Henter kommentarer

Lau Svenssen: Valget i Tyskland svækker de gamle partier yderligere


 

Europa’s stabile kernenation, Tyskland, er rykket et hanefjed i retning mod Rød-Grøn ved valget til Forbundsdagen. Der er dog ikke udsigt til store forandringer i samfundet og økonomien af den grund. Derfor ser det ud til, at Tyskland vil beholde en central rolle som økonomisk motor og stabilitetssøgende midtsøgende kraft i EU. Landet som altid betaler regningen, når noget går galt.

Reaktionen på finansmarkedet er lettelse. DAX-indekset for aktier steg indledningsvis med 0,9 pct., men det fusede ud i dagens løb pga. svage aktiemarkeder i hele Europa. Der fremkom en lille stigning i renten på statsobligationer og en svækkelse af euro mod dollar på knapt 1 pct. De beskedne reaktioner tyder på, at valgets udfald blev nogenlunde som forventet. Pilen peger dog i retning af en mindre stram linje end Merkel-regimet, som fastholdt kravet om høj disciplin over for de andre lande i Euro-samarbejdet. En mere blød og venlig linje fremover er perspektivet, og dermed mindre spændinger mellem Sydeuropa med Frankrig som talsmand og Nordeuropa med Tyskland i hovedrollen. Bedre harmoni men profilen meningsmæssigt ser ud til at blive mere ”blød”.

Tyskland 2021-25: Behov for bredt regeringssamarbejde – den gamle partistruktur forfalder

Udfaldet af valget er så opsplittet på partier, at det ligner forhandlingerne om en kommunal konstitutionsaftale, hvor alle tricks gælder for at erobre førerrollen. Der er flertal for en ny stor koalition (SPD-CDU/CSU), med Olaf Scholz som kansler – men den løsning er tiden løbet fra. De to store, gamle partier er nødt til at markere, at de adskiller sig fra hinanden. Illusionen om betydningen af demokratiet ved et valg mellem to blokke (borgerlig contra socialdemokratisk) skal pustes til live igen – ellers forvitrer stam-partierne fuldstændigt i forhold til de nye partistrømninger. De er begunstiget af folkelig opbakning og en levende puls (De Grønne, Alternativ für Deutschland og Die Linke samt en hel stribe af små partier med idealistiske holdninger, men de har så stor afstand til spærregrænsen på 5 pct., at det mere ligner en særpræget promovering af specielle gruppers hobby).

Læs også: Lau Svenssen om interessant råvare-aktie: Den høje udbyttebetaling er en glimrende egenskab

Regeringsdannelse med deltagelse eller støtte af det tredje gamle parti, FDP, ser ud til at være vejen frem. Dette midterparti er blevet genoplivet efter en truende udslettelse – pga. deltagelse i en regering. SPD-FDP-De Grønne har de bedste odds for at vinde kontrol med regeringsmagten i Berlin. Men der er en Joker, hvis Merkels efterfølger som CDU-leder, Armin Laschet, pludselig erkender sine manglende evner som leder og trækker sig som partichef ved at overdrage opgaven til en ny og mere velegnet person. Så kan et nyt magtspil sættes i gang, hvor CDU/CSU igen kan få lov at deltage. Budskabet var vel dybest set klart nok med et katastrofevalg for CDU/CSU: Farvel og tak, lad os prøve noget andet.

De tre gamle Same-Same partier, som har styret Tyskland i efterkrigstiden, fik samlet opbakning fra kun 47,0 pct. af de valgberettigede. Resten blev hjemme (stemmeprocenten på 76,6 pct. indebærer, at sofavælgerne er Tysklands største parti og 172 af Forbundsdagens 735 pladser burde henstå ubesatte). Sammen med de nye partier og stemmer afgivet uden repræsentation pga. valgreglerne, mener flertallet af den voksne befolkning altså, at der bør ske noget helt andet med det tyske samfund end det de gamle partier har kunnet og fortsat ønsker at tilbyde. Ved sidste valg udgjorde tilslutningen til de tre gamle partier ca. 50,5 pct., så vidt tallet erindres. Trenden nedad er tydelig, og det samme gælder angiveligt også for deres medlemstal. Demokratiets træ visner fra roden.

Udsigt for linjen fremover

En kommende regering vil stå med et svagt parlamentarisk grundlag pga. uenighed partierne imellem og kamp om æren over for vælgerne. Det giver plads til magtspil og åbner adgang for helt nye ideer som formodes at blive modtaget med glæde af borgerne, fx kamp mod menneskeskabt global opvarmning. Her kan man jo gøre alt muligt og påstå, at det er godt, ja, livsvigtigt. Det peger i retning af en Grøn Linje, men formentlig bliver tempoet så moderat at alle kan følge med.

Læs også: Lau Svenssen: Turbulensen på aktiemarkedet er knap nok begyndt

Den økonomiske vækst i Tyskland er kendetegnet ved at være robust men med et forholdsvis lavt tempo. Fra politiske side har ansvarlig opførsel haft forrang i forhold til en socialdemokratisk holdning med ”happy we go” for at stimulere økonomien til at køre i fuld fart med store statsunderskud som konsekvens.

