Nervøsiteten blandt aktørerne på aktiemarkedet har bidt sig fast.
Alle har aktiveret radaren, som afsøger omgivelserne for potentielle trusler. Det er ved at udvikle sig til en mosaik af bekymringer: udsigt til stigende rente, udsigt til stigende inflation, forsyningskædeproblemer, leveringstid på stribevis af produkter og serviceydelser, gasprisboom i Europa, This Time High priser på råolie, corona-efterveer med mutationer og behov for genvaccinering (for ringe og usikker virkning af vaccinerne trods to doser – det er jo først nu man begynder at kunne vurdere den faktiske effekt, og det må jo halte mere end nogen tør sige højt).
Hertil kommer så flere konkrete udviklingsforløb, som skal (af-)klares: indre nedsmeltning i UK for stadig flere centrale funktioner i økonomien, bøvl for Biden-administrationen med en ny finanslov, gældsloftet og planen om en række nye statsfinansierede infrastrukturprojekter, Kina’s crackdown (Partiet markerer sin magt) på flamboyante neokapitalister (Tycoons) og deres store koncerner.
Der er også en misforståelse i spil med negativ bias: væksttallene er dæmpet ned i tredje og fjerde kvartal. Det udlægges straks som tegn på opbremsning i økonomien (Ulven kommer, Ulven kommer), men det er næppe tilfældet. Forklaringen er bare skift til mere normale forhold efter et gevaldigt rebound i andet kvartal 2021 set i forhold til andet kvartal 2020, hvor økonomien faldt sammen som følge af corona-chokket med nedlukning. Vi er vendt tilbage til næsten normale tilstande og endog med pæn høj vækst her i andet halvår. Bliv derfor ikke bange for en ny opbremsning. Det er en misforståelse – som desværre kan føre til netop en sådan udvikling, hvis tilstrækkeligt mange lader sig forlede og forskrække.
Folk har altså nok at bekymre sig om, og hvis man akkumulerer det hele, kan konklusionen let blive: pas på - for det må gå galt. I sig selv tenderer et marked uden positive nyheder og inspiration til at glide nedad, idet en række investorer beslutter sig for at drosle ned - og det giver en sur stemning, der vil brede sig. Der findes en form for ”tyngdekraft” på børsmarkedet.
Det største problem er dog ikke de anførte påvirkningskræfter men aktiemarkedets meget høje kursniveau (All Time High), som indebærer down side risk. Aktiekursernes værdi (markedets samlede kapitalisering) er kommet langt foran realøkonomiens langsommere forløb med genrejsning. I realøkonomien kører mange erhverv i virkelig højt gear, mens aktiviteter med genstart (fx rejser, flytrafik og hoteller) fortsat halter. Den offentlige sektor er blevet ramt endnu mere, og ventetider/køer for borgerne til sundhedsbehandling nærmer sig russiske tilstande.
Børsudsigten for Q4 og Q1 rummer mange udfordringer – men økonomien genstarter
Det er vigtigt at holde sig for øje at økonomien er i gang med et genstartsforløb, og dermed er der en positiv bærebølge herfra. Balladepunktet er aktiernes og boligernes (urealistiske?) forspring i værdimæssig henseende. Så er vi tilbage ved en drøftelse og vurdering af det mærkværdige boom i værdien på aktier og fast ejendom, som tog fart så snart frygten for et corona-koma havde fortaget sig – og det tog kun tre-fire uger at overvinde den frygt tilbage i marts-april 2020. Selv om der blev lanceret politisk dikterede nedlukninger - og dermed afbræk i virksomhedernes normale aktivitet - så kastede investorerne sig alligevel frygtløst ind i børsmarkedet.
Kædebrevsmekanismen førte hurtigt til stigninger i aktiekurserne, og disse kapitalgevinster ansporede utallige nye investorer (med god tid til at handle pga. hjemmearbejde) til at tage fat og løbe med. Det ses sjældent (aldrig), at en chokerende krise med ukendt rækkevidde udløser en kursfest på børsen.
Børsboom’et har bragt aktiemarkedet i USA alt, alt for langt foran virkeligheden – uagtet aktier altid er 6-9 måneder foran øjeblikkets situation, da prisdannelsen afspejler forventninger til fremtiden.
Man kan også udtrykke problematikken på en anden måde: skal de overdimensionerede digitale ITforventninger tilpasses i forhold til virkeligheden efter corona-genåbningen, altså en Ny Normal Tilstand?
Wall Street har medvirket/orkestreret/anført et kursboom i IT-aktier, som man påstod var fremtidssikrede i kraft af en digital struktur i forretningen. IT-fjernbetjeningen var også en helt rigtig løsning, som reducerede smittespredningen. Det indebærer faktisk fordele set i forhold til traditionelle udbydere af varer og services med fysiske butikker og medarbejdere, som møder kunderne face to face med risiko for smittespredning. Især FAANG+ aktiegruppen er derfor blevet presset ekstremt højt op i markedsværdi.
