I 2020 var det kinesiske aktiemarked blandt de bedste aktiemarkeder i verden sammen med bl.a. danske aktier og det tech-tunge Nasdaq indeks. Det var en håndfast og effektiv håndtering af Coronavirus, der tillod Kina en hurtig genåbning af økonomien, og de kinesiske aktier førte an på børserne. I år ligger kinesiske aktier i den helt tunge ende med negative afkast. En strøm af dårlige nyheder har ramt de kinesiske aktier: Skuffende vækst i 1. halvår, et stigende konfliktniveau mellem USA og Kina, et stigende antal lock-downs som følge af Corona smitteudbrud og ikke mindst Kinas egne meldinger om øget regulering af en række sektorer og selskaber.
Vækst – men ikke til aktionærerne
Den barske virkelighed er, at det ikke kun er i år, kinesiske aktier har været en tvivlsom investering, men i virkeligheden de seneste 30 år. Siden 1992 har MSCI China givet blot 2,1% i afkast om året, mens afkastet fra globale aktier i samme periode har været 8,7% p.a. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at de seneste 30 år har været en højvækst periode i Kina, hvor landet er gået fra at være en relativt isoleret økonomi til at være en integreret del af den globale økonomi og forsyningskæder bl.a. gennem et medlemskab af WTO i begyndelsen af det nye årtusinde. Kinesiske virksomheder blev i perioden børsnoteret ikke kun i Kina og Hong Kong, men også i USA. Der er uden tvivl mange forklaringer på det noget sølle markedsafkast, men det er noget, som alle tilhængere af væksthistorien i Kina og på Emerging Markets bør skrive sig bag øret: Høj vækst i sig selv gør ikke et land eller et aktiemarked til en god investering!
Partiet over profit
De seneste måneder har igen givet os en påmindelse om, hvorfor kinesiske aktier (og Emerging Markets, hvoraf Kina udgør cirka 40%) har været en blandet investering. I min optik skyldes det frem for alt, at man i Kina sætter ”partiet” før ”profit”, og ingen problemer har med at ændre centrale spilleregler undervejs. I vores del af verden er vi vant til, at de spilleregler virksomheder og investorer er underlagt, er forholdsvis stabile. De tager afsæt i et syn på erhvervslivet, og virksomhedernes rolle er defineret gennem en forholdsvis fri markedsøkonomi, hvor det, at skabe værdi for virksomhedernes ejere spiller en stor og ikke mindst nogenlunde stabil rolle.
I Kina har, der gennem tiden været mange eksempler på, at sektorer, der har oplevet høj vækst og strukturel medvind, for derefter er blevet underlagt øget regulering. I 0’erne gjaldt det banker og telekom selskaber, og i dag er det online handelsplatforme og online gaming giganter, som får kommunistpartiets ”kærlighed at føle”. I begyndelsen af året strammede Kina monopollovningen overfor online handelsvirksomheder, og lidt senere på året fik Alibaba en stor bøde for at have brudt reglerne. I juli kom der ny regulering af uddannelsesvirksomheder, hvilket betyder at de ikke længere må give overskud. Det er næppe nogen overraskelse, at aktiekursen på uddannelsesvirksomheder styrtdykkede. Kort efter blev online gaming sammenlignet med opium. Parallelt med den udvikling har USA og Kina været på kollisionskurs på en række områder. USA har eksempelvis vedtaget en lov, der betyder at kinesiske virksomheder, der ikke følger de amerikanske regnskabsregler, skal afnoteres. Kina har på den anden side truet med at forbyde kinesiske virksomheder at blive børsnoteret i USA. Der er vel egentlig ikke noget at sige til, at summen af disse begivenheder stresser aktionærerne – og at mange reagerer ved at sælge kinesiske aktier.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Et stort tillykke til alle danskere med gæld
Hvordan investerer man i Kina?
Hvordan forholder man sig så til kinesiske aktier fremadrettet? For det første bør man skrive sig bag øret, at det er et meget politisk reguleret marked – og jo mere eksplosivt virksomheder vokser, og jo længere de stikker næsen frem, jo større er risikoen for, at de får en på snuden. Samtidig har markedsafkastet over en 30-årig periode været lavt, og så der er nogle ting, man skal være opmærksom på som investor i det kinesiske. For det første er det et marked, man skal være tæt på. Det illustrerer, at nøglen til et godt afkast på kinesiske aktier ligger i at have en dygtig forvalter, der er tæt både på virksomhederne og den politiske udvikling. For det andet er en køb og behold strategi via investering i et bredt kinesiske indeks som udgangspunkt en tvivlsom strategi. Den er bestemt profitabel i perioder, hvor det kinesiske aktiemarked er stærkt som i 0’erne, men en sådan strategi kræver en god markedstiming. Endelig kan man eksponere sig mod kinesisk vækst gennem køb af mere traditionelle virksomheder/aktier, som har aktiviteter i Kina, men er hjemhørende i Danmark, Europa eller USA. Det eliminerer selvfølgelig ikke politiske risici, men man investerer med den strategi typisk i virksomheder, som sætter aktionæren i højsædet – og ikke det kinesiske kommunistparti.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Grønne aktier der har det svært
Et aktiemarked har det bedre, når træet er blevet rystet – selv det kinesiske
Hvis jeg med afsæt i ovenstående (alligevel) skal give et vink om, hvordan jeg ser udsigterne for kinesiske aktier - og emerging market aktier mere bredt – tror jeg, de er bedre i 2022 end i indeværende år. Asien er et stort skridt bagefter USA og Europa, når det gælder vacciner mod Covid19. Samtidig har mange asiatiske lande en noget nær nultolerance overfor smitteudbrud, og det har påvirket væksten og ikke mindst forbruget i regionen negativt i år. Der er i de flest asiatiske lande en stor vilje til at blive vaccineret, og vaccineleverancerne peger på, at store dele af Asien vil være langt fremme i vaccinationsprogrammet ved udgangen af året. Det er et positivt varsel for forbruget i regionen og forsyningskæderne i den globale økonomi. Kina er så småt begyndt at stimulere den økonomiske vækst og gennemførte for nylig en sænkning af reservekravene overfor de kinesiske banker, hvilket normalt er et positivt varsel for bankernes udlån. Lokalregeringerne i de kinesiske provinser har kun brugt en mindre del af årets udlånskvota og afventer go-signaler fra Beijing. Det seneste fund manager survey fra Merrill Lynch viser, at globale investorer har reduceret deres investeringer i EM-aktier løbende igennem 2021, så de nu ligger noget under det historiske gennemsnit. Det betyder også, at en mere positiv væksthistorie kan være med til igen at øge efterspørgslen efter aktier på emerging markets og i Kina i 2022. Men stay tuned og vær disciplineret, hvis du tænker på at gå i den retning. Der kan stadig være investorer, som har mere appetit på at sælge aktier, der er omgivet af et dårligt nyhedsflow og historik, både i år og de seneste 30 år.
Læs også: Lau Svenssen: Vestas contra Ørsted
Læs også: Kinesiske aktier falder igen i USA - investorer frygter ny regulering
