Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Vi har netop været igennem en uge, der har stået i centralbankernes tegn. Som forventet gennemførte den amerikanske centralbank Fed den 11. renteforhøjelse i træk i det, der kan beskrives som den korteste og hurtigste rentecyklus i mands minde, som startede i marts sidste år.
Styringsrenten blev hævet med 0,25 pct.-point og landede i spændet 5,25 pct. til 5,50 pct.
Torsdag fulgte Den Europæiske Centralbank (ECB) trop med sin 9. rentestigning siden sidste sommer og hævede indlånsrenten med 0,25 pct.-point til 3,75 pct.
Inflationen har også gjort bemærkelsesværdige fremskridt, siden den toppede på 9,1 pct. i USA i juni sidste år og 10,6 pct. i Europa tilbage i oktober.
Den seneste amerikanske inflationsmåling på 3,0 procent, nærmer sig Feds gennemsnitlige mål på 2 pct.
Men der er større risiko forbundet med tempoet end med retningen, og den underliggende kerneinflation på 4,8 pct. har vist sig mere sejlivet. Samme billede ser vi for Europa der forventes en måling på 5,3 pct. for juli.
Men inflationen varierer på tværs af de europæiske lande. Hvor vi herhjemme er nede på 2,5 pct., kæmper lande som Sverige og Italien med meget højere prisstigninger.
På pressekonferencerne, der efterfulgte renteannonceringen, nævnte Fed-formand Jerome Powell og hans europæiske pendant Christine Lagarde muligheden for yderligere renteforhøjelser i september.
Læs også: Totalkredit: Centralbankerne spiller på flere heste
De nøgletalsafhængige centralbanker vil holde sine muligheder åbne hvis de kommende inflations- og jobrapporter ikke giver dem den tryghed de har brug for. Men markedet af den opfattelse, at vi har ramt toppen.
De amerikanske rentefutures indpriser en fastfrysning af renten fra nu af og forudser seks sænkninger næste år med start i foråret.
Hvis markedet får ret, repræsenterer de seneste renteforhøjelser afslutningen på den første fase i en tretrinsdans for centralbankerne.
Fokus vil derefter skifte til andet trin, som er varigheden af rentepausen. Dette er forud for det endelige tredje trin med rentenedsættelser, der kan understøtte det næste bull-rally.
Læs også: Maj Invest: I fremtiden skal der måske mere end obligationer til for at sprede risikoen
Det store spørgsmål er varigheden af rentepausen, og hvornår den første lempelse vil finde sted. For at få lidt indsigt kan vi se på historiske fortilfælde. Historikken er begrænset i Europa, med euroen og ECB der blev skabt i 1999 er der reelt kun tre fortilfælde.
Forud for dot-com-boblen i 2001, finanskrisen i 2008 og den seneste i 2011. I gennemsnit varede pauserne fem måneder mellem den sidste renteforhøjelse og den første rentenedsættelse.
Skuer vi til den anden side af Atlanten, hvor vi har en længere centralbankhistorik, har Fed siden 1970 haft en gennemsnitlig pause på fire måneder, mens de sidste tre har varet mindst syv måneder.
Men hver rentecyklus er naturligvis unik og drevet af de gældende makroøkonomiske omstændigheder. Alligevel giver det os et pejlemærke, at pauserne typisk bør måles i måneder snarere end i år.
Mange investorer vil efter denne uge nu have fokus stift rettet mod tegn på rentenedsættelser, mens eksplicit sprog fra centralbankerne kan være den udløsende faktor for det næste bull-rally.
Læs også: Overvejer du at opkonvertere? Her er fælderne, du skal undgå - og et råd, der giver mere gevinst
Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