Nu skal der formentlig ske en revurdering – en sektorrotation væk fra de nye digitale kometer og ind i mere almindelige former for virksomheder. Realsektorens kapacitet er for lille og har været udnyttet dårligt i lang tid, men når alt kommer til alt er det jo herfra varer/services skal komme. IT-firmaerne er bare moderne salgsfolk, som maser sig ind mellem slutkunden og leverandøren.
I kraft af centralbankernes pengeflom og øget udbredelse af aktieinvestering i et næsten epidemisk omfang og tempo opstod der feberlignende tilstande på Wall Street. Resten af verden fulgte med i vareriende tempo. I første omgang nagede tvivlen om holdbarheden i denne optur. Men jo mere man vovede, des mere tjente man. Olieprisspekulationskollapset i starten af 2020, meme stocks fænomenet og spekulation i krypto-aktiver er de mest spektakulære eksempler - på hybris.
Læs også: Lau Svenssen: Hvor skal olieprisen hen?
Brister USA’s aktieboom/boble
Grundforløbet er, at det nok skal gå alt sammen. Verden er på vej til hægterne igen, og ”tømmermændene” i form af inflation, rentestigning og statsgældsforøgelse er til at klare/udskyde. Forsyningen med varer tager tid at få tilbage i normal takt, men flaskehalsene vil sandsynligvis blive klaret i løbet af første kvartal, så andet kvartal kan blive tæt på OK igen. Faktisk har mange leverandører med kunder på venteliste og restordrer udsigt til ekstra høj aktivitet i 2022 – muligvis kun i første halvår. Det afhænger af humøret, som bestemmer konjunkturforløbet. Her er balladepunktet: en børskrise/børskrak kan spolere det hele. Børserne er blevet ekstremt store i forhold til realøkonomien.
Hovedproblemet drejer sig om styrken og holdbarheden i USA’s aktieboom, som har udviklet sig til en enorm skævvridning af strukturen til fordel for IT-orienterede aktier. Det øvrige børsmarked i USA har også et pænt højt kursniveau vurderet i forhold til selskabernes økonomiske præstationsevne og potentiale, men man kan ikke tale om en generel boble i USA med urealistisk værdiansættelse.
Udfordringerne omkring rækken af bekymrende forhold vil næppe kunne spolere økonomiens genrejsning og dermed fra den side afspore aktiemarkedet med en nedtur som konsekvens. Det kommende vinterhalvår bliver formentlig ”noget slemt rod” omkring corona, da det voksende datagrundlag for vaccinernes virkning angiveligt ikke er opmuntrende. En fed corona-hale efter foreløbig to-tre omgange med store smitteudbrud er perspektivet – men det er der ikke noget at gøre ved. Utilstrækkelig effekt af vaccinerne må vi leve med og håbe på det bedste. Vi må vente på nye og bedre produktløsninger, som så må gives en chance, men hjulene skal snurre og ikke stå stille.
Risikoen er i virkeligheden modsat, nemlig at udbrud af en børskrise kan ramme økonomien og udløse en krise i samfundet som helhed. Det argument vil finanssektoren, spekulative investorer og folk fra IT-giganterne straks udslynge. I må redde os, ellers er det værst for jer selv. Men selv om de har nære relationer til magteliten i det politisk-administrative system, så er det tvivlsomt om det vil lykkes at få statshjælp denne gang. Det er jo oppustede papirformuer som bare forsvinder igen – blot vil det ske meget hurtigere end de blev akkumuleret under børsfesten. Easy come, easy go. Man kan ikke mobilisere sympati og solidaritet med folk, som har pralet af deres pludselige rigdom – uanset om det er fra et boom i prisen på aktier eller boligprisernes himmelflugt.
Realøkonomien vil naturligvis blive påvirket af en eventuel IT-børskrise, og det vil især ramme USA, som er langt foran i den nye digitale økonomi. Resten af verden er immun – med mindre der opstår så dramatisk en krise, at det breder sig ukontrolleret som en steppebrand. Det bliver næppe tilfældet, da der ikke er en kreditboble inden for aktier. Det samme er desværre ikke tilfældet omkring belåning af boliger. Ejendomsmarkedet er imidlertid tæt korreleret til renteforholdene, og fra den kant ligger truslen om et markant højere prisniveau et godt stykke ude i fremtiden (formodes det).
Worst Case er en børskrise som udløser massive udsalg af indeksbaserede porteføljer
Tilliden er dyb til de frie børsmarkeder og adgangen til at kunne sælge ud af sine aktier for at begrænse kurstabene. Samtidig er risikoviljen høj, og få investorer ønsker på forhånd at forlade FAANG+ eventyret, da de drømmer om og råber på: ekstranummer, ekstranummer. Flokmentalitet.
