Der er lidt uenighed om hvor mange der er, men jeg besluttede da jeg skrev min bog, at jeg ville læne mig op ad hvad MSCI (Morgan Stanley Capital International) mente. Så det gør jeg også nu.
MSCI er et amerikansk finansieringsselskab med over 3.000 ansatte. De beskæftiger sig med research og analyse og står bag adskillige af de indeks som mange investeringsforeninger kopierer i deres forvaltning af passive fonde. MSCI er selv børsnoteret på New York Stock Exchange og kan handles på samme måde som alle øvrige amerikanske aktier.
11 sektorer
Nå, tilbage til sektorerne. Der er som nævnt 11 i alt og herunder finder vi først industrigrupperne, dernæst industrierne og sidst subindustrierne. Til at hjælpe os med at få et overblik over de 11 sektorer og deres respektive andel af verdensøkonomien bruger vi det indeks der hedder MSCI ACWI.
ACWI indekset består af large og mid cap selskaber fordelt på henholdsvis 23 udviklede lande (fx USA, England og Frankrig) og 26 Emerging Markets lande (fx Kina, Indien og Brasilien). Der er i alt cirka 3.000 aktier i indekset og det dækker hele 85 procent af alle aktier man kan investere i på globalt plan.
Nedenfor ser du alle 11 sektorer listet op med både deres danske navn, engelske navn samt deres markedsandel af verdensøkonomien. Den øverste (teknologi) fylder mest og den nederste (ejendom) fylder mindst:
- Informationsteknologi (Information technology): 20,74
- Finans (financials): 13,43
- Sundhed (health care): 12,92
- Cyklisk forbrug (consumer discretionary): 11,77
- Industri (industrials): 9,42
- Kommunikation (communication services): 9,36
- Stabilt forbrug (consumer staples): 8,06
- Råvarer (materials): 4,64
- Energi (energy): 3,55
- Forsyning (utilities): 3,2
- Ejendom (real estate): 2,91
De 11 sektorer kan noget forskelligt. Nogle sektorer er relativt stabile hvor andre svinger mere. De stabile kalder man defensive aktier/sektorer og de mere ustabile kaldes cykliske aktier/sektorer. De cykliske aktier er alt det vi godt kan skære ned på, eller skære helt fra, når vi skal spare. De defensive aktier er det vi altid har brug for som medicin, mad og lignende.
Når vi opbygger vores egen portefølje er det smart at have et øje for hvordan sammensætningen af selskaber egentlig ser ud. Hvis vi har en flot spredning, så er vi bedre rustet når en sektor falder i værdi fordi en anden så måske stiger. Lad os dykke lidt ned i de tre største sektorer, nemlig teknologi, finans og sundhed.
Teknologisektoren
Teknologi-sektoren rummer selskaber, der sælger varer og tjenesteydelser inden for elektronik, software, computere, kunstig intelligens og andre forgreninger af informationsteknologi. I netop denne sektor finder vi nogle af verdens allerstørste selskaber fx Apple, Alphabet (Google) og Microsoft. Alle har de sat et væsentligt præg på verden. De store stigninger i denne sektor særligt de senere år kan til dels forklares med udvikling af mobilnettet, forretningsmodeller baseret på cloud computing, kunstig intelligens og big data.
Eksempler på danske teknologiaktier er: Simcorp, Netcompany Group, ChemoMetec, Nnit AS, Agillic, Konsolidator og Seluxit.
Finanssektoren
Sektoren finans består af tre industrigrupper: Banker, forsikring og “resten”. Den traditionelle bankforretning bygger på indlån og udlån og rummer desuden sparekasser og realkreditinstitutter. Forsikring dækker over alle virksomheder, hvis forretningsmodel bygger på en form for forsikring. Den sidste industrigruppe kaldes på engelsk “diversified finance” og her finder vi alle finansielle virksomheder, der ikke er klassiske banker eller forsikringsselskaber. Det være sig investeringsbanker og virksomheder, der tilbyder en form for finansiel service.
Når vi ser på en sektor kan vi som nævnt tidligere kategorisere sektoren som enten cyklisk eller defensiv. Finans skiller sig ud ved at rumme begge typer aktier. Bankaktier er cykliske aktier - vi skal ikke låne penge hvis vi skal spare hvorimod forsikrings-aktierne er defensive - vi stopper typisk ikke vores forsikring i trange år. Vi er alle på en eller anden måde afhængige af banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og andre vigtige dele af den finansielle sektor. Derfor fylder aktier inden for finans også en stor del af verdens aktiemarked.
Eksempler på danske finansaktier er: Danske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Tryg, TopDanmark, Alm. Brand.
Sundhedssektoren
Sundheds- og medicinalsektoren beskæftiger sig med forskning, medicin og sundhedssystemer verden over. Sektoren kan opdeles i to kategorier nemlig “Health Care Equipment and Services” og “Pharmaceuticals, Biotechnology & Life Sciences”. I den første finder vi selskaber, der producerer forskellige former for udstyr anvendt i sundhedssektoren såvel som selskaber, der producerer forskellige former for sundhedsrelaterede services. I Danmark bliver denne del af sundhedssektoren også ofte kaldt medico. Medicoindustrien består af virksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr. Den anden underkategori i sundhedssektoren er af MSCI defineret som “Pharmaceuticals, Biotechnology & Life Sciences”. I denne kategori findes alle de store medicinalvirksomheder og biotekvirksomheder, der producerer forskellige former for lægemidler og medicinalvarer. I Danmark har vi en særdeles veludviklet og dygtig medicinalindustri med mange børsnoterede virksomheder, der bidrager til den danske økonomi.
Eksempler på danske sundhedsaktier er: Novo Nordisk, Coloplast, Demant, Genmab, ChemoMetec og Zealand Pharma.
Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen Den lille guide til investering. Hun skaber “rum for læring” på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge.
Læs også: Sarah Ophelia Møss: Sådan kan du se på din egen strategi
Læs også: Sarah Ophelia Møss: Er Norwegian virkelig den bedste airline-aktie?
Læs også: Kapitalforvalter: Her gemmer sig et hav af aktie-juveler
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
