Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Det russiske overfald på nabolandet Ukraine er den værste og mest alvorlige situation i Europa siden Murens fald for 30 år siden. Forløbet dengang var stilfærdigt men skælsættende. Forud var gået en udvikling i 1980’erne, hvor Sovjet-imperiet mistede sin indre styrke og til sidst opgav man at opretholde Jerntæppet.
Denne gang er situationen den samme omkring de politiske forhold for magt, styring og indre kontrol fra regeringens side - om end der formelt kan påstås at være tale om en demokratisk styreform. Rusland har altid været styret centralistisk af en statsleder.
Dette forhold turde være til skade for begrebet demokrati. I Vesten er det blevet vores kendetegn - selv om demokrati har udviklet sig til en fordrejet omfortolkning af det dybere og afgørende begreb: frihed.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Alle vil være Rothschild – men Putin er ikke Napoleon
Ruslands udadreagerende adfærd baseret på en neonationalistisk politisk ideologi er derimod ny. Dybest set repræsenterer det antageligvis samme problem med indre svaghed som sovjeteliten kæmpede med frem mod sammenbruddet.
Putin vil vise sit format på old school maner – men tiden er for længst løbet fra den slags naiv imperialisme, hvor statschefen prøver at tegne nye landkort for at vise lederskab. Hans dybere tanke er at sikre magten over Ruslands befolkning hjemme i Moskva.
En kødrand af vakkelvorne vasalstater kan give større afstand til den ydre verden - virkeligheden.
Putin er gået amok
Kernen i den igangværende invasion er et forsøg på via overgreb at installere et nyt styre i Kiev. Putin kunne muligvis med snedighed have truet sig til yderligere territoriale indrømmelser i grænseregionerne, men argumentet om befolkningens ønske om status som frie lande med russisk tilhørsforhold er absurd.
Rusland er i sig selv sammensat af talrige tidligere uafhængige nationer, folk og sprog. Putin-regimets opførsel og de historiske erfaringer med foregående herskere i Moskva giver ingen lyst til at underkaste sig dette styre. Men et gevær i ryggen kan jo få de fleste til at skifte mening.
Putin har overspillet sine kort og prøver derfor at afskrække og forskrække alt og alle fra at yde modstand mod krigsangrebet eller yde støtte til ukrainerne. Problemet ligger i Kreml: hvem skal gribe ind og standse Putin i sin krigsførelse? Hvem stopper en tilsyneladende enevældig hersker?
Læs også: Simon Richard Nielsen: Sådan vil Vesten smadre Ruslands finanssystem
Sandheden i autokratiske regimer kan altid bøjes. Systemet bestemmer jo den officielle sandhed indtil fakta udefra en dag underkender den udbasunerede påstand. Den mildeste løsning er at bruge den – muligvis korrekte – påstand om eksistensen af Putin 1 og Putin 2. Det har været påstået men er formentlig bare glemt, at Putin belært af sin fortid i KGB og sikkerhedsorganerne har anskaffet sig en person, som kan optræde i sit sted, Putin 2.
Hvis nu Putin 2 har ”udmanøvreret” Putin 1, er den person, som nu træder frem, ikke den rigtige Putin. ”Skyggen” (eventyrfortælling af H.C. Andersen) har snuppet pladsen og udfolder sig med brask og bram. De iscenesatte møder med Tv-dækning og opstillinger udført med stor afstand mellem Putin og gæster/mødedeltagere kunne jo være et tegn herpå? Ingen må komme ham nær.
Putin 1 eller magtgrupper i Kreml kan derfor med ro i sindet afsætte Putin 2 og sige Undskyld. Men så let går det desværre næppe.
Ukraine: overfaldsangrebet er en alvorlig affære
Det igangværende militære angreb mod et helt samfund i en anden nation er skælsættende. Politik er krig uden blodsudgydelse; krig er politik med blodsudgydelse (citat af Mao). Pointen er, at Putin-styret har sat hele sin prestige og magtposition ind på at opnå en hurtig succes, som så kan cementeres og holde andre fra at blande sig og forhindre tilførsel af våben udefra under en årelang guerillakrig.
Krig handler om enten-eller som udfald. Alt er på spil. Putin satser alt for at opnå en lille gevinst isoleret set i relation til Ukraine, men ekspansionen kan måske sikre ham herredømmet i Moskva 15 år frem, så operationen vil være positiv for ham selv.
Ruslands krigsførelse er imidlertid en advarsel til alt og alle om desperation hos ledelsen i Kreml og mangel på sund dømmekraft. Har Putin fået storhedsvanvid, eller er det et mindreværdskompleks? Måske er det som anført frygten for sin egen skygge, som nu udfolder sig?
Læs også: Lau Svenssen: Angrebet på Ukraine ryster finansmarkedet
Vesten er vågnet op og erkender nu, at Rusland ikke længere kan ignoreres og behandles som enhver anden nation med ønske om samhandel og konstruktivt samarbejde. Et nyt jerntæppe sat op fra vest er perspektivet. Alt eller intet bliver udfaldet - og det vil indebære belastninger for os i det frie Europa.
Jo længere tid det tager des værre, men i løbet af 3-5 år vil de svage punkter med gasforsyningen kunne løses permanent. Indtil da må der rationeres via kvoter, og fyres op under kedlerne med olie og kul. Den grønne omstilling er sat på pause af de nye praktiske krav til at holde samfundet i gang.
Pas på - det er ingen købsmulighed
Det nye forløb er alvorligt. Enten bliver det kortvarigt og særdeles dramatisk eller langvarigt med omfattende konsekvenser. Førstnævnte vil formentlig betyde en magtomvæltning i Rusland og tilbagetrækning af de russiske styrker.