Mere modne og velovervejede folk satser i stort omfang på indeksorienterede porteføljeplaceringer, hvor fonde og investeringsforeninger er gode redskaber. Men den trafik har kørt på i årevis, og over halvdelen af børsmarkedets værdi vurderes styret alene ud fra denne passive holdning. I det øjeblik, hvor kæden knækker, skal alle ud af den samme cocktail af aktier – som overperformede på vej op (argumentet lød: ”det er den helt rigtige metode, se på merafkastet”), men på vej ned vil det kunne udvikle sig til et decideret dyk. Derfor slipper man næppe ud på vej ned men først når bunden er ved at være nået, og så er det nok bedre at opgive og satse på en fornyet tur op med elevatoren.
Børsen kan smadre realøkonomien – og det gælder i særdeleshed, hvis formueværdien af aktier (og fast ejendom) kommer helt ud af proportion med økonomiens evne til skabe indkomst(afkast). Jo før markederne rystes igennem af en krise, des bedre.
Operationel forsigtighed: Check lige din porteføljes IT-eksponering
Som investor bør man i ”fredstid” før en mulig krisesituation overveje styrken i sin portefølje. Min vurdering er, at risikoen for en kollaps eller hurtig nedtur for IT-aktier i USA (FAANG + udgør førergruppen) er latent. Der er så lang vej ned til et realistisk prisniveau, at det næppe er muligt at holde ballonen flyvende i så stor højde. Flere af de store selskaber kan sagtens skifte niveau fuldstændigt. Jeg ville trække mig ud.
Tilsvarende skal man grundigt overveje eksponering i indeksbaserede placeringer. Her er der dog næppe grund til at trække i nødbremsen for placeringer uden for USA. Hvis World Exposure indgår i ens portefølje, er man reelt tungt vægtet i USA, og her bør man nok overveje at trække følehornene til sig. Indirekte eksponering via indeksplacering kan udløse store og ærgerlige tab.
Operationel handlingsplan: sats på sektorrotation mod etablerede firmaer, forbliv 70 pct. vægtet
Hvis man ikke har penge i klemme i de højt profilerede og højt værdiansatte aktier, kan man se mere nøgternt på sin portefølje angående dens indhold og afkast-/risikobalance.
Mit gæt er en sektorrotation væk fra vækst-IT aktier og over mod det brede marked. Pengene vil ikke blive trukket massivt ud af aktiemarkedet men omdirigeret hen mod andre placeringsmuligheder med upside potentiale. Det kan give en interessant positiv fønvind for Old School Stocks, hvis udviklingen tager fart.
Pointen er nemlig, at strukturen i de nugældende børsforhold tildeler Hot Stock feltet i IT ekstrem stor markedsværdi målt i absolutte beløb. Dermed kan en tidevandsbølge blive særdeles stærk, når strømmen af penge skal ledes ind i små, gamle kanaler for at blive i billedsproget.
Energisektoren med olie og naturgas er omsider ved at få et comeback, og det afspejler den udvikling, som nu kan være næste fase i børsernes fantastiske fluktuationer. Kodeordet kan blive: Back to reality.
Men først skal de overophedede aktiesegmenter demonteres uden at det rammer omgivelserne som en chok og smadrer alt. Der er jo penge nok ude i samfundet takket være venlige centralbanker og paniske politikere, som har åbnet statsfinansernes luger på vid gab.
Truslen mod aktiemarkedet kommer fra markedet selv med FAANG+ i centrum. Truslerne ude i den rigtige, real verden får næppe lov til at løbe løbsk, og de store regninger efter corona i form af uholdbare statsunderskud, uholdbart lavt renteniveau og urealistisk grønt omstillingspres blandt politikere (og dermed regeringer) vil først ramme os ude i fremtiden – om 2-3-4 år.
Afslutningsvis skal det understreges, at finansmarkedet ikke styres af sund fornuft men ud fra en kamp mellem utallige aktører, som har varierende meninger og forskellig økonomisk slagkraft. Aktørerne påvirker hverandre (feedback loop), og derfor kan ting udvikle sig absurd og i en helt anden retning end det økonomiske ligevægtspunkt tilsiger.
Kun en tåbe frygter ikke markedet. Alt kan ske. Som investor er man nødt til at kunne disponere under disse uklare og usikre ydre omstændigheder. Tænk langsigtet, køb billigt (en lav købspris er den eneste gardering mod tab og chance for gevinst) og undgå høj risiko i faser med turbulente markedsforhold. I livet skal man vælge sine kampe med omhu – det gælder også for investeringer af penge.
Læs også: Kommentar: Kan man knuselske blockchain og grine med af kryptofans samtidig?
Læs også: Lau Svenssen: Valget i Tyskland svækker de gamle partier yderligere
