Ole Hansen: Derfor er guld fortsat råvarernes vækstkonge

Råvarer blev hårdt ramt i årets første halvår. Kun guld er i plus foråret, hvor særligt olieprisen har været negativt ramt af både priskrig og følgevirkningerne af COVID-19.

Coronapandemien ruskede verdensøkonomien godt og grundigt i det første halvår af 2020. Selvom de fleste lande er ved at få kontrol over smitten, vil tredje kvartal tydeliggøre de sprækker, der er slået i den globale økonomi – som ellers gør sit for køre videre i et tempo, som om intet var hændt.

Ser vi på aktiemarkedet, er det som om, at COVID-19 allerede er glemt. Vi har siden bunden i marts været i et solidt bull-marked, men i mellemtiden ser vi så småt en ende på FEDs ellers endeløse opkøbsprogrammer, TINA (there is no alternative) og FOMO (fear of missing out), der tilsammen har holdt hånden under markedet. Den dominerende tro på, at alt vender tilbage til normalen, vil sandsynligvis vise sig at bygge på forhåbninger.

Det er med dette i mente, at vi kigger på udsigten for råvarer i de kommende måneder. En periode, hvor vi i Saxo Bank forventer lille til negativ vækst på råvarefronten og en stigende inflation, som bl.a. er en følgevirkning af den 'reshoring', som vi ser af globale forsyningskæder. Når produktionen i højere grad flyttes tilbage til Europa fra Asien, kommer det med en marginal stigning i de samlede produktionsomkostninger, som manifesterer sig i stigende priser for forbrugere og virksomheder.

Modsat aktiemarkedet er råvarer ikke drevet af fremtidsudsigter. Råvarermarkedet er derimod drevet af øjeblikkets udbud og efterspørgsel. Hvor meget olie eller kobber mangler vi lige nu? Det afgør i høj grad prisen.

I 2020 er det indtil videre kun guldet, der er kommet helskindet gennem COVID-19-stormvejret og vokset med 10 pct. Guldet handles pt. omkring 1770 dollar pr. ounce.

Jeg er fortsat optimist på både guld- og sølvpriserne. Der er flere årsager til, at jeg tror, at guldprisen skal op i mindst 1800 dollar pr. ounce i løbet af 2020. Som nævnt i min seneste kommentar skyldes dette, at:

- Guld fungerer som risikodækning mod centralbankernes forsøg på at kontrollere prissætningen finansielle markeder.

- En forventet stigning i globale spændinger grundet COVID-19-beskyldninger hen mod det amerikanske præsidentvalg i november måned.

- Hvis Federal Reserve står overfor at indføre rentekurvekontrol (yield curve control), vil det presse realrenten endnu længere ned.

- Store mængder af statslig stimulus, som i sidste tilfælde kan medføre øget inflation.

- En voksende overmætning i globale opsparinger, da det er besværligt at placere sine penge på grund af et negativt rentelandskab samt bølgegang på aktiemarkedet.

Guld-sølv-ratioen er en vigtig måleenhed for relativ styrke mellem de to metaller. Her vil det bedste, som man kunne håbe på, være, at sølvet ramte 95 ounces mod 1 ounce guld. En anden smittebølge kan imidlertid se det ramme et niveau omkring 110:1 – hvilket er 10 pct. under det nuværende niveau.

Kobber har også været i bedring på det seneste, og er landet på niveauet fra før COVID-19. Særligt den voksende efterspørgsel fra Kina og problemer med produktionen i Sydamerika grundet grundet virussen har fået investorer tilbage efter kobberet brød igennem 2,50$/pund. Den potentielle anden bølge kan dog få folk på andre tanker, og jeg ser ikke positivt på kobber i tredje kvartal, da det primært er et produkt, der anvendes i produktionen og derfor er korreleret med efterspørgslen i verdensøkonomien.

Sidst, men ikke mindst, er olieprisen fortsat udfordret af den lave efterspørgsel. OPEC+-landende har ellers gjort et stort arbejde for at støtte det globale marked gennem aftaler om at mindske produktionen og skrue ned for pumperne. Alligevel virker det ikke til, at der er meget mere at hente for olien i det kommende kvartal.

Rejser på tværs af grænser er fortsat begrænset i store dele af verden, og med udsigten til fortsat høj arbejdsløshed, kan olieopsvinget være længere væk end først forventet. Allerede på nuværende tidspunkt diskuteres det, om den globale olieefterspørgsel ramte toppen i 2019, og vi herfra udelukkende vil se et fald i efterspørgslen.

Det kan ikke udelukkes, at forbrugsmønstrene vil ændre sig, efter COVID-19 omsider får en ende. Mange af disse vil påvirke og ændre det globale energiforbrug. Eksempler på dette er:

• Videokonferencer vil i højere grad erstatte internationale forretningsrejser
• Arbejde fra hjemmet vil blive mere accepteret som alternativ til kontoret
• Døren for andre transporttyper åbnes yderligere (f.eks. at cykle til arbejde)
• Færre vil holde ferie udenfor landet grænser
• Efterspørgslen efter online shopping fremfor butikker vil fortsætte med at vokse
• Nationalstaterne vil vende sig mere mod sig selv og derigennem sørge for forhøjet selvproduktion af en række varer/produkter

På kort sigt vil det resultere i at olieprisen konsoliderer sig omkring 35-45 pr. tønde, mens det forventes, at prisen på sigt vil lande omkring 50-60 dollar pr. tønde.

Læs også: Ugens aktie: Det er fristende at købe, men vent

Læs også: Henrik Franck: Teknologisk udvikling skærper behovet for it-sikkerhed