En Nürnberg-proces mod den nuværende ledelse i Moskva, som har planlagt og indledt angrebskrigen, må forventes. Hverken mere eller mindre. Hvis de pågældende ikke vil blive udleveret fra landet, vil Rusland blive isoleret.
Et langt forløb kan indebære et russisk felttog og besættelse af hele landet fulgt af guerillakrig og oprør. Flygtningestrømmen (42 mio. indbyggere) ind i EU kan blive enorm, men det ser Putin vel kun som en sidegevinst.
Læs også: Kommentar: Otte observationer i forlængelse af situationen i Ukraine
Ukraine-angrebet udgør en ny selvstændig dagsorden i forhold til det igangværende overordnede grundforløb med gradvis genåbning efter Corona og en række afledte følgevirkninger herfra (flaskehalsproblemer, et ryk op med prisstigninger, lønpres og udsigt til rentestigning).
Økonomisk vil Ukraine give en række negative påvirkninger for EU som nærtliggende lande. De kommer problemer med energiforsyningen, yderligere prisstigninger, opgaver med at hjælpe et meget stort antal flygtende mennesker og forøgelse af indsatsen inden for eget militært og civilt forsvar mange år frem. Ikke godt.
Ukraine-chokket rammer på et tidspunkt, hvor aktiemarkedet var kommer (for) langt foran opsvinget i økonomien efter Corona. Denne økonomiske efterbevilling og indfrielse af positive forventninger til fremtiden kan blive torpederet af russerne. Bjørnen er kommet ud af hulen.
En Bear Market Test er dermed blevet endnu mere sandsynlig. Kursfaldet på aktiemarkederne udgør ikke et forbigående dyk og dermed en opkøbsmulighed.
Ukraine-invasionen er et eksogent chok for økonomien med stort negativt format. Der er ugler i mosen. Rentestigningen i USA formentlig blive skubbet længere ud i fremtiden for at skabe ro, men inflationsproblemerne øges faktisk, så det er en stakket frist.
Læs også: Lau Svenssen: Indgreb mod Rusland vil ramme disse danske aktier
Statsfinanserne vil gå mere i rødt, så skatterne skal op på et tidspunkt. Købekraften udhules ved højere beskatning. Vi bliver ikke kun bange og forskrækkede men også fattigere, allesammen.
Verden er i opbrud. Nu er der behov for flere rigtige varer og forsyninger. IT og de hertil relaterede nye former for forretningsmetoder bliver skubbet til side. Den grønne omstilling må ligeledes vente. Virkelighedens realiteter banker på.
Positive muligheder: skibe, olie og guld
Der er få positive muligheder på aktiemarkedet - ud over våbenproducenter i Europa, som straks stiger voldsomt i dag (Rheinmetall er i top med + 30 pct.) på udsigten til oprustning.
Søfarten har udsigt til et ryk op i efterspørgslen for at kompensere bortfald af Ruslands eksport til især EU af råolie, olieprodukter og også kul. Kul skal der bruges mere af for at reducere gasforbruget på kraftværker.
Omvendt vil Rusland formentlig kunne sælge endnu mere olie til Kina og Indien, som næppe vil boykotte handel med landet. Da skibene vil blive udsat for sortstempling af USA, vil det kræve brug af en lukket gruppe af skibe og lange ballastrejser vil betyde markant lavere samlet effektivitet. Der bliver brug for flere skibsdage og dermed antal indsatte skibe.
Gas vil der formentlig også blive kamp om, både laster med LPG og LNG.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Uro på markedet
Olieprisen er svær at vurdere. Hvis Rusland helt udgår som eksportør opstår der en dyb krise, men som nævnt overtager andre lande formentlig det hele.
Der vil dog komme et afbræk, mens rutemønstrene ændres. USA’s venner i OPEC vil kunne hævde force majeure og overtage Ruslands kvote selv om det vil give protester fra Moskva.
Derfor er der brug for en atom-aftale med Iran, så dette land kan få fuld adgang til markedet, eller rettere at vestlandene vil give sig selv lov til at købe olie fra dette land.
Jeg mener ellers, at olieprisen ved knapt 100 dollar er nået sin top denne gang, men det hele ser værre ud end hidtil. Investorerne har samtidig været nået langt ned i vægt inden for olieaktier pga. idealistisk indsats til fordel for grøn omstilling. Derfor kan aktier i olieselskaber få yderligere optur.
Equinor (Statoil) er speciel ved at fremstå som den næststørste eksportør af naturgas til EU efter Rusland. Man kører på fuldt drøn, så prisen på gassen er pt. det eneste variable punkt. Selv om behovet er stort, vokser træerne jo ikke ind i himmelen, og selskabets aktiekurs er nået helt i top. Så hold godt øje med dens videre kursudvikling.
BP er i klemme med sin 20 pct. ejerandel i Rosneft, som man prøver at håndtere bedst muligt. Ikke godt.
Total er også engageret i udvinding og køb af russisk gas. Ikke godt.
Til sidst er der den ultimative panikindikator og flugtmulighed: guld. Prisen på guld er kravlet op over 1.900 dollar, og de andre ædelmetaller trækkes med opad. Afkast/Risiko forholdet er svært at bedømme. Men i en ond verden er ædelmetaller desværre ved at blive en aktivtype, som vi snart må forholde os til operationelt. Ikke godt.
Konklusion: Pas på derude. Det er ikke en opkøbschance. Reb sejlene og hold på aktier med kvalitet.
Læs også: Centralbank frygter russisk bankkollaps
Læs også: Moskva lukker helt ned for børsen
Lau Svenssen ejer aktier i en række rederier og nogle få olieselskaber samt servicefirmaer i olieindustrien.
