Teknisk analyse af kursudvikling har udviklet sig til at omfatte en række metoder.
Databaser og IT giver gode muligheder. Der er indædte fortalere og tilhængere af udvalgte indikatorer – ofte bruges der flere signaler, som så vurderes samlet for at komme frem til en konklusion. Ideen i teknisk analyse er at aflure markedet sine hemmeligheder, idet adfærden med prisdannelse og handelsomfang udtrykker ”markedets indre stemme” – og markedet har altid ret, påstås det.
Teknisk analyse af kursudvikling har udviklet sig til at omfatte en række metoder. Databaser og IT giver gode muligheder. Der er indædte fortalere og tilhængere af udvalgte indikatorer – ofte bruges der flere signaler, som så vurderes samlet for at komme frem til en konklusion. Ideen i teknisk analyse er at aflure markedet sine hemmeligheder, idet adfærden med prisdannelse og handelsomfang udtrykker ”markedets indre stemme” – og markedet har altid ret, påstås det.
Hvis man formår at udgrunde kurskurvernes udvikling nogenlunde korrekt, kan man med andre ord få indtryk af situationen og dermed et godt udgangspunkt for at vurdere udviklingen fremover. Men det er ikke så let, som det er sagt. De Andre Kan Også Læse Og Skrive (DAKOLOS). Kurskurverne er til rådighed for alle, så gå bare ind i kampen om fortolkning. Konkurrencen i dette felt burde være hård. Da det ikke synes at være tilfældet, må konklusionen være, at folk i bred almindelighed ikke mener, at den form for analyse er værd at bruge tid på. Dermed får de udvalgte dette felt i fred.
Et simpelt men afgørende spørgsmål om teknisk analyse lyder: ser du det, som du tror, eller tror du det, som du ser? Teknisk analyse skal helst bestå i det sidste, og så skal du reelt koble hjernen fra! Hvem tør det?
Den operationelle konklusion, som skal uddrages og handles efter, er vidt forskellig ud fra de to synsvinkler. Derfor kræver det faktisk stor selvdisciplin at udføre seriøse tekniske analyser af kursgrafernes udvikling. Analytikeren, der skal tolke grafen, skal prøve at neutralisere sine egne medbragte meninger om selskabet og aktiekursen, men objektiv teknisk analyse findes ikke (efter min opfattelse). De pågældende analytikere er nemlig nødt til at benytte deres erfaring (database) for at finde frem til en konklusion. Det indebærer i sig selv en skævhed med en slags efterslæb: You are fighting the last war, hvis du prøver at finde fortilfælde, som må antages at kunne bruges til vurdering af en helt ny situation. Verden ændrer sig hele tiden – så pas på.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Har sommerroen fanget markedet?
Signaler fra kurver og indikatorer
Selve fortolkningen er forholdsvis simpel for børskursernes kurver og de udjævnede gennemsnitstal (typisk bruges 200 dages gennemsnit som udtryk for den langsigtede udvikling). Ligger dagskursen over eller under 200-dages gennemsnittet? Så er aktien enten på vej opad eller på vej nedad. Det kendes også fra begreberne Golden Cross for opadgående og Death Cross for nedadgående.
Men disse simple kurver kan ikke bruges særlig målrettet og offensivt, så der er brug for bedre metoder, der kan udsende et hurtigere signal ved at opdage nye og (muligvis) afgørende bevægelser i aktiekursen, som man gerne skulle kunne udnytte konstruktivt.
Her drejer det sig ikke om at erkende eksistensen af de langsigtede trends men om vurdering af bevægelser væk herfra – enten opad eller nedad. Er det fnidder eller starten på noget vigtigt? Målemetoderne fokuserer på udsving i kursdannelsen, og det er naturligvis mest spændende, hvis der kan identificeres en retning – opgaven består så i enten at hoppe med på vognen i håb om en ny retning med stor afkastchance eller at vente på muligheden for en (mindre) modreaktion. Valget er dit.
Begreberne i dette felt er relativ styrke, oscillators og MACD (Moving Average Convergence Divergence). Ideen er, at de kan fungere som fintfølende og dermed hurtigreagerende indikatorer.
