Henter kommentarer

Kommentar: Kan man knuselske blockchain og grine med af kryptofans samtidig?


 

Som chefredaktør for Euroinvestor, ja jeg er forudindtaget, vil jeg vove den påstand, at Euroinvestor er det eneste danske finansmedie, nej, eneste danske medie i det hele taget, der tager kryptovaluta bare nogenlunde seriøst.

En stribe internationale storbanker fra den absolut øverste hylde - hvor Goldman Sachs, Morgan Stanley og JP Morgan har hjemme - har taget kryptovaluta som en finansiel aktivklasse til sig. Måske lidt fodslæbende vil kryptotilhængerne hævde, men ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at bitcoin og andre kryptovaluta i dag betragtes som en reel alternative aktivklasse til mainstream investering i aktier, obligationer, ejendomme og andet i den dur.

Saxo Bank er foreløbigt den eneste spiller i den finansielle branche, der har taget hul på bylden og tilbyder handel med kryptovaluta.

Hver gang jeg åbner finansmedier som Bloomberg, CNBC og Forbes ser jeg nyheder fra kryptoområdet. Selvfølgelig skal Euroinvestor dække kryptovaluta også. Men som alle andre etablerede brands eller organisationer, hvad end det er banker, medier, myndigheder, så følger der en horde af kritiske kryptofans med. Skriver eller siger de bare en enkelt bemærkning, der ikke passer ind i verdensbilledet af bitcoin som den frelsende messias, der vil revolutionere, tja ... ALT, så falder der brænde ned.

Heldigvis af den muntre slags. På internationale krypto-fora på sociale medier har der udviklet sig en hylemorsom sarkastisk meme-kultur, som senest har ramt den kinesiske centralbanks forbud mod alle transaktioner i kryptovaluta.

Få timer efter meddelelsen dykkede bitcoin kraftigt. Euroinvestor formastede sig sågar til at kalde det et »styrtdyk«. Bevares, vi kan være friske med overskrifterne, da vi elsker at videreformidle dramaet på de finansielle markeder. Og vi vil gerne have, at folk læser vores journalistik. Men vi skriver aldrig informationer uden kilder, og der er altid dækning for vores rubrikker i artiklerne.

For de højlydte kryptofans var forbudet i Kina endnu en kærkommen lejlighed til at give den gas med sarkasme over hele linjen. Og noget er der om snakken. Myndighed efter myndighed har enten advaret, forsøgt at regulere eller direkte forbudt forskellige dele af kryptoområdet. Og bitcoin - ja, den er faldet tilbage og falder yderligere i dag på grund af finansiel uro generelt, men den er stadig solidt over 40.000 dollar og har selv i et svært 2021 givet et stærkt positivt afkast. Siden lanceringen er den steget omkring 130 pct. om året i gennemsnit. Det er mageløst.

Der er en helt særlig aura om visse dele af kryptomiljøet, der lader hånt om samtlige erkendelser, som vi mennesker hidtil har gjort om det finansielle marked. Det er jo netop pointen, vil kryptofans råbe i kor. At det her er nyt. At det her ikke står i nogen lærebog, at det her er fremtiden, at det her er revolutionen, der skal ende det finansielle system, som vi kender det og give magten tilbage til individet.

Da jeg var 18-20 år var jeg på internettet for første gang. Jeg blev blæst bagover. Jeg tastede ordet »tiger« ind i et søgefelt. Ventede et par minutter - og så kom der gudhjælpemig et billede af en tiger frem på skærmen. Magi for åbne øjne. Jeg kan derfor også genkalde mig den begejstring og tro på en anden og bedre fremtid, end den vi kender i dag.

Jeg købte som ung mand ind på alle de herligheder, som optimisterne fortalte om internettet og om, hvordan det ville forandre vores måde at kommunikere, forbruge, underholde os selv på. Alt ville foregå digitalt var mantraet - get digital og die!

Alt dette foregik samtidig med, at datidens tech-guru Bill Gates i 1995 toner rent flag og bekendtgør, at internettet vil ændre alt. Bill Gates forstod meget tidligt, at mennesker vil lægge mere indhold på internettet. Des mere indhold, der er på internettet, des flere mennesker vil komme på internettet. Jo flere mennesker, des mere indhold des flere mennes... en positiv netværkseffekt er skabt. En kraft, der om muligt er større end tyngdekraften og renters rente.

Så, hvordan kom jeg på internettet i midten af 1990'erne? Computeren var helt sikkert en pc, hvorfra et modem ringede op og tilsluttede sig kobbernettet, der fandt vej til andre servere, der også var koblet op. Browseren har nok været fra Netscape og søgefeltet var AltaVista. Få år senere var kongen af internettet Yahoo! Herhjemme var det adgangsportalen Jubii. Sørme om ikke nærværende Euroinvestor også dukkede op med informationer til danske private investorer allerede i 1997.

I slutningen af 1990'erne var internettet her, der og alle vegne. De nye dotcom-virksomheder overbød den gamle økonomi i Super Bowl-halvlegenes reklameblokke. Nasdaq-indekset var rødglødende. Den tyske børs lancerede Neuer Markt for at være med på vognen. Dagbladet Børsen lancerede et »Ny Økonomi«-aktieindeks og selv det stokkonservative Økonomiske Institut på Københavns Universitet havde et »new economy« fag på kandidatdelen.

Få år efter styrtede det hele i grus. Dotcom-boblen bristede. Alle godtroende folk, der havde købt eller anbefalet it-aktier lignede idioter. Jeg var selv en af dem. Jeg fik overbevist min far om at smide lidt penge i Bankinvests nye Telemedia-investeringsfond. Den afdeling forsvandt fra jordens overflade allerede i 2003.

I dag står det klart, at jubeloptimisterne fra 1999 havde ret. Internet er blevet den revolution, som vi alle drømte om. Men aktørerne på internettet - de helt store vindere - med fuldt ud digitale forretningsmodeller var end ikke børsnoteret dengang. Google (senere Alphabet) kom på børsen i 2004, Facebook i 2012 og Netflix i 2002. Netflix var i øvrigt dengang et postordrefirma, der solgte og udlejede DVD-skiver.

En undtagelse kunne siges at være Amazon. Men altså, det var jo trods alt »bare« en boghandel, der akkurat ikke gik konkurs dengang. Og i dag kan alle med et par klik åbne en netbutik med et lager i garagen.

Pointen er, at blockchain-teknologien meget vel kan varsle en mindst ligeså stor revolution for erhvervsliv og den finansielle sektor, som internettet har været. Men hvem ved om bitcoin er vor tids Netscape eller Amazon? Jeg aner det ikke. Jeg glædes over teknologisk fremskridt, men om fremtidens vindernetværk skal findes blandt de flere tusinde eksisterende kryptovalutaer er på ingen måder sikkert.

Uanset, hvor mange gange jeg giver udtryk for, at blockchain er genialt, så skal også denne kommentar med garanti afføde en storm af grinende smileys og sarkastiske bemærkninger. Bring it on. I denne omgang vil jeg nøjes med at sige:

:))

Læs også: Lau Svenssen: Valget i Tyskland svækker de gamle partier yderligere

Læs også: Simon Richard Nielsen: Det her er den sjoveste og absolut farligste måde at investere på