb ”for good” i en aktie. Den stadig voksende sværm af semiprofessionelle aktører benytter derimod børsmarkedet som en karrusel, hvor de hele tiden kun prøver at tage en rundtur for så at neutralisere positionen igen. Men kraften i deres slag er stor. Rigtige investorer med ønske om køb-og-gem aktiehandler kan let blive tromlet ned.
Ordet 'position' er valgt, fordi der kan være tale om både opad- og nedadrettet orientering i en spekulativ handel. Tilsvarende betegner jeg den nye flok af højaktive aktører for semiprofessionelle, idet de optræder med stor iver som en form for daytraders så længe legen er god, hvorefter de helt kan indstille deres livlige aktivitet og lukke ned. Det er en slags ”partisaner” eller paramilitære aktører, som enten er voldsomt udadrettede eller går i dvale.
Boom’et på aktiemarkedet med store kursgevinster i de sidste par år har sammen med mangel på andre måder at tjene penge på ført til en gevaldig opblomstring i omfanget af risikovillige aktører.
Læs også: Jeppe Christiansen: Aktiemarkedet er i gang med en nødvendig tilpasning
De er hurtige på aftrækkeren og parat til at skifte mening uden behov for først at udføre grundige og tidskrævende analyser af situationen. En form for autonome personer, som sidder klar til at kaste penge og kræfter ind i markedet ud fra signaler om en ny retning med interessant afkastmulighed. First in-First out er opskriften på at overleve i frontzonen på børsmarkedet.
Beslutningsevne og hurtighed er afgørende for de pågældendes adfærd. Der er ikke tale om en ensartet meningsdannelse og kollektivt koordinerede handlinger, som kan få karakter af en fælles indsats for at opnå et veldefineret mål. Enhver er sin egen lykkes smed. Uanset denne ukoordinerede struktur foregår der alligevel en indviklet, uklar og hele tiden fortløbende debat og bevidst - såvel som ubevidst - holdningsbearbejdning i alle mulige lukkede og åbne fora for drøftelse.
Det faktiske resultat i form af kursudviklingen indgår i dette spil. Medløb ud fra argumentet om The Wisdom of Crowds og teknisk kursanalyse er udbredte måder til at bestemme sig for Stop/Go handelsordrer.
Markedet kørte træt i 2021 og udsættes nu for en bear market test
Aktiemarkedet er i stigende udstrækning blevet ramt af en situation, hvor aktørerne er løbet tør for benzin og kørt træt. I USA har Russel 2000 indekset for mindre selskaber haft en sådan situation fra februar 2021. Dow Jones indekset drejede mod øst i maj, og S&P fulgte efter i september, mens NASDAQ-100 klarede skærene indtil november.
De vigtigste aktiemarkeder er inde i et setback på ca. -10 pct. regnet fra All Time High, mens nogle af de tidligere rekordindehavere som NASDAQ og C25 har passeret 10 pct. stregen mod Syd og ser ud til at stå over for en afgørende bear market test nede omkring -20 pct. Yderligere kursfald end 20 pct. vil indebære start på et bear marked.
Rygvinden fra lempelig pengepolitik med renter tæt på nulpunktet ser ud til at være forbi. Selv om renteniveauet næppe bliver amt af et direkte skift til stram rentepolitik, må alle typer af investorer nu revurdere markedsmulighederne på 2-5 års sigt. Afkastkravet til aktier vil stige, men obligationer vil ikke fremstå som en relevant alternativ placeringsmulighed, før renteniveauet er blevet løftet op på et acceptabelt niveau. Det skyldes kurstab på obligationer ved et forløb med stigende rente, og den tabsrisiko vil investorerne selvfølgelig søge at undgå.
Mekanismen kan dermed ende med at få en paradoksal konsekvens: udsig til en væsentlig stigning i renterne kan føre til midlertidig ophobning af penge på indlån i banker, indtil der indtræder et passende stort elevatorløft opad i de effektive renter til et niveau, som kan formodes at være holdbart på mellemlangt sigt. Jeg vil gætte på, at det vil ligge på 3,0-3,5 pct. for amerikanske statsobligationer med 10 års løbetid. Renten er pt. 1,91 pct.
Euroland er hele tiden bagefter USA angående renteforhold, og gabet nedad vil formentlig blive nedbragt til 1,25-1,50 pct. fra dagens forskel på 1,71 pct. for tyske statsobligationer i forhold til US Treasuries med 10 års løbetid.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Hvordan pokker blev Elon Musk og Tesla comme il faut på Wall Street?
Et sådant renteniveau vil fortsat være lavt og burde ikke skræmme livet ud af aktiemarkedet. Ikke desto mindre vil der fremkomme et alvorligt balladepunkt, idet aktørerne vil blive overraskede og forskrækkede. Snik-snakken om 3-5-7 renteforhøjelser fra Fed’s side i løbet af 2022 vil blive fejet til side, hvis markedsprisen falder ud af sengen.
Aktiemarkedet vil blive ramt af en forkert sø ved en eventuel markant rentestigning, og det kan udløse salgspres, uro og turbulens. Men en sådan kickstart for rentestigning vil ikke spolere hverken den økonomiske vækst eller kursudviklingen på aktiebørsen som helhed.
Derimod kan det torpedere hypotesen om betimeligheden i et ekstremt højt kursniveau for IT-boom aktier som FAANG+ gruppen. Rekordpriserne søges jo forklaret ud fra kombinationen af udsigt til meget høj vækst mange, mange år frem og et renteniveau, som vil forblive på et lavt niveau. Det vil slutte.
Konklusion
Yoyo-udsvingene er et faresignal for højt prissatte aktiers robusthed og afkastpotentiale. Overordnet er tidens store ur formentlig nået til et tidspunkt med test nedad af styrken i kurseventyret. De mest opkogte markeder, som NASDAQ-100 og C25, er derfor udsat for størst fare.
For det danske markeds vedkommende formoder jeg en test af 1.600 som et muligt afgørende vendepunkt under en bear market test: 20 pct. kursfald fra All Time High-punktet lige over 2.000. Herefter er der håb om en ny og mere afdæmpet stigningsfase for aktiekurserne. NASDAQ-100 med de ledende IT-selskaber kan få et kraftigere dyk og vil få svært ved komme til hægterne igen.
Der er fem faktorer som bestemmer udfaldet af forløb, hvor mennesker er involveret. Det gælder markeder såvel som politiske forhold: udbud, efterspørgsel, strukturforhold, mennesker og tid (tidspunkt og den tidsmæssige udstrækning af de forudgående forløb). De tre første punkter har ikke ændret sig basalt og må anses for positive, altså medvind til aktiekurserne.
Svingkraften kommer fra ændret adfærd blandt mennesker kombineret med tidsfaktoren, hvor vi er nået et punkt med akkumuleret energi, som kan udløse et omskift – i lighed med en lavine.
Ingen ved på forhånd hvad og hvornår store omskift vil indtræffe. Men man gør klogt i at tænke scenarierne igennem for ikke at blive overrasket og kørt over. Kun en tåbe frygter ikke markedet.
Læs også: Kommentar: Har vi set bunden i aktiemarkedet for 2022, eller skal vi længere ned?
Læs også: Lau Svenssen om Novo Nordisk: 'Skru ned for charmen over for aktionærerne'
