For mange investorer opfattes firmanavnet Nokia nærmest som et spøgelse – en fæl påmindelse om aktiers mulighed for både storhed og fald.
Nutidens investorer i boom-aktier (FAANG+ gruppen) burde måske tage ved lære af Nokia. Intet godt varer ved uendeligt. Konkurrenten Ericsson inden for telenetværk måtte også bide i græsset og har gennemlevet en dyb nedtur – før fornyet fremgang er påbegyndt.
Storhedstiden var 1990’erne med GSM-mobil-boom. Nokia nåede at blive verdens førende producent af mobiltelefoner. Markedsandelen toppede (så vidt det huskes) helt oppe omkring 38 pct. Imponerende, men desværre forbigående. Succesen blev opnået ved tidligt at udnytte selskabets teknologiske frontstilling inden for mobiltele-netværk til at også at blive førende inden for håndholdt udstyr (devices). Man overførte og udnyttede effektivt sin dybe know-how.
Nokia var faktisk også blandt de første til at satse på smartphones, altså udnyttelse af data og internet via de små telefoner, som dermed blev en form for mini-PC’er. Katastrofen ramte dem dog, idet Nokia valgte at satse på sin stærke markedsposition til at lancere en lukket IT-platform. Men en hurtig markedsudvikling og modebølge blandt unge betød, at andre koncepter end Nokia’s vandt kampen. Apple og Samsung erobrede markedet i løbet af få år, og kinesiske udbydere har siden taget en god luns. Nokia endte med at sige ”farvel og tak” til devices.
Nokia i dag – og i morgen
Tilbage er der dog to trumfkort. Først og fremmest har Nokia en stilling som af verdens førende teknologivirksomheder inden for telenetværk (kabler og trådløst). Telenet udgør en afgørende del af infrastrukturen i moderne samfund. Nokia klarede at afvikle sin aktivitet inden for det håndholdte udstyr og fortsatte ved at koncentrere sig om markedet for teleinfrastruktur (Backbone).
Den anden styrke ligger i forlængelse heraf men har en bredere og langt mere givtig karakter. Nokia (og det samme gælder for Ericsson) ejer patenter og andre intellektuelle rettigheder til en lang række centrale teknologier, som anvendes inden for kommunikation, elektronik og software.
Nokia Technologies divisionen fortsætter sit R&D-arbejde, og man leverer halvdelen af driftsoverskuddet. Overskudsbidraget er på over 80 pct. af indtægterne, og andelen i Nokia’s overhead udgifter er lav. Kort sagt er Nokia Technologies divisionen en guldgrube, men tidens gang må påregnes at give modvind. Uanset det tyder meget på, at der først nu er ved at gå hul på en bred digitalisering af samfundet og udbredelse af Internet of Things. Det kan give nye indtægter mange år frem, men der kræves evne til R&D-fornyelse og forlængelse.
Læs også: Lau Svenssen: DFDS er en rolig transportaktie
Fremtiden: The Gigabit Society
Ledelsen præsenterede i marts den nye strategiplan, som sigter mod at revitalisere Nokia og få åbnet nye markedsmuligheder med vækst. Man var havnet i en form for blindgyde, idet kundekredsen til telesystemer er begrænset.
Forberedelsen til 5G-mobilnet har krævet en stor R&D-indsats, og nu er den ekstra belastning nogenlunde overstået og fasen med udrulningen er i fuld gang. Det vil fortsætte igennem 2020’erne, da teknologien må formodes at få lang driftstid som norm pga. særdeles høj kapacitet og kvalitet.
Man kan også opfatte det som en form for modning af mobilteknologien og markedet. Slutbrugerne og teleselskaberne vil jo ikke skifte til nye 6/7/8G systemer uden markante fordele.
Æraen med 5G er gået i gang og sammen med fibernet giver det adgang til et såkaldt Gigabit Society, hvor internettet for alvor kan udnyttes til styring, overvågning og sikkerhed på helt nye måder 24/7 uden behov for personale som sidder standby. Superautomatisering.
Nokia fremhæver (naturligvis) adgang til store miljømæssige fordele, hvor IT-teknologi kan medvirke til at skabe en bedre fremtid. Internet of things, Cloud-services og adgang til Big Data er nogle af de muligheder, som er ved at åbne sig bredt. Overvågning af kroppens funktioner (passivt eller med opkobling til et alarmcenter) er et eksempel på forbedrede muligheder for borgere med helbredsproblemer, så deres tilværelse kan fortsætte med mindst muligt besvær.
