For kun få år siden, introducerede regeringen en aktiesparekonto efter svensk model. I Sverige kan man nemlig indsætte et beløb, som man selv vælger, på en særlig konto der hedder investeringssparkonto (ISK). Den eneste skat man her betaler, er 0,375 procent af hele indeståendet. Uanset om der er gevinst eller tab.
Hvis man fx har 500.000 stående, betaler man 1.875 kroner i skat om året. Hvis man et år har en gevinst på 100.000 kroner, så betaler man det år 2.250 kroner i skat. Har man haft et tab, så der kun står 400.000 kroner et år, så betaler man 1.500 kroner i skat. Ved tab vil der intet fradrag være.
Hvis man som svensker handler aktier og fonde via et almindeligt depot betaler man 30 procent i skat af gevinster og får fradrag for tab.
Den danske aktiesparekonto så dagens lys i januar 2019. Planen der blev fremlagt var, at man det første år måtte indsætte 50.000 kroner. Tanken var, at den grænse skulle hæves med yderligere 50.000 kroner i de efterfølgende tre år for at lande på 200.000 i 2022. Såfremt regeringen kunne finde flertal for det tre gange til. Der ringede alarmklokkerne i hvert fald hos undertegnede. For hvor realistisk var det, at regeringen fandt frem til samme slutning fire år i træk?
De øvrige omstændigheder for denne nye særlige konto var, at skattesatsen var lavere end på et normalt depot, ligesom i Sverige, nemlig 17 procent fremfor 27-42 procent. Derudover skulle beskatningen foregå efter “lagerprincippet”, ligesom i Sverige. Når noget bliver beskattet efter lagerprincippet, så svarer vi skat af det, som vi har på lageret, i stedet for først at blive beskattet, når vi realisererer gevinster eller tab, altså når vi sælger den pågældende aktie eller fond. Tanken var svensk, men i danskificeringen af den tanke, hvor skatten blev sat til 17 procent og ikke 0,375 som i Sverige, blev resultatet et helt andet.
LÆS OGSÅ: Sarah Ophelia Møss: Det maskuline marked
Hvis vi lader som om, at vi investerer 500.000 kroner gennem en dansk aktiesparekonto, og får et positivt afkast på 100.000 kroner som i eksemplet ovenfor, så bliver vi ikke opkrævet 2.250 kroner i skat som i Sverige men 17.000 kroner. Hvis afkastet var på 200.000 kroner, så er skatten 36.000 kroner. Jeg skriver “lader som om”, fordi grænsen i Danmark for nuværende er 100.000 kroner.
Beskatning efter lagerprincippet har været noget af det, der var mest ærgerligt ved den danske aktiesparekonto. En ting er, at det bliver en dyr (og endda farlig) fornøjelse, hvis man har et stort positivt afkast, men næsten værre har det været, at det har været enormt forvirrende for de danske investorer at skulle forholde sig til. Det danske skattesystem er i forvejen ekstremt komplekst, og selvom lagerprincippet faktisk har været i spil hele tiden på vores pensionsdepoter, så er det ikke noget, som har fyldt for den almindelige dansker. Lagerprincippet har for rigtig mange af os føltes nyt.
Alt i mens regeringen med den ene hånd forsøger at opmuntre til en øget dansk aktiekultur, står den anden hånd klar med hammeren, mens vi som små muldvarpe, der forsigtigt stikker hovedet op ad jorden, prøver at orientere os. Bare det at forøgelsen fra 50.000 kroner til 100.000 kroner blev et halvt år forsinket her i 2020 på ordningens kun 2. år, viser hvor useriøst den er blevet behandlet.
LÆS OGSÅ: Kommentar: Dette skal du huske, når du ser selskabernes regnskaber
Alt imens vi private investorer gik og så lystigt frem mod 2021 (de små glæder) og den snarlige forhøjelse til 150.000 kroner på vores lille danske aktiesparekonto, rev regeringen denne og alle fremtidige forhøjelser af bordet forrige weekend. Aktiesparekontoens fremtid måtte lade livet i det store regnestykke om Arnes tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Den danske aktiesparekonto landede altså på 100.000 uden udsigter til ændringer under den nuværende regering. Det blev ikke danskerne, der ikke kunne forvalte en aktiesparekonto, som Fagforeningernes Hovedorganisation stod på Folkemødet 2019 og forudså, men den danske regering. Det er svært at få øje på sporene til den svenske model. Det skulle da lige være navnet.
Til gengæld er der nu en ekstra konto og yderligere skatteregler at forholde os til. Tusind tak.
Min personlige holdning er, at regeringen med den seneste beslutning har gjort decideret grin med alle de private investorer. Det danske skattesystem er meget kompliceret og på tarvelig facon bliver det mere og mere komplekst for hvert år, der går.
Hvis man spørger de danske investorer, hvordan de godt kunne tænke sig, at skat på investeringer (og alt andet) skal være, så er svaret meget tydeligt: Det skal være simpelt. Langt de fleste af os har et meget sobert ønske; vi vil simpelthen bare gerne kunne forstå, hvad det er, vi skal betale i skat. Det skulle man ikke tro var for meget at forlange.
Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen Den lille guide til investering Hun skaber 'rum for læring' på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver desuden Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark og Kvindelogen samt medlemsklubben Ophelia Invest Club på www.opheliainvest.dk.
Læs også: Kommentar: Trump eller Biden - det bliver et fantastisk aktiemarked
Læs også: Ugens aktie: Novozymes: opbremsning og nye signaler
Stor guide: 57 geniale gaver