En rød-grøn regering vil formentlig prøve at lancere profilerende initiativer for at fremme grøn omstilling og digitalisering (modernisering) af den offentlige sektor, som har et stort efterslæb i forhold til andre lande, altså må der påregnes en større stat fremover.

I EU-sammenhæng vil et magtskifte kunne ændre forholdene markant. EU-kommissionen vil få større handlefrihed og magt indtil Scholz & Nye venner får fundet sig til rette i deres nye embeder. Hvis den kommende koalition ikke kan enes internt, vil Tyskland blive skubbet til side, men der er ingen andre potentielle bannerførere i øjeblikket. Vi lever i en tid med ”små mænd/kvinder” i vestlige landes politik.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Det her er den sjoveste og absolut farligste måde at investere på

Enigheden landene imellem i Euro-samarbejdet burde til gengæld blive bedre. Det peger i retning af accept af større statsunderskud, højere inflation og en implicit accept af en svækkelse af euro’ens værdi over for verdens andre store valutaer, hvor dollar er den afgørende reference. Men officielt findes der slet ingen valutakurspolitik hos ECB eller i EU-kommissionen. Det svæver i det uvisse som et tabubelagt emne. Valutamarkedet fungerer derfor som en kompensationsmekanisme, hvis der opstår skævheder i den økonomiske udvikling mellem EU og omverdenen. Det er bare en hemmelighed.

En anden vigtig påvirkning vil formentlig finde sted omkring renteforholdene. Her peger pilen opad, hvis man skal bedømme magtskiftets betydning isoleret set. Det tegner heldigvis ikke til et markant omskift i de ekstremt lave renter og et stort gab i risikopræmierne mellem tyske statsobligationer og andre, svagere eurolandes mere usikre kreditværdighed. Nu ser det ud til, at det stærkeste land i Eurosamarbejdet vil blive mindre stram i sin linje.

Kort sagt: udsigten er, at der vil komme et skift fra et tysk Europa til et europæisk Tyskland.

Betydningen for finansmarkedet og aktierne

Angela Merkels ’s æra er forbi. Overgangen vil betyde en periode med uklarhed om fremtiden for EU som fællesskab (Union), og det får dermed også betydning for Danmark. Kronen er jo stærkere end Euro, så det kan give nye hovedbrud for Nationalbanken.

EU’s magtposition vil sandsynligvis blive styrket, hvis Tyskland må holde en pause i rollen som ankerblok i det store samarbejde. UK har helt forladt EU og er i fuld fart på vej ud i en stadig dybere nedtur som samfund. Udtrædelsen fra EU kan derfor komme til at stå som et skrækeksempel på konsekvenserne af en urealistisk enegang. Ingen andre lande vil bakke Storbritannien op økonomisk og redde det ud af suppedasen. Det kan give EU-samarbejdet en uventet fordel i form af ny folkelig tilslutning.

Læs også: Morten Springborg: Tid i markedet er vigtigere end markedstiming

Pointen synes at blive, at EU i 2022 vil stå i en uafklaret og svækket position udadtil. I praksis har det mest betydning angående Rusland og Tyrkiet. Det vil for alvor kunne tage fart, hvis der kommer en stor strøm af flygtninge med udgangspunkt i magtskiftet i Afghanistan. Et nyt mareridt kan hurtigt banke på Europa’s dør.

Euro’en kan derfor blive svækket i værdi – skønt USA’s økonomi isoleret set egentlig tilsiger en svagere dollarværdi. Det kan udvikle sig til en kamp mellem USA og EU om at få fordele ved en implicit devaluering. Rentepolitikken må så indrette sig herefter. Inflationsmæssigt peger det i retning af et højere tempo og dermed et højere renteniveau. Hvis det begynder at tage fart, kan det føre til ønske/krav om stramning af de offentlige finanser for at dæmpe efterspørgslen. Selv om der ikke er deciderede problemer i øjeblikket, kan det let udvikle sig skævt.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Markedsuro efterlader bitcoin som den nøgne kejser

I relation til aktiemarkedet er der ikke udsigt til nye store trusler fra en ændring i magtforholdene i Berlin. Det burde være let positivt angående ønsket om højere vækst og nye initiativer med en grøn profil. Den vinkel må man tage alvorligt, altså udsigt til fordele for selskaber med grønne tilbud eller omstilling i den retning.

Tyske aktier rummer et stort potentiale, og aktiekulturen i landet er underudviklet. Et massivt skift er sat i gang pga. de negative indlånsrenter i bankerne. Det tilfører rigtige, tålmodige penge, som pløjes ned i aktier. Det ligner en decideret bærebølge, som kun kan spoleres af en eventuel børskrise i USA. Som dansk investor bør man derfor interessere sig for at være med i denne udvikling og overveje en rotation fra dyre danske selskaber til langt mere attraktivt prissatte tyske aktier med høj kvalitet.

På det punkt kan en fremskyndet afslutning af fasen med negative indlånsrenter dog give modvind, idet flugten fra bankernes private formueskat så vil blive reduceret. Men nu har folk jo opdaget, at man kan bruge sine penge til noget bedre i aktiemarkedet end at sætte dem på standby i en banks parkeringskælder.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.

Læs også: Ny kinesisk ejendomskæmpe melder om problemer

Læs også: Derfor flyver bankaktierne i vejret