Nokia ser ud til at bevæge sig i retning af dybere involvering i servicering af sådanne praktiske løsninger. Som minimum kan Nokia få licensindtægter, hvis der er brug for deres teknologiske rettigheder. Deltagelse i Venture-investeringer er også en vej frem. Man skal dog næppe forvente en ny æra inden for hardware devices med Nokia som mærke.
Pointen i det hele er, at Nokia prøver at bringe sig selv i spil som teknologipartner over for en bred kreds af virksomheder (B2B aftaler), hvor netværksløsninger indgår som et centralt element. Man vil altså udnytte sine kompetencer bredere end opgaverne med store telesystemer. Fremtiden er kun lige begyndt, og Nokia vil forsøge at bryde ud af sit snævre marked for at få adgang til vækst og ekstra indtjening. Samtidig vil man fastholde og udbygge sin gode markedspositionen inden for telekommunikation. Her har Nokia og Ericsson fået uventet hjælp fra politisk side, idet Trumps kampagne mod Kinas selskaber blev normen i Vesten, og det har bremset disse nye udbydere.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Nyt købssignal i tre aktier
Økonomi og aktie
Aktien (og selskabet) mistede sin fremtrædende stilling, da mobiltelefoneventyret kørte træt og blev solgt fra. Markedet for telenetværk kom ind i en konsolidering, hvor Nokia førte an ved at opsluge aktiviteter fra Siemens og Alcatel Lucent. Fra sidstnævnte har Nokia angiveligt et Joker kort liggende: der er chance for at genvinde enorme skattebeløb fra gamle underskud. Samlet er der hos Nokia op til 9,5 mia. euro at hive hjem i skatteværdi! Heraf er ”kun” 1,5 mia. euro bogført som aktiv. Selv i Finland kan man genindvinde 3 mia. euro. Problemet er imidlertid, at der er tale om behov for enorme overskud for at få gavn af disse gamle underskudssaldi. I medierne skrives der altid om firmaers skatteomgåelser og snedige planer, men hos Nokia er virkeligheden stik modsat - og brutal. De franske underskud kan således kun indregnes med op til halvdelen af et skatteårs egentlige overskud, så det vil altså tage dobbelt så lang tid at få sine egne skattepenge retur.
Økonomisk har Nokia efter ledelsens mening næsten allerede opnået fornuftig rentabilitet. Overskudsgraden (EBIT) forventes i år at blive på 10-12 pct. (justeret for udgifter til nedskæringer mv.), og målsætningen i planens mål-år 2023 er 10-13 pct.
Det mest interessante nøgletal er afkastet efter skat på den investerede kapital (ROIC), og her er ambitionen at opnå 15-20 pct. Da Nokia er selvfinansierende svarer det stort set til egenkapitalens forrentning. Investeringerne er lave, og det styrker det frie cash flow, som skal være positivt.
Omkring udbyttebetaling er der også venlige men desværre uklare signaler. Ønsket er at kunne udbetale udbytte hvert år med en stigende takt, men det skal hele tiden ses i forhold til virksomhedens situation og udsigter. På dansk tyder det derfor på en forsigtig start.
Egenkapitalen er bogført til 14,25 mia. euro. Der er dog immaterielle aktiver med en bogført værdi på 7,0 mia. euro og aktiverede skattebeløb på 1,5 mia. euro (omtalt ovenfor). Balancen er enorm med 36,7 mia. euro i omfang. Omsætningen i år forventes at blive på 21,7-22,7 mia. euro, og der er altså tale om ”lav omsætningshastighed for aktiverne”. Helt så galt er det dog ikke, da der indgår store finansielle aktivposter, og Nokia ejer netto cash. Højere tempo og aktivering af likviditeten (mindre kapitalberedskab og tilbagebetaling af lån) burde sættes på dagsordenen.
Aktiens indre værdi kan beregnes til 2,53 euro. Børskursen er næsten dobbelt så høj (4,92 euro). Børsværdien ligger dermed på 27,7 mia. euro. Opgjort i dollar svarer det til 32,7 mia.
I USA har man dog helt andre og større regnebøger for IT-selskaber. Cisco er et af de få USA-selskaber med en tilgrænsende profil til Nokia, og her er børsværdien 248 mia. dollar. Nå ja, så er der jo også vinderen af kampen om smartphones, Apple, hvor børsværdien ligger på astronomiske 2.557 mia. dollar. Hvis det lykkes for Nokia at få en form for comeback kan aktien blive fantastisk.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg. Lau Svenssen ejer aktier i Nokia.
Læs også: Lau Svenssen om overset aktie: Det er et attraktivt nichemarked med få konkurrenter
Læs også: 3 mulige aktiejuveler: 'Den kan stige 75 pct. de næste 2-3 år'