Kursudsving er som bekendt tilfældige på kort sigt og tilfører markedet en masse støj, som man helst skal kunne se igennem og prøve på at filtrere fra. Men kursudsving udgør også i sig selv en form for signal og dermed indikator. Hvis kursudsvingene er meget små, ånder alt fred og idyl. Det er typisk tilfældet i perioder med en udfladning - enten nede på bunden eller oppe ved en ny top. Stilhed før stormen, da der skal findes frem til et udfald, som sætter fornyet skub i kursudviklingen.
I øjeblikket oplever vi en sådan fase med All Time High og små kursudsving. Volatilitet er betegnelse for udsving, men på aktiemarkedet er Volatilitetsindekset (VIX; bedre kendt som Frygtens Indeks) i USA endnu mere raffinereret udformet. Det refererer nemlig til fremadrettede optionspræmier på markedsniveau, og det er et meget følsomt marked.
VIX ligger pt. på en værdi rundt 16. Lavpunktet i meget stabile perioder er lige under 10, mens tallet under børskriser og situationer med ballade eksploderer og typisk topper ved 50. Vix er en interessant, håndfast og stærkt svingende indikator for nervøsitet (USA-markedets seismograf).
Problemet med at bruge VIX i håndtering af en portefølje er, at tallet pludselig kan eksplodere og derfor ikke på forhånd udsender en advarsel, så man kan prøve at beskytte sig lidt ved at sælge ud. Den operationelle pointe er derfor noget helt andet. Som investor må man hele tiden holde øje med udviklingen i VIX og erkende den lynhurtige adfærd med store reaktioner. Derfor kan man prøve at tage bestik af VIX, så man søger at købe, når markedet er nervøst og under pres (høje tal for VIX) og omvendt bør man overveje at sælge delvis, hvis VIX ligger lavt. Det sidste er tilfældet i øjeblikket, så det kan næsten kun gå galt på børsmarkedet i USA.
Læs også: Lau Svenssen: Gang i skibene
Købs-/Salgssignaler og Bollinger-kanalen
En mere simpel og anvendelig form for teknisk analyse med vurdering af klare signaler er den gamle Kryds- og Bolle-metode. Det dækker over signalgivning for hhv. Køb og Salg. Der er fastlagt et relativt højt krav for skift fra en opadgående til en ny nedadgående retning. Det skal forhindre fejlagtige signaler angående omskift. Metoden ser ud til at være gået i glemmebogen, og så kan man jo bruge den igen!
En tilsvarende og mere moderne IT-avanceret metode er at bruge Bollinger-kanalen. Ud fra den pågældende akties normale størrelse for kursudsving fastlægges en kanal, hvori aktien har bevæget sig – en slags kursbånd. Hvis aktiekursen så bryder ud fra denne kanal (op eller ned), ringer alarmklokken, fordi noget nyt måske er på vej. For det kan jo være falsk alarm. Hvis man som investorer sidder på lur efter at købe en aktie, vil det typisk være tid til at tage fat.
Afslutningsvis skal jeg omtale fremvisning af kursudviklingen ved hjælp af Candlestick Chart i stedet for den normale kontinueret kurskurve. Det er en let anvendelig og bedre måde at vise kursudviklingen på. Man bliver mere opmærksom på kursudsvingenes størrelse, og farveskiftet angående retning mellem Op/Ned gør det let at forstå dynamikken i markedet - går det op eller ned? Retningen opad bør vi jo altid holde for øje som det ønskværdige for at kunne opnå et afkast. Hvis man sørger for at have vinden i ryggen i stedet for imod sig, så kan det ikke gå helt galt.
NB: Advarsel. Nærværende kommentar om begreber og brug af teknisk analyse er udtryk for min praktiske erfaring som investor. Jeg benytter normalt kun disse metoder og parametre med henblik på at ”time” køb og salg så godt som muligt, altså ikke brug relateret til trends og omskift heri. Det skal altså udelukkende opfattes som mit synspunkt og erfaring med tekniske analysemetoder. Der findes mange andre holdninger og erfaringer omkring muligheden for brug af teknisk analyse.
Læs også: Lau Svenssen: Overdriver spekulationsbølgen i råvarer tallene for inflation?
Læs også: Se listen: Disse aktier kastede de danske privatinvestorer sig over i juni
